COLOURBOX1065375.jpg

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond vil arbejde sammen med kommunale og private forsyningsselskaber om samfundsnyttige landbrug, hvor beskyttelse af grundvandet er en af målsætningerne.

Udenfor er vejret vinterkøligt, men herinde i stuehuset på Topkærgaard lidt nord for Aarhus er der behageligt lunt, selv om der ikke er ild i den store masseovn midt i stuen. Man fristes til at tro, at det er Kim Qvists tale strøm, der giver varmen i hans og hustruens stue, selv rent fysisk.

Det ene er forsigtighedsprincippet. Vi har før set, at man har taget fejl i risikovurderingen, og vi skal ikke gamble med vores grundvand.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at manden brænder for sin sag; for de store visioner om en ny måde at tænke landbrug på, for at forene fødevareproduktion med beskyttelse af grundvand, natur og klima og for et samarbejde mellem forsyningsselskaber, økologiske landmænd, kommuner og pensionskasser. Råder over 80 mio. kr. Udover sine velsmurte ord har han også omkring 27 millioner kr. til at skyde ind i visionerne og i de landbrugsbedrifter, som samarbejdet især skal dreje sig om. Et beløb, som ved hjælp af realkreditlån let kan geares op til omkring 80 millioner kr., og som kan vokse med tiden.

Pengene tilhører dog Danmarks Økologiske Jordbrugsfond og fondens datterselskab Dansk Økojord A/S (se faktaboks) og ikke Kim Qvist selv. Men som direktør for både fond og A/S har han et stort ord at skulle have sagt om pengenes anvendelse.

”Indtil nu har vi købt fire ejendomme med ialt 164 hektar, og med de penge, vi har nu, har vi mulighed for at erhverve 500-600 hektar. Men vi har ingen øvre grænse for, hvor meget vi vil købe, og der er jo i alt omkring 2,6 millioner hektar landbrugsjord i Danmark; så der er nok at gå i gang med,” siger han med et kun ganske lille glimt i øjet.

Danmarks Økolosgiske Jordbrugsfond

  • Stiftet i februar 2017 af Økologisk Landsforening og Danmarks Natur-fredningsforening, egenkapital 400.000 kr. Bestyrelsen udpeges af de to foreninger.
  • Blev på Dansk Vand Konference i november 2018 hædret med VandCenter Syds Andrups Grundvandspris. Prisen gives til ildsjæle, som gør en særlig indsats for at beskytte grundvandet.
  • Fonden har stiftet datterselskabetDansk Økojord A/S, som 668 privatpersoner og virksomheder har skudt i alt 27,3 millioner kr. i.
  • Gennem Dansk Økojord A/S opkøbes landbrugsejendomme, som lægges om til økologisk drift og forpagtes ud.
  • Direktør for både fonden og Dansk Økojord er Kim Qvist. Han er også økologisk landmand, medlem afbestyrelsen for Økologisk Landsforening og tidligere forstander for Kalø Økologiske Landbrugsskole.
  • Formand for begge bestyrelser er Lars-Christian Brask. Han har adskillige bestyrelsesposter i det private erhvervsliv og er byrådsmedlem for Venstre i Roskilde Kommune.

Flere bundlinjer

På længere sigt håber han, at pensionskasserne vil få lov til – og interesse for – at investere i økologiske landbrug med flere bundlinjer, forklarer han, og læner sig frem over stuens solide plankebord for at summere visionen op:”Vi skal have et dansk landbrug med fire bundlinjer. Udover den økonomiske, som vi er så vant til at tale om, skal der være en bundlinje for natur og miljø, herunder beskyttelse afgrund- og drikkevand; en social bundlinje og en bundlinje for det, som i FN’s verdensmål bliver kaldt ’good governance’. På dansk kan man oversætte det til ordentlighed.”

Forsyningsselskab tog kontakt

Et helt konkret eksempel er en landbrugsbedrift et sted i Danmark, som Dansk Økojord for tiden er ved at screene med henblik på køb efter opfordring fra det lokale kommunale forsyningsselskab.

Før handlen bliver afsluttet, vil Kim Qvist ikke fortælle hvor i landet, den pågældende bedrift ligger. Men han vil gerne fortælle så meget som, at der på ejendommen er fire kildepladser, hvorfra forsyningsselskabet henter vand til en god del af kommunens indbyggere. En stor del af ejendommens jordtilliggende ligger indenfor et vandindvindingsområde, men der er også en del, som ligger udenfor. I alt er der op mod 15 lodsejere indenfor indvindingsområdet, hvoraf nogle har konventionel landbrugsdrift, som de ikke vil opgive.

