Evt forside DANSKVAND april 2020.jpg
Troels Kærgaard Bjerre fra Vand og Affald håber at få lodsejerne med på idéen om at plante fred - skov på 540 hektar omkring Svendborg. FOTO: Pia Duus Jensen, Vand og Affald

Vi opdager til stadighed nye pesticidrester og nedbrydningsprodukter i drikkevandet. I Svendborg er særligt ét indvindings - område sårbart, og nu er målet at rejse 540 hektar skov over de næste 20 år for at sikre grundvandet. Vandselskab, kommune og Naturstyrelsen er foreløbigt med i aftalen – næste skridt er at få lodsejerne med på ideen

I august 2018 måtte Vand og Affald i Svendborg udsende en noget nedslående presse-meddelelse: Boring 12 ved Skovmølleværket var blevet lukket, fordi den var forurenet med nedbrydningsproduktet DMS. Faktisk var indholdet af DMS i vandboringen 40 gange højere end den tilladte grænseværdi, og ikke nok med det: Samtlige indvindingsboringer ved Skovmølleværket, der forsyner omkring en fjerdedel af Vand og Affalds kunder med drikkevand, indeholdt DMS. De fleste boringer havde så lille et indhold, at det blot kunne spores, mens to boringer lå lige omkring grænseværdien.

“DMS stammer fra et svampemiddel, der tidligere blev brugt i frugtplantager, som der har været mange af i området. Så på den måde var vi ikke uforberedte på, at vi kunne finde det dér – men mængden var alligevel chokerende høj,” siger direktør for Vand og Affald,Ole Steensberg Øgelund.

ordelen ved at lave skovrejsning er, at grundvandet, der dannes under skoven, er helt fri for pesticider og nitrat.

Pesticiderne kommer op til overfladen

Vandselskaberne har i årevis testet for de kendte pesticidrester og deres nedbrydningsprodukter. Gennem de senere år er fokus på problemet vokset i takt med, at der er dukket nye miljøfremmede stoffer op i bl.a. Miljøstyrelsens overvågningsboringer, og både vandselskaber, journalister og forbrugere har skullet øve sig på nye tungebrækkende navne som desphenyl-chloridazon, 1,2,4-triazol og dimethylsulfamid (DMS).

Svendborg Kommune er heller ikke gået fri.Vand og Affald har siden 1998 ekstraordinært haft tilladelse til at rense drikkevandet fra et af selskabets andre vandværker for nedbrydningsproduktet BAM, i 2017 fandt man spor af desphenyl-chloridazon i halvdelen af selskabets vandboringer, og i 2018 dukkede DMS så op i høje koncentrationer.

Derfor er arbejdet med grundvandssikring – der har været undervejs i flere år og er en hjørnesten i selskabets strategi – mere aktuelt end nogen sinde.

SKOVREJSNINGS- PROJEKTET OMKRING SKOVMØLLEVÆRKET

I det østlige Svendborg kommer til at dække op til 540 hektar skov.

Det vil ske gennem frivillige aftaler med lodsejerne i området, og forhåbningen er at plante de første træer i 2024.

Projektet er et partnerskab mellem Vand og Affald, Svendborg Kommune og Naturstyrelsen. Partnerskabsaftalen forventes formelt underskrevet i 3.kvartal af 2020, når der er foretaget en miljøscreening af projektet.

Vand og Affald dækker 50 % af udgifterne i forbindelse med køb af jorden,Svendborg Kommune 22 % og Natur-styrelsen 28 %. Naturstyrelsen afholder alle omkostninger i forbindelse med selve skovrejsningen og ejer og driver skoven fremover.

Det vurderes, at vandregningen hos en gennemsnitlig familie, der forbruger 130 m3 vand, vil stige med 124 kr. årligt.

