COLOURBOX4595980.jpg

Pernille Stampe Jakobsen, sekretariatsleder for Grundvandssamarbejde i Aalborg Forsyning, giver her en række råd om, hvad vandselskaber bør være bevidste om i forbindelse med at lave aftaler om rundvandsbeskyttelse. Aalborg Forsyning har deltaget i samarbejdet med private vandværker om grundvandsbeskyttelse siden 1998, bl.a. ved at lave aftaler med lodsejere om at stoppe sprøjtning og gødning på jorde tæt på indvindingsboringer.

FOKUSPUNKTER FORUD FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE:

Først og fremmest skal det faglige grundlag være på plads. Husk, at der med den nuværende lovgivning er en forsinkelse fra statens kortlægning og til kommunerne får omsat denne til en indsatsplan – og til forsyningen får opgaven med at indgå aftaler. Dermed vil forhandlingsgrundlaget have nogle år på bagen, når det igangsættes. Men det er naturligvis vigtigt, at forsyningen sammenholder plangrundlaget med den seneste viden for at sikre den rette grundvandsbeskyttelse.

Forsyningsstrukturen

Er kildepladsen en del af den fremtidige forsyningsstruktur i området? Hvordan er samspillet med de øvrige kildepladser/vandværker i området?

Den fremtidige forsyningsstruktur bør være en del af den kommunale Vandforsyningsplan – er den ikke tidssvarende, skal planen opdateres.

Den politiske vilje i kommunen

Det er afgørende at have en klar beslutning fra kommunen ift. viljen til pålæg, da det er afgørende for muligheden for skattefritagelse ved frivillige aftaler og dermed en væsentlig faktor i forhandlingen. Prisen for muligheden for skattefritagelse er, at lodsejerne oplever den frivillige aftale som ”frivillig under tvang”.

Har kommunen ikke har udtrykt vilje til at meddele pålæg efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a i forbindelse med den konkrete indsatsplan for området, kan der ikke opnås skattefritagelse. Det samme gælder, hvis der alene indgås midlertidige aftaler.

Vandværkets bestyrelse

Er der opbakning til beskyttelse, eller vil man hellere satse på nye kildepladser eller rensning, hvis/når der opstår problemer? Vandværkets og kildepladsens tekniske forhold skal naturligvis også være tidssvarende

NÅR I ER TÆTTERE PÅ FORHANDLINGEN:

Vær skarpe på rammerne

Er det rene frivillige aftaler, I kan indgå, eller har I muligheden for et kommunalt pålæg i ryggen, hvis en frivillig aftale ikke kan nås?

Fordelen for lodsejeren ved den første model er, at lodsejeren til enhver tid kan forlade forhandlingen uden konsekvenser. Ulempen for forsyningen er, at det kan være svært at få beskyttet indvindingen.

Fordelen for lodsejeren ved den anden model er, at han kan opnå skattefritagelse. Til gengæld kan han ikke komme ud af situationen. Forleden for forsyningen er, at den kan sikre sin indvinding. 

Hvad går I efter?

Ønsker I udelukkende aftaler, eller vil I lige så gerne købe? Er der basis for en jordfordeling i området, og er I villige til at betale for det? Kan I evt. indgå samarbejde med andre, der vil betale for processen?

Vær opmærksom på aftalernes ordlyd

Den skal naturligvis overholdes og må ikke stride mod indsatsplanen for området. Tænk langsigtet. Hvad hvis lodsejers forpligtelser eller klimaantagelse ikke overholdes, eller der sker ændringer? Få aftalerne sikret mod salg/ konkurs m.m., så I ikke skal forhandle og erstatte det samme flere gange. Sørg for ret til at føre tilsyn med aftalen, og vær opmærksom på, hvordan overtrædelser behandles. 

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.