20190109MBR4369.jpg

Hvordan opleves grundvandsbeskyttelse set fra en lodsejers synsvinkel? Landmand Frederik Frederiksen fortæller her om sit forløb med at indgå aftale med Vandsamarbejde Aalborg om ikke at dyrke oven på et stort grundvandsmagasin. Han har også gode råd til, hvordan kommuner, vandselskaber og lodsejere kan optimere processen for beskyttelse af grundvand.

Take it or leave it. Sådan oplevede Frederik Frederiksen Vandsamarbejde Aalborgs tilbud om kompensation for at afstå fra at dyrke på dele af sine jordarealer, som kommunen i sin indsatsplan vurderede kunne påvirke et af byens store grundvandsmagasiner.

”Man kaldte det en frivillig aftale, men reelt var det frivillighed under tvang. Vi havde ikke noget valg. Men det var selvfølgelig et plaster på såret, at kommunen accepterede, at erstatningen skete på ekspropriationslignende vilkår, så beløbet blev skattefrit,” siger Frederik Frederiksen.

Han startede med at drive sin gård i Dall nær Aalborg tilbage i 1972. Hen ad vejen opkøbte han sammen med sin kone nogle naboejendomme og lagde dem sammen med deres egen, så de nåede op på den nuværende størrelse. I alt endte 10 % svarende til 27 hektar med at blive underlagt en dyrkningsdeklaration, fordi arealerne lå i kommunens kildepladszoner.

Jeg synes, vi har et fornuftigt samarbejde med kommunen og vandsamarbejdet i dag. Men det burde have været grebet anderledes an, så vi var blevet inddraget fra starten.

 

Undersøgelse hjalp os

Frederik Frederiksen er klar over, at kommunen har ret til at planlægge nødvendig rådighedsindskrænkning over jord, når den vurderer, at drikkevand er truet. Men han og andre berørte landmænd i området var bekymrede for deres fremtid og dannede foreningen Land og Vand for bedre at kunne fremføre deres synspunkter. Kommunen havde i mange år haft planer om at øge arealerne med grundvandsbeskyttelse, hvor hovedargumentet var nitratforurening.

”Vi kæmpede så godt vi kunne, og både kommune og Aalborg Vandforsyning lyttede da også til os, og vi fik dem overbevist om, at man skal basere beslutninger på ordentlige fakta,” siger han.

Derfor blev der foretaget en magnetisk undersøgelse, der aflæser vandstrømme under jordoverfladen ved at flyve hen over arealerne med helikopter. Det viste sig, at vandet ikke løb mod byen, som man troede, men havde retning væk fra byen, og et stort areal blev fjernet fra grundvandsbeskyttelsen.

”Det var heldigt for os, for nu kunne vi fortsat dyrke på 90 % af vores areal uden restriktioner. Det betaler sig at undersøge og diskutere fakta og ikke lade følelserne løbe af med sig,” siger Frederik Frederiksen.

Gode råd fra lodsejeren

Frederik Frederiksen har på baggrund af sine erfaringer disse råd til, hvordan kommuner, vandselskaber og lodsejere fremover kan optimere processen for beskyttelse af grundvand: – Inddrag de relevante borgere så tidligt som muligt i processen og lyt til sagkundskab og de berørte borgeres – herunder landmænds – synspunkter. Overvej seriøst – og ikke kun på papiret – landmænds og organisationers forslag til alternative løsninger. Fx at det kunne være tilladt at omlægge til økologisk dyrkning på de berørte arealer. – Undlad at fokusere så voldsomt på kvælstof/nitrat. En lang række undersøgelser og forskning viser, at nitratforurening ikke er problemet. Det er derimod forurening med pesticider (ukrudt og svampebekæmpelse), og det er også her, borgernes primære bekymring ligger. – Vi må som landmænd anerkende borgernes bekymring for pesticider i drikkevandet. Det er fair, at når 1 % af befolkningen sidder på 95 % af jordarealet, så skal andre borgere også have noget at sige, når det handler om drikkevand og dermed folks sundhed. Under hensyntagen til grundloven og ejendomsrettens ukrænkelighed. – Kommuner bør overveje tidsbegrænsede løsninger. Ny forskning kommer med ny viden, og om 10 år ved vi mere end i dag. Derfor behøver man ikke altid at indføre permanente forbud.

Økologisk omlægning afvist

På de resterende 10 % må han ikke gøde, pløje og sprøjte. Han overvejede at plante til med skov, men valgte i sidste ende – ud fra et bæredygtighedsprincip – at have græs til afgræsning. På den måde kan familien have kreaturer der – med begrænsninger på antal dyr og hvor længe, de må græsse.

”Jeg synes, afgørelsen er overimplementeret og en typisk skrivebordsbeslutning. Vi foreslog, at vi kunne dyrke vårbyg med efterafgrøder og almindelig gødskning, for dermed kunne vi levere under 25 mg pr. liter nitratudvaskning til grundvandet og holde os under nitrat grænsen, som kommunen har sat til 50 mg pr. liter, men det afviste kommunen, da vi ikke måtte bruge kemikalier,” siger Frederik Frederiksen.

Han tilbød så at omlægge arealet til økologi, bl.a. fordi familien i forvejen havde et gårdmejeri udsalg, da man bor så tæt på byen. Mange aalborgensere vil gerne købe på gården direkte og spørger efter økologi, men det blev afvist af Aalborg Kommune. Det endte med en engangserstatning for ikke at dyrke på arealerne, og at familien ejer stadig jorden. Det hjælper samtidig på økonomien, at man også modtager støtte fra EU’s landbrugsordning for arealet.

Men han ville allerhelst dyrke landbrug og være fortsat med mælkeproduktion på arealet.

Forstår bekymringen

”Jeg forstår selvfølgelig godt, at folk bekymrer sig om pesticider i drikkevandet. Men spørgsmålet er, om folk får hele sandheden at vide, eller om det handler om, at analysemetoderne er blevet bedre, når man nu finder flere sprøjtemidler i drikkevandet end tidligere? Vi skal forholde os til grænseværdierne, og generelt er de fund, der er gjort de fleste steder jo langt under grænseværdierne og dermed ikke farlige for sundheden,” siger Frederik Frederiksen.

”Jeg synes, vi har et fornuftigt samarbejde med kommunen og vandsamarbejdet i dag. Men det burde have været grebet anderledes an, så vi var blevet inddraget fra starten, og særligt kommunen burde være mere åben for argumenter baseret på fakta,” siger Frederik Frederiksen.

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.