COLOURBOX3489962.jpg
FOTO: Colourbox

Måske skærpes kravene til grundvandsovervågning og til vandselskabernes kontrol, siger Miljøstyrelsens chef for vandforsyning. Den endelige afgørelse træffes af ministeren. Miljøstyrelsen er i dialog med Vandpanelet om resultatet af den første massescreening samt om indholdet af den næste massescreening.

Et fund på kun 10 stoffer over grænseværdien, for-delt på seks boringer. Det bliver ifølge Miljøstyrelsens ansvarlige på området betegnet som et ”over-ordnet tilfredsstillende resultat” af den første massescrening af grundvand herhjemme.

Resultatet skal nemlig ses i forhold til, at screeningen gjaldt over 400 pesticider og nedbrydningsprodukter af pesticider, og at over 250 grundvandsboringer blev undersøgt.

”Vi noterer, at der er blevet fundet relativt få stoffer i for høje koncentrationer. Vi hæfter os særligt ved, at disse er stoffer, som det i dag er forbudt at bruge i Danmark,” siger Rasmus Moes, kontorchef i Miljøstyrelsen med ansvar for vandforsyning.

Han tilføjer, at Miljøstyrelsen desuden er opmærksom på, at tre af de 10 stoffer synes at stamme fra pesticider, som aldrig har været godkendt til anvendelse i Danmark.

Der er ifølge den nuværende viden ingen sundhedsmæssig risiko forbundet med stofferne over grænseværdien, konstaterer Moes, bortset fra ukrudtsmidlet Amitrol, som er hormonforstyrrende.

Kan koncentrere indsats

”Det forholdsvis beskedne antal fund betyder, at vi stårover for en mere overskuelig opgave videre frem, fordi vi kan koncentrere indsatsen om dem,” siger Rasmus Moes.

Han oplyser, at myndighederne vil beslutte næsteskridt efter samråd med interessenterne. Miljøstyrelsen har allerede indledt drøftelser om screeningsresultatet med pesticidgruppen under Vandpanelet. Derpå følgeret møde i hele Vandpanelet.

DANVA er med i Vandpanelet, som er et forum til at diskutere håndteringen af konkrete trusler i form af forureninger af grundvand eller drikkevand. Panelet bestårdesuden af repræsentanter for Danske Vandværker, KL,Danske Regioner, GEUS og Styrelsen for Patientsikker-hed. Miljøstyrelsen sidder for bordenden.

Vi vil høre interessenternes bud på, om der er be-hov for at gøre yderligere i forhold til de fundne stoffer, inden vi udarbejder vores indstilling til ministeren, der træffer den endelige afgørelse,” siger Rasmus Moes.

Han tilføjer at Miljøstyrelsen i forbindelse med indstillingen også vil vurdere sagen i forhold til egne kriterier for, hvornår koncentrationen i fundene og hyppigheden af fundene skal føre til et generelt krav om skærpet kontrol for stoffer.

Måske tjek af flere boringer

Massescreeningen af grundvand omfatter 10 gange så mange stoffer som den løbende grundvandsovervågning, men favner kun en fjerdedel, målt i antal boringer, i forhold til grundvandsovervågningen.

Vandselskaberne overvåger i deres egen kontrol no-genlunde samme vifte af pesticider, som indgår i grundvandsovervågningen.

På baggrund af massescreeningens resultat er der to veje at gå, forklarer Rasmus Moes.

Det ene hovedvej er, at der bliver stillet krav med afsæt i screeningen om, at fundne stoffer i for høj koncentration, der ikke i øjeblikket indgår i den løbende grundvandsovervågning, fremover skal med på listen over stoffer, der skal kontrolleres for i grundvandsovervågningen. Der kan også komme et krav til vandselskaberne om, at de kontrollerer for disse stoffer.

Miljøstyrelsen noterer, at seks af de 11 fundne stoffer over grænseværdien allerede er en fast del af vandselskabernes kontrol, men de fem resterende stoffer er ikke med i vandselskabernes kontrolprogram.

Rasmus Moes vurderer, at der måske vil være nogle vandselskabers kontrolprogram, som på kommunalt initiativ bliver udvidet med flere stoffer under indtryk af resultatet af massescreeningen og lokaleforhold om jordbund og miljøbelastning fra pesticider. Nogle af disse yderligere stoffer på programmet vil eventuelt komme fra kategorien på 22 stoffer i screeningen, der blev fundet i så lave koncentrationer, at grundvandet opfylder kvalitetskravene for drikkevand.

Den anden hovedvej er at udvide screeningen til flere boringer end de cirka 250 i første runde, inden ministeren beslutter, hvilke yderligerestoffer det eventuelt skal være obligatorisk at kontrollere løbende for.

”Der kan umiddelbart blive stillet krav om kontrol af yderligere stof-fer, eller der kan laves en bredere screening for få et mere solidt grundlag at stå på, inden der eventuelt bliver stillet krav om kontrol af yderligere stoffer,” siger Rasmus Moes.

