Renseanlaeg COWI DV5 2017 IMG_0303.jpg

Danske renseanlæg er ikke designet til at nedbryde eller fjerne miljøfremmede stoffer. Der er behov for at starte en diskussion om, hvorvidt renseanlæg skal kunne fjerne miljøfremmede stoffer effektivt, og hvorledes de i så fald skal designes.

I de senere år har der været stigende fokus på at fjerne miljøfremmede stoffer fra spildevandet (eller mikro-forureninger, også kaldet micro-pollutants i engelsk litteratur). Det har især været behovet for at rense for lægemiddelrester m.v. på de nye superhospitaler og deres anvendelse af decentrale renseløsninger, som har været diskuteret og er fundet løsninger på. Selvom det er en kendsgerning, at langt hovedparten af lægemiddelresterne (96-99 %) tilføres spildevandet fra husholdningerne (ref.: SVANA, 2009), så har debatten om, hvorledes de centrale renseanlæg skal rense for miljøfremmede stoffer, stort set været ikke eksisterende.

Miljøfremmede stoffer er en betegnelse for en gruppe af organiske og uorganiske stoffer, som er uønskede i miljøet. De typiske repræsentanter blandt de organiske stoffer er lægemidler, kontraststoffer, mikroplast, pesticider, organiske opløsningsmidler, PAH-er m.fl. Den typiske repræsentant for de uorganiske miljøfremmede stoffer er tungmetallerne.

Udenlandske erfaringer

En gennemgang af de udenlandske erfaringer på området viser, at der modsat i Danmark i flere lande er stor fokus på central rensning af spildevand for miljøfremmede stoffer. Et svensk litteraturstudie indeholder en god oversigt over beskrivelser af renseanlæg med teknologier, som i fuldskala renser spildevandet for miljøfremmede stoffer (ref.: Cimbritz, M. et al. 2016). De udenlandske erfaringer viser, at de første kommunale renseanlæg med teknologier, som kan fjerne minimum 80 % af de miljøfremmede stoffer såsom lægemidler og andre organiske stoffer, er bygget og drives i Schweiz, Tyskland og senest i Sverige. Det skyldes, at der disse steder er indført eller overvejes indført en lovgivning til at drive udviklingen af nye innovative løsninger
fremad og dermed skabe grundlaget for at opgradere eksisterende renseanlægs evne til at fjerne miljøfremmende stoffer.

Rensestatus i Danmark

Danske renseanlæg er ikke designet til at nedbryde eller fjerne miljøfremmede stoffer. Den tilgængelige viden tyder på, at der sker visse omdannelser og nedbrydninger afhængig af typen af lægemiddel, men der mangler også meget viden. Derudover er der en slamproblematik, som også bør diskuteres. Generelt vides, at kun en del af speciallægemidlerne nedbrydes i aktivt slamanlæg.

 

bileldllele.png

Teknologierne 

Metoderne til at fjerne miljøfremmede stoffer kan inddeles i typerne:

  • Biologiske
  • Fysiske (membraner)
  • Kemiske (bl.a. ozonring)
  • Adsorptioner (aktivt kul)
  • Kombinationer af ovenstående metoder

Overordnet set er der især tre gennemgående teknologier, som i referencer beskrives som supplement til eksisterende teknologier og som bud på fremtidens mulige renseteknologier for kommunale renseanlæg:

  • Ozonering
  • PAK (Pulveriseret Aktivt Kul)
  • GAK (Granuleret Aktivt Kul)

Desuden ses aktivt kul kombineret med sandfiltre. Teknologierne anvendes typisk som efterpoleringsteknikker og tertiærerensetrin, men der er også eksempler på integrerede processer. I de integrerede processer tilsættes ozon og aktivt kul tidligere i processerne f.eks. i den aktive slamproces. Væsentlige parametre at tage højde for er naturligvis risikoen for dannelse af uønskede omdannelses- og biprodukter ved ozoneringen, især i forhold til anvendelse af slam som jordforbedringsmiddel. Erfaringerne fra udlandet tyder på, at slammet ikke udgør et økotoksikologisk problem efter tertiær ozonering, men det bør også dokumenteres i Danmark.

HVAD BRINGER FREMTIDEN?

Fremtidens renseteknologier til fjernelse af miljøfremmede stoffer er afprøvet i flere europæiske lande. I Danmark savnes en diskussion af, om fremtidens kommunale renseanlæg skal designes, så de også kan løse opgaven. Der er ligeledes behov for at teste og dokumentere, hvilke teknologier der i så fald er de mest effektive og økonomisk mest fordelagtige. Skal teknologierne primært baseret på biologiske, fysiske eller kemiske metoder eller kombinationer heraf? COWI har for Region
Nordjylland foretaget BAT redegørelser (Best Available Techniques) af forskellige spildevands-renseteknologier for hospitaler.

Økonomien er rimelig fornuftig

Omkostningerne til energiforbruget er desuden en væsentlig parameter. Aktivt kul er dyrt at anvende, fordi det koster meget at producere. Erfaringerne fra Frankrig, Schweiz og Sverige viser, at man kan overholde udledningskravene til miljøfremmede stoffer ved tertiær ozonering til en samlet omkostning (afskrivninger og drift) på 23-25 kr./person ækvivalenter. De udenlandske erfaringer tyder ligeledes på, at anvendelsen af kombinationer af ozonering og aktivt kul kan blive fremtidens bud på rensning af miljøfremmede stoffer på danske centrale renseanlæg. Erfaringerne tyder på, at rensningen kan blive både renseteknisk effektiv, og uden at omkostningerne øges væsentligt (formentlig nogle 100 kr. per husstand per år).

Der er et testbehov i fuldskala

Der er et stort behov for at teste og demonstrere, at avancerede centrale renseløsninger i fuld skala er hensigtsmæssige og samfundsnytttige. Der kan herved gives bud på, hvorledes Vandrammedirektivet kan implementeres, og recipienterne væsentlig forbedres, samt der kan peges på et væsentligt supplement eller et alternativ til decentrale renseløsninger på superhospitalerne.

Fandt du det du søgte?