_Z1B2891.jpg

Vandselskaber skal være økonomisk effektive, men på bundlinjen tæller også miljø, sundhed og forsyningssikkerhed.

I Danmark skal borgere og virksomheder have mest muligt for de penge, de betaler for vand og bortledning af spildevand. Derfor har forligskredsen bag vandsektorforliget vedtaget en række økonomiske effektiviseringskrav, så mindre effektive forsyninger tager ved lære af de mest effektive forsyninger.

Men forsyningerne skal ikke kun måles på, hvor effektive de er økonomisk set, der skal også større fokus på deres effektivitet i forhold til at levere på andre forhold som for eksempel sundhed, miljø, forsyningssikkerhed, klima og energibesparelser. Derfor har Regeringen blandt andet sat gang i udviklingen af et såkaldt performance- benchmarking-system.

Udviklet i fællesskab

Miljø- og Fødevareministeriet har sammen med DANVA, Danske Vandværker og KL udviklet benchmarkingsystemet, hvor formålet blandt andet er at gøre dialogen mellem vandselskaber og kommuner endnu bedre.

Benchmarkingen kan eksempelvis besvare spørgsmål som: Er antallet af kontroller af drikkevandet tilstrækkelige? I hvor lang tid var borgerne uden vand? Og hvor mange gange har der været blokeringer i kloakkerne?

Svarene skal gøre det lettere for selskaberne at diskutere, hvordan tingene kan gøres endnu bedre, og på kritiske områder sikre at uheld ikke sker igen.

Fakta

Performance-benchmarking er vedtaget som en del af den nye vandsektorlov fra 1. marts 2016. Alle vandselskaber med en debiteret vandmængde på over 200.000 m3 skal indberette til performancebenchmarkingen. Den første obligatoriske performancebenchmarking gennemføres i 2018 baseret på tal fra 2017. I 2017 gennemføres en frivillig benchmarking baseret på tal fra 2016.

Få administrative byrder

For mig er det vigtigt, at det nye performancebenchmarkingsystem medfører så få administrative byrder som overhovedet muligt.

Benchmarkingsystemet er derfor bygget på data, som selskaberne ofte allerede har som for eksempel antallet af kontroller af drikkevandet, antal brud på eller stop i ledningsnettet. Samlet set betyder det, at vandselskaber blot skal forvente at bruge en halv arbejdsdag om året på indberetning, mens spildevandsselskaber skal bruge cirka én dag. Resultatet er, at borgerne får bedre miljø og forsyningssikkerhed for pengene 365 dage om året.

Benchmarking fremmer teknologiudvikling

Erfaringer fra udlandet viser, at benchmarking af selskaber fremmer anvendelse af de mest effektive løsninger på markedet. Dykker man ned i tallene, kan man lære hvilke systemer, der eksempelvis giver mest rensning for pengene, og hvilke teknologier, der er mest energieffektive.

Danske teknologiproducenter kan anvende disse tal, når de sælger deres produkter i udlandet. For benchmarkingen vil vise, at danske vandforsyninger har et lavt vandtab, få driftsstop, renser fremragende, er energieffektive, og nogle af dem er endda energiproducerende.

For mig er det sød musik i ørerne, at der nu kommer ny dokumentation for, hvor godt danske forsyninger klarer sig, når det gælder miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed. Og jeg er sikker på, at forsyningerne vil bakke op om den nye benchmarking, og at I sammen med kommunerne vil bruge resultaterne til at udvikle endnu mere effektive løsninger i fremtiden.

Danske forsyninger er blandt verdens bedste. Og den position kan vi fastholde, hvis vi hele tiden arbejder på at blive bedre. Der kan performance-benchmarking blive et godt arbejdsredskab for alle.

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?