”Jeg siger så: Skal vi ikke lave en jordfordeling, så de konventionelle bedrifter mageskifter deres arealer indenfor indvindingsområdet med den bedrift, som vi er på vej til at købe, og til gengæld får de vores arealer udenfor indvindingsområdet? Det vil også give alle parter en bedre arrondering, det vil sige et mere samlet areal tæt på gården. Den lokale landboforening kan godt se mulighederne i en jordfordeling, så de vil gerne være med i et samarbejde om det.”

Også energi-produktion

Også energiforsyning er med i planerne for ejendommen.

”Vi ser på, om der kan sættes solceller op, og om der er nogle af de mere marginale jorde påbedriften, hvor det vil give god mening at planteskov til produktion af flis. Det vil så kunne brændes af på det lokale fjernvarmeværk. Ligesom alle andre lodsejere i indvindingsområdet vil vi jo få kompensation fra kommunen for pesticidfri dyrkning; og hvis vi kan forsyne den lokale fjernvarme med flis, vil borgerne få noget af den kompensation tilbage. Vi skal nok nøjes med at hugge 60-70 % af tilvæksten til flis for at få et positivt CO2 regnskab.”

Plads til natur

”Desuden kræver vi af alle vores for pagtere, at de skal lave en naturplan for ejendommen. Hvis der nu på den her konkrete ejendom bliver udlagt et eller flere arealer til natur, vil de lokale borgere også kunne komme ud og nyde den, samtidig med de får beskyttet deres drikkevandog får energi til fjernvarmen,” siger Kim Qvist entusiastisk.

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond søger normalt unge landmænd som forpagtere. Men i det konkrete tilfælde er der brug for mere garvede kræfter til at føre visionerne ud i livet, og enetableret økologisk landmand i området er med i overvejelserne. Han skal i givet fald drive den forpagtede gård sammen med sin egen bedrift.

Tager egen medicin

Hjemme på Topkærgaard tager Kim Qvist med glæde sin egen medicin med de fire bundlinjer. Da han, hustruen, en voksen datter, svigersønog børnebørn flyttede ind på gården i 2016, gik de straks i gang med at lægge den om til økologisk drift med gårdbutik og lave den til en socialøkonomisk virksomhed med ansatte, som vil have det svært på andre arbejdspladser.

Samtidig plantede de 4,5 hektar skov med 21forskellige træarter og gravede seks vandhuller til gavn for dyrelivet. Umiddelbart op ad skoven har Aarhus Vand en kildeplads.

Hvad skal det nytte?

Men giver det overhovedet mening at beskytte grundvandet med økologisk landbrug og skov-drift? Ifølge Landbrug & Fødevarer og miljømyndighederne er der jo ingen risiko for, at de pesticider, der er lovlige i dag, kommer til at overskride grænseværdien i danskernes drikkevand.

”Det er der tre svar på,” mener Kim Qvist,og forklarer:

”Det ene er forsigtighedsprincippet. Vi har før set, at man har taget fejl i risikovurderingen,og vi skal ikke gamble med vores grundvand. Det andet svar er, at vi i dag kun kan måle på omkring 260 aktiv- og nedbrydningsstoffer fra pesticider, men der er formentlig omkring 350stoffer derude, som man burde vide mere om. Det vil sige, at der er en masse, som vi ikke ved, er i drikkevandet. Og for det tredje, så er der mig bekendt ingen, der kender den langsigtede cocktaileffekt af de 260 stoffer, vi kan måle.

Jeg er bange for, at det kan være en tikkendebombe, som vi nødig skal se springe i børneværelserne.

Netværk laver katalog til beskyttelse af grundvand

Sammen med DANVA og fem forsyningsselskaber har Danmarks Økologiske Jordbrugsfond dannet et netværk, som er i gang med at lave et katalog overvirkemidler til beskyttelse af grundvandet.

”Kataloget skal være en værktøjskasse for alle danske forsyningsselskaber.

Det skal vise, hvordan virkemidler som økologisk landbrug, pesticidfri dyrkning og skovrejsning kan give fordele for alle landmænd, for eksempel gennem jordfordeling, og hvordan man kan få det optimale ud af kompensationen til landmændene for at undlade brug af pesticider,” forklarer Kim Qvist, direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

De fem forsyningsselskaber i netværket er HOFOR, VandCenter Syd, Aarhus Vand, Aalborg Forsyning og TREFOR Vand.