Oksbøl skov.jpg
En stor del af Sønderborg Kommunes målsætning om beskyttelsesområder er nået ved, at vandværkerne er gået sammen med kommunen og Naturstyrelsen om at etablere 170 hektar skov på Nordals. De første 1.000 træer i den nye Oksbøl Skov blev plantet 8. november 2017.

Opgaver vedrørende beskyttelse af grundvandet, som ellers ville være komplicerede og dyre at få gennemført, bliver nu løst i fællesskab i Sønderborg Kommune

31 mindre vandværker, der ligger spredt rundt på Als og på fastlandet i Sønderborg Kommune, har de seneste år haft glæde af at tage fælles beslutninger – bl.a.om kontrol af pesticider – sammen med Sønderborg Forsyning og Sønderborg Kommune.

Vandsamarbejdet, der blev etableret i marts 2016, gør det samtidig nemmere for kommunen at sikre tilliden til grundvandet og nå i mål med sine indsatsplaner. Hos et lille vandværk som Oksbøl Sogns Vandforsyning på Nordals tvivler formand Peter Petersen på, at man kunne have overlevet som lille, selvstændigt vandværk, hvis ikke man var gået sammen med andre vandværker i et vandsamarbejde om at løse de stadigt mere komplekse opgaver, de står overfor.

”Uden samarbejdet ville det blive meget svært for os at gennemføre indsatsen med kontrol for pesticider. Det ville være en økonomisk udfordring, og så er det en stor hjælp, at vi kan snakke med de andre om tingene,” siger PeterPetersen, der samtidig har posten som formand for vandsamarbejdet.

 

Nogle af de små vandværker sprællede lidt i nettet i starten. Men nu er der ingen brok, for alle har økonomisk gavn af samarbejdet. Folk skulle lige forstå, at det giver god mening, og at det både hjælper dem økonomisk og de får flere kompetencer, når vi samarbejder.

BNBO’er sikres

Målet er, at der ikke længere må sprøjtes på indvindings- områderne omkring drikkevands- boringer, og derfor er Peter Petersen glad for, at man nu har fået adskilt jordarealer, så det er klart, hvor man ikke længere må sprøjte.”Vi sikrer ikke bare BNBO’erne men også områder, hvor ler laget er så tyndt, at pesticider kan trænge igennem. Det har selvfølgelig krævet forhandling med jordejere flere steder. Og så er vi jo rigtig glade for skovrejsningsprojektet herpå Nordals, der sikrer et stort grundvandsmagasin og giver mere skov i kommunen,” siger Peter Petersen.

Syv vandværker på Nordals trækker drikkevand fra samme grundvandsmagasin, der nu sikres gennem BNBO-indsatsen og skovrejsningen.

Projektet finansieres efter 20-40-40- modellen, hvor vandværkerne selv dækker de 20 %, mens Naturstyrelsen og Sønderborg Kommune hver betaler 40 %.

”På den måde betaler alle i kommunen til det, uanset hvor de bor, men det er retfærdigt nok, da byerne tit henter drikkevandet ude fra landet,” siger Peter Petersen.

Nemmere og billigere

Hos Sønderborg Forsyning, der leverer vand til cirka 50 % af kommunens borgere, er holdningen, at det gør det nemmere at få gennemført kommunens beskyttelsesplaner, når vandværker og kommune samlet går i dialog med de lokale jordejere om at få beskyttet følsomme områder.

”Det var god timing, for opstarten faldt sammen med, at en statsafgift på vand bortfaldt. Vandværkerne fastholdt den samme vandpris, så det overskydende beløb kunne overføres til en fond, som vandværkerne så kan søge penge fra til at gennemføre indsatser vedrørende beskyttelse af BNBO ́er. På den måde har borgerne ikke mærket indsatsen direkte på pengepungen,”siger Lars Riemann, der er direktør i Sønderborg Forsyning.

Det er desuden en bekostelig affære at gennemføre lovpligtige prøver og analysearbejde. En enkelt test for et stof kan nemt koste 5.000 kr., og derved bliver det hurtigt økonomisk uoverskueligt for et vandværk, der måske bare pumper 10-20.000 m3 op årligt.

Vi kan hjælpe hinanden, fordi vi har de samme udfordringer. Det giver fx billigere pri - ser på prøver og analysearbejde, når vi udbyder opgaverne i fællesskab.

”Vi kan hjælpe hinanden, fordi vi har de samme udfordringer. Det giver fx billigere priser på prøver og analysearbejde, når vi udbyder opgaverne i fællesskab. Enkelte små vandværksbestyrelser var kritiske over for samarbejdet i starten, men de kunne godt se, at det ville gavne dem økonomisk at arbejde sammen med os andre,” siger Lars Riemann.

Han mener også, at samarbejdet bidrager til øget professionalisering. Forsyningsselskabetbidrager bl.a. med administrativ kraft og med de gode kontakter, selskabet har i kommunen. Det hjælper de små, der drives af frivilligt arbejde, og som tynges af de stigende krav.

En stor del af Sønderborg Kommunes målsætning om beskyttelsesområder blev nået ved at vandværkerne i 2016 indgik aftale med kommunen og Naturstyrelsen om den tidligere omtalte skovrejsning. Den nye Oksbøl Skov strækker sig over 170 hektar på Nordals, som primært består af tidligere tørvemose og en frugtplantage.

”Skoven beskytter et grundvandsmagasin, og samtidig lægger vi et par nye boringer i området. Der er fundet BAM i en enkelt boring i kommunen, men vi har ikke fundet de mængder af stoffer, som nogle kommuner slås med. Vi har også generelt et tykt jordlag, der beskytter boringerne. Men det er klart, at vi er meget opmærksomme på BNBO’erne,” siger Lars Riemann.

Letter kommunikationen

”Ved at være fælles om indsatsen har vi nemmere ved at hjælpe de små vandværker på vej med deres opgaver, og for mig er det nemmere at kommunikere i det fælles forum, end at skulle kommunikere med hver enkelt vandværk,” siger civilingeniør Susanna Esbensen, der er sagsbehandler inden for vandforsyning i Sønderborg Kommune.Samtidig glæder hun sig over etableringen af skoven på Nordals, der bidrager til Miljøministeriets arbejde med at skabe mere skov i Danmark.

”Skovrejsningen var ikke kommet på plads uden samarbejdet. Det ville være alt for svært for små vandværker at nå frem til sådan en løsning,” siger hun.

Da det er en stor udfordring for de små vandværker at gennemføre kontrolprogrammer, som bekendtgørelsen kræver, har Susanne Esbensen udarbejdet informationsmateriale og en skabelon, som vandværkerne kan benytte.

”Jeg har holdt tre møder med vandværkerneom gennemførelsen af pesticidkontrollerne, og jeg oplever stor tilfredshed hos dem over at få den hjælp via samarbejdet, da det faktisk handler om deres eksistens som selvstændige vandværker. Det gør samtidig arbejdet nemmere for mig: I stedet for at skulle ud og tale med hver enkelt af op mod 31 vandværker, kan jeg nøjes med at møde dem på tre møder,” siger Susanna Esbensen.

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.