VANDSEKTOREN HAR SINE EGNE STANDARDER.jpg
DANVA er med i tre udvalg under Dansk Standard og skal på vegne af medlemmerne være med til at identificere behovet for standarder.

Standarder sikrer blandt andet ensartet kvalitet ved at fastlægge specifikationer for produkter, tjenester og systemer. Men der er også noget, der hedder “gængs praksis” og “branchestandarder”, som fylder meget i vandets verden.

Vandselskaberne i Danmark arbejder med en lang række standarder, og standardiseringsarbejdet er vidt forgrenet både i et globalt, et europæisk og et dansk perspektiv.
Kristian Friis, chefkonsulent i DANVA, har i mange år arbejdet med standardisering, og han er ikke i tvivl om, at standardisering bl.a. handler om at skabe et bedre samarbejde, beskytte miljøet og om at skabe tryghed hos forbrugerne.
“Det, at produkter eller ydelser overholder kvalitets- og sikkerhedsnormer, er med til at opbygge forbrugernes tillid. Standarder kan indeholde målemetoder til overvågning og kontrol, og hygiejnestandarder kan bruges til at klassificere og teste materialer, der kommer i kontakt med vand. På den måde kan standarder være et vigtigt redskab til sikre tillid hos forbrugerne og et vigtigt effektiviseringsredskab for vandselskaberne, der ikke hver især skal opfinde den dybe tallerken,” siger Kristian Friis.

DANVA har en finger med i spillet

En stor del af arbejdet med nye standarder sker i Organization for Standardization (ISO), som er en ikke-statslig organisation med hovedsæde i Schweiz. På det europæiske niveau findes organisationer CEN, Cenelecen og ETSlen, som alle udvikler standarder, typisk efter anmodning fra EU-Kommissionen.
Efter forhandlinger mellem EU-landenes repræsentanter i en såkaldt standardiseringskomité bliver Kommissionens standardiseringsmandat vedtaget. Herefter får virksomheder og interesseorganisationer mulighed for at deltage i arbejdet. Det er også her, Dansk Standard kommer på banen. I Dansk Standard bliver der oprettet et udvalg, hvor deltagerne kommer fra danske virksomheder, forbrugerog interesseorganisationer, myndigheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. 
DANVA er medlem af vandforsyningsudvalget, afløbsteknikudvalget og udvalget for geotermiske- og vandborehuller. Som aktiv i de tre standardiseringsudvalg kan DANVA være med til at påvirke det internationale standardiseringsarbejde i f.eks. ISO eller CEN.

Private standarder fylder meget

Ud over Europa-Kommissionen spiller aktører fra den private sektor en betydningsfuld rolle såvel i udviklingen af standarderne som i anbefalingerne til Kommissionen om, hvilke private standarder, der skal godkendes. Og private standarder fylder meget i EU-lovgivningen.
Med implementeringen af seneste standardiseringsforordning i 2014 i EU er det ikke længere en forudsætning, at standarder, udviklet af private virksomheder og organisationer skal være udviklet af et af de anerkendte standardiseringsorganisationer for at opnå officiel anerkendelse på lige fod med europæiske harmoniserede standarder.

Branchestandarder i vandsektoren

Branchestandarder kan fungere som de facto standarder og på den måde være officielle standarder uden at være udviklet af en officiel standardiseringsorganisation. DANVA har en afgørende rolle i udviklingen af disse, fortæller chefkonsulent Kristian Friis, der påpeger, at DANVA kan identificere behov for branchestandarder i alle lag blandt medlemsselskaberne.
“DANVA har altid en rolle i at identificere behov for standarder. Vi er i kontakt med alle niveauer hos vores medlemmer. Kodeks for god selskabsledelse er et eksempel på en “standard”, som er født i ledelseslaget, mens vejledningen for vedligehold af regnvandsbassiner udspringer af kontakten til driftsmedarbejderne,” siger Kristian Friis.
Han mener, det er vigtigt, at branchestandarder giver værdi, så de bliver anvendt. Et godt eksempel på velfungerende branchestandarder er Spildevandskomiteens skrifter.
“I Danmark har vi ikke nogen spildevandslov. Der står intetsteds, hvilket serviceniveau kloakkerne skal have. I mangel på det, har vi udviklet en tradition for at udarbejde Spildevandskomitéens skrifter. Og qua det, at man anvender disse, bliver de til gængs praksis, de facto standarder, som domstolene, skulle det komme til det, henviser til ved afgørelse af tvister”.