Energistyrelsen har i 2018 lanceret en vejledning med tilhørende beregningsværktøj til totaløkonomiske vurderinger hos danske vandselskaber. Formålet med vejledningen er at synliggøre alle de omkostninger, som er forbundet med en investering og derved hjælpe med at træffe hensigtsmæssige investeringsbeslutninger, der er økonomisk optimale på lang sigt.

Brug af totaløkonomiske vurderinger, hvor man tager højde for alle omkostninger i hele aktivets levetid og ikke kun anskaffelsesprisen, er i fokus i mange sammenhænge for tiden. Totaløkonomiske vurderinger fremhæves bl.a. som et godt værktøj i forbindelse med udbud. Senest har det grønne vækstteam under Erhvervsministeriet leveret 10 anbefalinger, hvoraf én netop omhandler vigtigheden af totaløkonomiske beregninger for derved at understøtte datadrevne grønne løsninger.
”Der bør i offentlige udbud i højere grad stilles krav om brug af totaløkonomiske beregninger, hvor der ikke udelukkende er fokus på anskaffelsesprisen, men på de totale omkostninger set over hele levetiden for en given løsning,” skriver vækstteamet primo 2019.

Hvad er totaløkonomiske vurderinger?

Ved totaløkonomiske vurderinger – eller mere specifikt Total Cost of Ownership (TCO) – forstås vurdering af investeringer i hele aktivets brugstid. Derved tages der højde for alle omkostninger i hele aktivets levetid fx løbende omkostninger til drift og vedligeholdelse samt omkostninger i forbindelse med, at aktivet bortskaffes. Formålet med at inddrage TCOberegninger er at spare penge ved at vælge de mest omkostningseffektive investeringer.

TCO-beregningsværktøjet

Energistyrelsens TCO-beregningsværktøj kan hjælpe, når der skal træffes beslutninger om investeringer i forskellige aktiver med forskellige levetider. TCO-beregningsværktøjet er ikke et nyt påfund. Det er kendt pensum for økonomiuddannede i form af metoderne nutids værdiberegninger (NPV) og årlige ækvivalent annuitetsberegninger (EAA).

Modsat lærebøgerne på handelshøjskolerne er formålet med Energistyrelsens TCOberegning at finde den mindste NPV eller EAA for at omkostningsminimere. Nutidsværdiberegninger muliggør sammenligning af forskellige aktiver med ens levetid, mens årlige ækvivalent annuitets-metoden muliggør sammenligning af investeringer med forskellige levetider.

TCO-beregningsværktøjet kan – udover at understøtte sammenligning af to relativt ens investeringer som eksempelvis pumper – også bruges som sammenligningsværktøj af forskellige løsningsmetoder. Eksempelvis til at vurdere traditionel nedgravet rørføring kontra alternative overfladeløsninger i forbindelse med klimatilpasning. Eller om der fx skal investeres i et nyt anlæg eller fortsat drift af et eksisterende anlæg.

Højere krav til udbudsmaterialet

At skulle anvende totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med udbud stiller højere krav til udbudsmaterialet, end hvis udvælgelseskriterierne blot er anskaffelsespris. Det skyldes, at der skal vurderes på flere parametre, såsom anskaffelsespris, installering, bortskaffelse, løbende drift og vedligeholdelsesomkostninger, indirekte omkostninger m.m. En yderligere udfordring efterfølgende er, hvordan vandselskabet sikrer sig at have opnået de besparelser, som forventes efter anvendelse af totaløkonomiske investeringsvurderinger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foreslår i deres vejledning ’Totalomkostninger – Praktisk vejledning til offentlige indkøbere’ fra 2016, at der anvendes kontraktstyring med mulighed for sanktioner mod leverandøren, hvis det viser sig, at produktet ikke overholder det lovede.

Politisk ønske om brug af TCO-vejledning

Forsyningssekretariatet er i stemmeaftalen om ’Justeret økonomisk regulering i vandsektoren’ fra november 2018 blevet pålagt i 2020 at foretage en evaluering af vandselskabernes anvendelse af TCO-vejledningen, som er udgivet af Energistyrelsen.

DANVA har gennem de seneste år haft øget fokus på totaløkonomiske investeringsbeslutninger – især i forbindelse med udbredelse af asset management. Totaløkonomiske vurderinger indgår derfor også naturligt i DANVAs anbefalinger til bedre styring af aktiver, der netop er udkommet. 

INDKØBSSELSKABER I VANDSEKTOREN

Shared A/S
Et serviceselskab, som med afsæt i indkøb løser en række opgaver og serviceydelser for sine ejere. Shared ejes af Favrskov Forsyning A/S, Mariagerfjord Vand A/S, Morsø Forsyning A/S, Syddjurs Spildevand A/S, Vesthimmerlands Forsyning A/S og Aarhus Vand A/S. Læs mere på shared.dk

SamAqua A/S
Et serviceselskab, der leverer ydelser inden for bl.a. indkøb. Ejes af Sønderborg Forsyning, Odense Renovation, FFV Energi & Miljø, Langeland Forsyning, Provas, BlueKolding, Assens Forsyning, Ærø Vand, Nyborg Forsyning og Service, Fredericia Spildevand og Energi, Kerteminde Forsyning, Middelfart Spildevand, Vand og Affald, VandCenter Syd. Læs mere på samaqua.dk

Nordkøb A/S
Et fælles indkøbssamarbejde mellem seks forsyningsselskaber i Nordsjælland. Ejes af Novafos A/S, Forsyning Helsingør A/S, Fredensborg Forsyning A/S, Gribvand A/S, Halsnæs Forsyning A/S og Hillerød Forsyning. Læs mere på nordkob.dk

KompetenceCenter Sjælland ApS
Forsyningerne i Odsherred, Kalundborg, Ringsted og Faxe samarbejder i det fælles selskab KompetenceCenter Sjælland, i daglig tale kaldet KCS. Her fokuserer de fire selskaber først og fremmest på videndeling og ekspertise om indkøb og udbud. Derudover kan der bl.a. udveksles særlige kompetencer inden for områderne personalejura, kommunikation og IT.

ANBEFALINGER OM OFFENTLIGE INDKØB

En af de 10 anbefalinger fra regeringens vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi (udsendt i januar 2019) havde fokus på offentlige indkøb:

– Udviklingen og udbredelsen af innovative, offentlige grønne indkøb styrkes ved, at der i højere grad stilles krav om fokus på totalomkostninger ved et givent offentligt indkøb.

– Offentlige indkøbere opfordres til i højere grad at gøre brug af challenges samt at opdele udbud i underopgaver, så startups får bedre muligheder for at byde ind med løsninger på offentlige opgaver.
Link til faktaark om rapporten: bit. ly/2VkovNO

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har de seneste år haft skarpt fokus på udbud, herunder at det er vigtigt at tænke på, hvordan man gør det nemmere for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) at byde på de offentlige opgaver.

”Hvis SMV’erne ikke fuldt ud medvirker til at skabe konkurrence om de offentlige opgaver, kan det bl.a. betyde, at priserne på opgaverne forøges, og at de offentlige udgifter derfor stiger, idet konkurrencen begrænses til en mindre del af markedet og dermed ikke er så effektiv, som den kunne have været. En effektiv konkurrence om opgaverne vil understøtte vækst i produktiviteten i dansk erhvervsliv,” konkluderer styrelsen i publikationen ”Konsortier og udbud” fra december 2016.
Læs mere: bit.ly/2Jxpof9