Det viste masse-scanningen

Massescreeningen af grundvand er en del af tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021.

Massescreeningen skal ses som et supplement til dels den løbende grundvandsovervågning (GRUMO) under Miljøstyrelsens Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur(NOVANA), dels vandselskabernes kontrol af grundvandssboringer og drikkevand. Desuden foretager regionerne undersøgelser af jordforureninger, der truer grundvandet.Den første runde af massescreening blev sat i gang i august 2019 af miljøminister Lea Wermelin (S). Denne screening omfattede 263 grundvandsboringer. Disse boringer blevscreenet for 415 pesticider. Heraf var cirka 350 pesticider”nye”.

Resultaterne af første runde af screeningen blev offentliggjortsidst i februar i år:
Der blev fundet 10 pesticider og nedbrydningsprodukter af pesticider i for høje koncentrationer. Fundene fordelte sig på seks boringer ud af de 263 undersøgte.
Ingen af disse 10 stoffer over myndighedernes kvalitetskrav er aktuelt godkendt som pesticider i Danmark.
Tre af de 10 stoffer stammer fra pesticider, som har aldrig harværet godkendt i Danmark. Stofferne er metazachlor ESA, metazachlor OA og t-sulfinylacetic acid. Stofferne er – eller har været godkendt til en række landbrugsafgrøder i andre EU-lande.

Med den nuværende viden er der ingen sundhedsmæssig risiko forbundet med ni af de 10 stoffer over kvalitetskravet.Ud over de 10 omtalte stoffer blev der ved massecreeningen gjort få fund af samlet 22 stoffer i så lave koncentrationer, at grundvandet opfylder gældende kvalitetskrav.

Skærpet kontrol af import

Om de tre fundne pesticider i massescreeningen, som aldrig har været tilladt i Danmark, siger Rasmus Moes, at der er en generel opmærksomhed om, at stoffer med den historik kan forekomme i grundvandet herhjemme. Stofferne er metazachlor ESA, metazachlor OA og t-sulfinylacetic acid.

Opmærksomheden viser sig ifølge Moes ved, at stofferne er medtaget i screeningen. Opmærksomheden afspejler sig også i, at der allerede er krav for to af de tre stoffers vedkommende om, at vandselskaberne skal tjekke for dem.

Ligesom når det gælder de generelle konsekvenser af resultatet af massescreening, så er det også et politisk spørgsmål, hvordan der skal sættes ind i forhold til pesticider, der tilsyneladende er hentet ulovligt til Danmark og anvendt på dansk jord.

Miljøminister Lea Wermelin (S) har foreløbig udtalt, at myndighederne vil styrke kontrollen med ulovlig import af sprøjtemidler, og at hun vil tage sagen op med landbruget.

Der gennemføres allerede flere former for kontrol med pesticider, oplyser Rasmus Moes. Der findes en grænsekontrol for ulovlig import af pesticider. Der foregår kontrol hos importører og forhandlere. Landbrugsstyrelsen besøger årligt mange hundrede landbrug for at undersøge den konkrete brug af sprøjtemidler. Myndighederne gennemfører desuden kontrolbesøg efter henvendelser fra borgere og instanser.

Hertil kommer, at Kemikaliekontrollen under Miljøstyrelsen analyserer, om pesticiderne har et indhold, der svarer til det deklarerede.

Anden screening i andet halvår

Miljøstyrelsen har i kraft af massescreeningen skaffet data på en langrække parametre, og disse data vil blive nøje gennemgået.

”Vi vil se på hvilken viden, der kan udledes af fundene. Det gør vi først og fremmest af hensyn til beslutninger om den videre overvågning, men vi er principielt også nysgerrige efter, om resultaterne kan sige noget om en forventet udvikling om stofferne i forhold til grundvandet. Det er dog langt fra sikkert, at der kan udledes noget entydigt, for der er tale om relativt få fund,” siger Rasmus Moes.

Massescreeningen er et supplement til den løbende grundvandsovervågning og vandselskabernes kontrol og gennemføres som følge af tillægsaftalen til Pesticidstrategien. Der er afsat penge til opgaven fremtil og med 2022, og Miljøstyrelsen er ved at forberede anden screeningsrunde, som ventes gennemført i andet halvår i år.

”Her vil vi undersøge for yderligere en gruppe af aktivstoffer og nedbrydningstofferne fra disse stoffer. Vi har inviteret medlemmerne af Vandpanelet til at give deres input, heriblandt regionerne, som laveret omfattende arbejde med pesticider fra punktkilder,” siger RasmusMoes med henvisning til afgrænsede jordområder med stor koncentration af pesticider.

Han siger videre, at Miljøstyrelsen som led i forberedelserne af den anden runde af massescreening også arbejder på at få de nødvendige analysemetoder.

”Der er en teknologisk barriere. Nogle af de yderligere stoffer, som vi kunne tænke os at undersøge for, kræver analysemetoder, som ikkefindes endnu. Vi vil gerne understøtte udviklingen af analysemetoder,” siger Rasmus Moes.