Tomosatomos1_preview.jpeg

Baltiske og nordiske undervisningsinstitutioner, virksomheder og vandselskaber arbejder sammen om at udvikle mere effektive spildevandsteknologier, der kan mindske forureningen i sårbare havmiljøer.

Østersøen er et af verdens mest forurenede have. Det største problem for det sårbare havmiljø er udledningen af kvælstof og fosfor fra landbrug og spildevand, hvilket forårsager eutrofiering (overgødskning). En bedre rensning af spildevandet er en af de hurtigste måder, man kan mindske forureningen på, og der bliver derfor arbejdet på kryds og tværs af landegrænser i Østersøregionen på at udvikle mere effektive spildevandsteknologier.

Et af disse internationale projekter er IWAMA (Interactive Water Management), der ledes af Union of the Baltic Cities (UBC). Her arbejder man med tre hovedtemaer, som er kapacitetsudvikling, intelligent energistyring og intelligent slambehandling, fortæller kommunikationskoordinator Agnieszka Ilola.

”Vi er blandt andet i gang med at udvikle et intelligent energistyringskoncept baseret påslam- og energidata, som en gruppe studerende og vores partnere har indsamlet på forskellige
spildevandsanlæg. Baseret på den information vil der blive produceretet intelligent energistyringskoncept, som ethvert europæisk spildevandsanlæg vil kunne bruge til at undersøge,
hvor effektive de er, og hvor der er potentiale for forbedringer og besparelser”, forklarer hun.

I projektet er der desuden foretaget syv pilotinvesteringer, hvor forskellige løsninger for intelligent energistyring og intelligent slambehandling afprøves. Derudover afholdes der
forskellige seminarer. ”Vi er netop i gang med at organisere en workshop og et online webinar, og vi har allerede haft to workshops, som omhandlede energistyring og energieffektivitet. Vores webinarer er åbne for offentligheden, så alle kan deltage, og vi promoverer dem via vores nyhedsbrev. I slutningen af projektet vil vi også udgive undervisningsmateriale om intelligent energistyring og slambehandling, og det vil blive oversat til forskellige sprog”, siger Agnieszka Ilola.

Polimerek_preview.jpeg

Erfaringsudveksling

Udover bynetværket, Union of the Baltic Cities (UBC), består partnerne i IWAMA af blandt andre universiteter, vandorganisationer og spildevandsanlæg. ”Vores projekt består af 17 partnere fra blandt andet Finland, Estland, Tyskland, Litauen og Sverige, og derudover har vi 12 associerede partnere fra blandt andet Danmark, Rusland og Hviderusland. Fordelene ved et internationalt samarbejde er først og fremmest udvekslingen af gode resultater og praksisser.

I UBC har vi en lang tradition for at arbejde med vandrelaterede emner, og vores erfaring samt en rundspørge, vi har lavet blandt vores partnere, viser, at der generelt er brug for meresamarbejde i regionen, specielt når det kommer til udveksling af praksisser. En af de gode ting ved det her projekt er, at fagfæller kan komme og se, hvad andre laver, og give feedback. Det handler ikke altid om at opfinde nye ting, men simpelthen om at se, hvordan ting fungerer andre steder, og hvilken teknologi der bruges”, forklarer kommunikationskoordinatoren.

I IWAMA er man også i gang med at udvikle en platform kaldet ”Baltic Smart Water Hub”, som vil være online og tilgængelig foralle specialister og vandeksperter i regionen. Platformen vil blive lanceret ved et vandforum den 23.-24. oktober i Växjö i Sverige og bliver gratis at bruge. På den vil man kunne dele gode erfaringer og samarbejde om innovative vandteknologier.

HJÆLP TIL ØSTERSØEN

Østersøen er et af de mest forurenede
havområder i verden, og eutrofiering anses for at være den største udfordring. Eutrofiering er en proces, der forekommer, når et vandområde modtager et overskud af fortrinsvis menneskeskabte næringsstoffer, særlig kvælstof og fosfor. De største kilder til denne næringsstofbelastning er landbrug og spildevand. Eutrofiering kan mindske nytteværdien af havet væsentligt, idet
biodiversiteten reduceres, kystens udseende spoleres, og fiskebestandene mindskes.
Arbejdet med at beskytte Østersøen mod forurening foregår indenfor rammerne af Helsingforskonventionen, hvis styrende
organ er Helsingforskommissionen (HELCOM). Her har medlemmerne Danmark, Estland, EU, Finland, Tyskland, Letland, Litauen, Polen, Rusland og Sverige forpligtet sig til at sikre en god miljøtilstand i Østersøen senest i 2021. Medlemsstaternes planer for at opnå HELCOM’s næringsstofreduktioner bygger på deres vandområdeplaner, som er udarbejdet på grundlag af Vandrammedirektivet. Den Europæiske Revisionsret vurderer imidlertid i en særberetning i 2016, at der er behov for
yderligere foranstaltninger, hvis Østersøen skal opnå en god miljøtilstand inden for den opsatte tidsramme.
KILDE: ”Bekæmpelse af eutrofiering i Østersøen: Der er behov for yderligere og mere effektive foranstaltninger” (2016). Særberetning udgivet af Den Europæiske Revisionsret.

