Stemningsbillede 7.jpg

DANSKVAND har spurgt en række deltagere på konferencen om deres syn på samarbejdet mellem kommune og selskaber i lyset af det nye kodeks for god selskabsledelse.

KLAR Forsyning og Køge Kommune

Line W. Hollesen, direktør for KLAR Forsyning

Rasmus Bo Hansen, strategikonsulent, Køge Kommune

Er det en god ide med et kodeks for god selskabsledelse?

Line W. Hollesen: Det er en rigtig god ide, og vi vil bruge det. Det kan hjælpe os med at blive endnu skarpere på rollefordelingen. Vi er fire ejere af KLAR, der blev etableret i 2016. Der har været forskellige måder at forvalte på. Nu er vi ét selskab og manøvrerer efter den ejerstrategi, der blev lavet i forbindelse med dannelsen. Vi har brug for at vide, hvilke forventninger der er fra ejeren til bestyrelse og ledelse.

Rasmus Bo Hansen: Ja i høj grad. Jeg kommer fra en kommune, der gør meget ud af at varetage et aktivt ejerskab. DANVAs initiativ er rigtigt fint, for det er afgørende at blive helt skarp på ansvarsfordelingen mellem ejer, bestyrelse og selskabsledelse. Her kan kodekset hjælpe med at løfte. Det kræver fra vores side en ejerstrategi – og det har vi - så vi sætter rammerne for ejerskabet og viser, hvor vi vil hen.

Hvordan sikrer man det bedst mulige samarbejde mellem ejer og selskab?

Line W. Hollesen: Vores ejere skal være jo være tilfredse. Nu har vi for nylig dannet KLAR, og så er det afgørende for os som selskab, at de fire ejere er overbevist om, at de har taget den rigtige beslutning ved at sammenlægge. Her kan kodekset hjælpe med at skabe fælles forståelse.

Rasmus Bo Hansen: Det er afgørende med en fælles forståelse fra ledelse til bestyrelse og videre til den politiske ledelse i kommunen. Den her diskussion om god selskabsledelse må ikke kun køre horisontalt på bestyrelsen eller på ledelsen eller ejeren. Det er vigtigt, at vi også får vertikal tænkning, så ejer spiller sammen med bestyrelse og ledelse og følger de samme principper hele vejen igennem.

Hvordan sikrer bestyrelserne sig de nødvendige kompetencer?

Line W. Hollesen: Kodekset kan hjælpe med at italesætte, hvilke kompetencer vi har behov for. Fx har vi i bestyrelsen haft nogle kompetencer, som vi har mistet, fordi der er sket udskiftning, og de kompetencer har vi ikke fået ind igen med den nye sammensætning. Vi skal sørge for at lukke det gab, der kan være mellem de kompetencer, vi har, og dem vi har brug for. Derfor er det godt at få fokus på det og formuleret tingene. Der er stor kompleksitet i forsyningsselskaber, så det er ikke venstrehåndsarbejde at sidde i bestyrelsen.

Rasmus Bo Hansen: Jeg er enig i Lars Goldschmidts udtalelse her på konferencen om, at ”du ikke er kompetent, bare fordi du er byrådsmedlem”. Jeg oplever, at nogle medlemmer ikke er synderligt interesseret i det daglige arbejde i bestyrelser, men de sidder der alligevel. Derfor skal udnævnelse af medlemmer ikke alene være en del af konstitueringen. Vi skal skabe forståelse for, at man gerne må have kompetencer i baghovedet, når bestyrelsesmedlemmer udpeges. Og vi skal sørge for at have belyst, at selskaberne er store værdier for kommunen og dermed borgerne.

Guldborgsund Forsyning og Guldborgsund Kommune

Flemming Bach, adm. direktør i Guldborgsund Forsyning

Søren Bonde, CEO i Guldborgsund Kommune

Er det en god ide med et kodeks for god selskabsledelse?

Flemming Bach: Ja, for det er vigtigt at have fokus på, at vi både sikrer grundlæggende serviceydelser og samtidig skal bidrage til at sikre, at kommunen opfylder sine ønsker og visioner. Vi skal hele tiden udvikle os og styrke hinanden, ejer og selskaber imellem. Kodekset kan netop bruges til at italesætte, hvor vi har gjort det godt, og hvor vi virkelig SKAL løfte os og gøre det bedre.