Fredskov sikrer grundvandet for altid

Tilbage til boring 12 ved Skovmølleværket. Boringen er stadig sat ud af drift, og opgaven er nu at sikre, at forureningen ikke spreder sig til andre boringer. Samtidig skal Vand og Affald sørge for, at der ikke siver nye, skadeligestoffer ned i grundvandet. Det kræver, at man kan se langt frem i tiden, for det vi spreder på marker eller andre steder i dag, rammer først vores grundvand om mange år.

Men hvorfor overhovedet bruge al den energi på at sikre et indvindingsområde, der allerede i dag volder mange problemer? Fordi området omkring Skovmølleværket ikke bare er et følsomt område. Det er også et særdeles højtydende område med strategisk betydning forvandforsyningen i Svendborg, og faktisk er det ambitionen at øge produktionen af drikkevand fra området i de kommende år.

Hos Vand og Affald er hydrogeolog Troels Kærgaard Bjerre derfor sat på opgaven med at sikre drikkevandet omkring Skovmølleværket, hvor første skridt har været en screening af området. På baggrund af screeningen harTroels Kærgaard Bjerre sammen med Svendborg Kommune og Naturstyrelsen udarbejdet forslaget til skovrejsningsprojektet, som med tiden forhåbentlig vil komme til at dække 540 hektar gennem frivillige aftaler med lodsejere i området.

“Fordelen ved at lave skovrejsning er, at grundvandet, der dannes under skoven, er helt fri for pesticider og nitrat. Samtidig får vi sikret grundvandet for altid via fredskovbestemmelserne”, siger Troels Kærgaard Bjerre, som også har været projektleder på Elmelund Skov i Odense. Her blev der i 2001 lavet en samarbejdsaftale om at plante 740 hektar skov, og i dag er der foreløbigt etableret 350 hektar.

Værdien af rent drikkevand

Grundvandsbeskyttelse via skovrejsning sker som regel i partnerskaber, og i dag er der i Danmark omkring 30 partnerskaber, hvor det lokale vandselskab, kommune og staten samarbejder. Det er også denne model, der er valgt i Svendborg, hvor Vand og Affald samarbejder med Svendborg Kommune og Naturstyrelsen.

Udgifterne til skovrejsningsprojektet vurderes samlet at løbe op i godt 120 millioner kroner, hvor Vand og Affald står for halvdelen af erhvervelsesomkostningerne i forbindelse med jordkøb. Det vil selvfølgelig få betydning forvandregningen hos Vand og Affalds kunder, og vurderingen er, at en familie med et gennemsnitligt forbrug på 130 m3 vand om året vil få en ekstraregning på 124 kroner årligt.

“Her er det oplagt at spørge, hvor meget vi vil betale for rent vand. Kan det overhovedet værdisættes? Samtidig kommer de andre værdier, der følger med sådan et skovrejsningsprojekt: flere rekreative muligheder, øget biodiversitet og naturligvis klimagevinsten. Dertil ønsker vi lokalt ejerskab af skoven, hvor borgere, virksomheder med flere vil kunne donere et træ. En folkeskov med andre ord,” siger Ole Steensberg Øgelund.

Ejendomsværdien vokser med skoven
Det springende punkt for, at skovrejsningsprojektet ved Svendborg lykkes, er naturligvis, om lodsejerne vil indgå aftaler om at sælge deres jord eller bytte til jord andre steder. Reelt er det under ti store lodsejere, der ejer det meste af jorden i området, og det er ikke alle, der er lige begejstrede for de forandringer, som projektet vil føre med sig. Nogle er bange for, at værdien af husene falder, når der bliver plantet skov, men netop den bekymring vil Troels Kærgaard Bjerre gerne mane i jorden:“Der er faktisk evidens for, at ejendomsværdien stiger, når man bliver nabo til en skov. Desuden er det helt frivilligt at sælge eller bytte sin jord, og netop frivilligheden er vigtig for at sikre lokal forankring af projektet. Heldigvis er den her type frivillige projekter lykkedes mange andre steder, så det håber vi også, vil være tilfældet i Svendborg”, siger Troels Kærgaard Bjerre.