Lokale aktører

Internationalt samarbejde er alfa og omega, når det kommer til at forbedre havmiljøet, pointerer Per Bødker Andersen, der er formand for Union of the Baltic Cities (UBC), et bynetværk af over 100 byer rundt omkring Østersøen. ”Vi er sindssygt afhængige af, at de lokale aktører på området gør det rigtigt, for det er jo mest byerne, der er ansvarlige for spildevandsbehandlingen. Spildevand kender ikke de nationale grænser, som vi ellers arbejder med, og derfor er vores samarbejde meget ofte byerne, regionerne eller amterne imellem, alt
efter hvordan vi er opdelt”, forklarer han.

"Spildevand kender ikke de nationale grænser, som vi ellers arbejder med.”

I stedet for at alle skal gøre de samme erfaringer og måske spilde nogle penge, når noget nyt prøves af, kan man via bynetværket udveksle både gode og dårlige erfaringer. ”Man kan sige, at vi yder hinanden gratis konsulentydelser. Overordnet set giver det god mening. Det er ikke sikkert, det skal gøres på nøjagtigt samme måde i Letland eller Rusland som i Danmark eller Finland, men det kan oversættes eller tilpasses de forhold, de nu har, fordi mange af de teknikker, der bruges, grundlæggendebygger på det samme”, erklærer Per Bødker Andersen.

International forskning

Bonus Cleanwater er et andet projekt, hvor forskere i Danmark, Tyskland og Sverige arbejder på at mindsketilgangen af miljøfremmedestoffer og mikroplastik i Østersøen. Disse stoffer havner primært i havet via spildevand, fortæller projektets koordinator, Kai Bester, der er professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

”I projektet er der derfor fokus på dels at videreudvikle og dels at skabe nye teknologier, så spildevandslæg kan fjerne den slags stoffer mere miljøeffektivt. Vi arbejder med to forskellige slags bioreaktorer, hvor bakterierne spiser de stoffer, vi gerne vil af med, og der forskes desuden i forskellige membranteknologier”, forklarer han.

Med i projektet er blandt andet universiteter, spildevandsselskaber og forskellige virksomheder.

"Siden 2003 er der blevet investeret 61,4 milliarder polske zloty (ca. 107 milliarder danske kroner) i moderniseringen og udbygningen af det polske spildevandssystem.”

Nogle af teknologierne, der arbejdes på, kan bruges her og nu, andre i løbet af de næste fem år, mens andre igen formentlig først er klar 10 til 20 år ude i fremtiden. Der er nogle klare fordele ved at samarbejde med andre lande, fortæller Kai Bester: ”En af de virksomheder, vi arbejder sammen med, ligger i Sverige, og det kan være svært at få nationale midler til at arbejde med svenske firmaer, men her har alle tre lande (Sverige, Tyskland og Danmark) smidt lidt ind, og så har vi også fået midler fra EU, og på den måde kan vi arbejde sammen over grænserne om de teknologier, vi alle synes er meget interessante.”

Polsk investeringsprogram

Det vil tage år at forbedre vandmiljøet i Østersøregionen. I Polen har man de seneste tyve år formået at sænke udledningen af kvælstof og fosfor med mere end 50 procent i Vistulalagunen, der er adskilt fra Østersøen med en smal landtange. Resultatet skyldes primært et nationalt investeringsprogram for urban spildevandsbehandling, der har betydet, at man siden 2003 har bygget, udvidet og moderniseret 1643 spildevandsanlæg og anlagt 82.000 km nyt ledningsnet.

Arbejdet med at forbedre spildevandsbehandlingen har i alt kostet 61,4 milliarder polske zloty (det svarer til cirka 107 milliarder danske kroner), hvoraf en betydelig del er blevet finansieret af EU midler,fortæller Kara Ram, der er ansat som ekspert i de polske vandselskabers handelskammer

Michael Meiters1_preview.jpeg

Moderniseringen og udbygningen af det polske spildevandssystem er sket i samarbejde med internationale partnere. ”Vi implementerede en masse løsninger fra Tyskland, men vi havde også rigtig god kontakt med Skandinavien igennem HELCOM, hvor vi især fik en masse knowhow fra Finland og Danmark. Krügers teknologier er eksempelvis meget populære i Polen”, forklarer hun.

F. Lamiot_preview.jpeg

Udvaskning af kvælstof og fosfor sætter gang i algevæksten i vandmiljøer.