Søren Bonde: Strategisk bidrager forsyningsselskaberne til, at vi kan gennemføre visioner og strategier i kommunen. Så i samspil med forsyningsselskabet rækker vi ud over, hvad det traditionelt har taget os af. Det kunne fx være projekter som Jomfrustien i Haderslev, hvor man kombinerer byudvikling, liveable city, klimatilpasning og CO2 udledning.

På det taktiske plan handler det om rammer, retning og transparens. Her kan kodekset virkelig bidrage i hverdagen. Vi sætter rammen, så kommune og selskabets bestyrelse udstikker retningen, og vi gør det transparent, så borgerne kan se det. Hidtil har ejerstrategien været udarbejdet af forsyningsselskabet, men det har vi stoppet og starter forfra efter valget.

Hvordan sikrer man det bedst mulige samarbejde mellem ejer og selskab?

Flemming Bach: Vi ønsker at bruge kodekset i hverdagen og fastholde fokus på området. Vi vil gerne være ildsjæle i forsyningsselskabet, der bringer den her dagsorden med god selskabsledelse fremad i tæt samarbejde med ejeren. Vi vil gerne løfte os.

Søren Bonde: Vi er allerede i gang med at sætte rammer for valgaftenens konstituering nu. Fx skriver vi ind på forhånd, at hvis man som kommunalpolitiker siger ja til at sidde i bestyrelsen, forpligter man sig til at deltage i en efterfølgende bestyrelsesuddannelse. Så sikrer vi os bedst muligt med at få nogle gode kompetencer ind i bestyrelsen og får medlemmer, der vil gøre en indsats for at leve op til ejerstrategien.

Hvordan sikrer bestyrelserne sig de nødvendige kompetencer?

Flemming Bach: Vi skal selvfølgelig trække de nødvendige kompetencer ind. Det er vigtigt at italesætte, og det hjælper kodekset med. Bestyrelsen skal også huske at have fokus på, at behovet for kompetencer ikke er statisk. Der kan ske ting, som gør, at behovet ændrer sig. Derfor skal vi være proaktive. Folk kan forholde sig til de her anbefalinger. Det er meget bedre, end at de selv skal opfinde dem.

Søren Bonde: Det giver legitimitet, at der er folkevalgte i bestyrelserne. Det sikrer bl.a., at der er politikere, der stiller op, når forsyningsselskabet skal tage svære beslutninger. Og så er det afgørende, at man i bestyrelserne supplerer op med de kompetencer, man mangler i bestyrelsen.

KL

Laila Kildesgaard, direktør i KL

Er det en god ide med et kodeks for god selskabsledelse?

Laila Kildesgaard: Ja, jeg synes det er rettidig omhu, for som Carl-Emil Larsen siger, har regeringen rigtig godt blik for den her sektor. Så er det jo bedre at styre mere selv, så man ikke bliver overstyret af andre. Jo mere man selv er proaktiv med hensyn til dialog og samarbejde om at finde de effektiviseringer, der efterspørges, jo bedre. Man kan også kalde kodekset en afværgedagsorden, men det gør ikke noget, bare det sker.

Hvordan sikrer man det bedst mulige samarbejde mellem ejer og selskab?

Laila Kildesgaard: Jeg tror kodekset vil sørge for, at der kommer større gennemsigtighed og åbenhed, en mere spændende dialog mellem kommunalbestyrelser og sektorens bestyrelser og ledelser, fordi vi får et bedre dialogværktøj. Jeg tror, der kommer mindre kiggen skævt til hinanden og generelt et bedre samarbejde, fordi rollefordelingen bliver mere klar. Vi får bedre aftaler mellem ejer og forsyningsselskaber om, at vi gør det, og I gør det.

Hvordan sikrer bestyrelserne sig de nødvendige kompetencer?

Laila Kildesgaard: Vi får en skabelon, som vi taler sammen ud fra, og det er en kæmpe hjælp. Nu får man fx som bestyrelsesmedlem ret til at sige, at man synes direktionen skal evalueres, og det gør man så bare, for det står i kodekset, at man kan. Direktøren kan ikke komme og sige, at han føler sig kigget over skulderen. Kodekset giver simpelthen lettere adgang til at tage svære spørgsmål op. Til gengæld er vi uenige med ministeriet i forhold til retten til at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmer. Det vil vi ikke give køb på, og det er en afgørende årsag til, at vi ikke står på med logoet som medafsender af kodekset.

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?