20130621-082238-3_37Mb.jpg

Sørg for at udforme en strategi, der tilgodeser alle interessenter, og giv ejerkommunerne indblik i jeres arbejde, lyder rådet til de offentligt ejede vandselskaber fra den danske erhvervsmand Sten Scheibye.

Kommunalt ejede vandselskaber skal jonglere med flere bundlinjer og kan ikke nøjes med at fokusere på selskabets egen økonomi. De skal både sørge for, at borgerne har rent vand, sikker afledning og rensning, men samtidigt skal de være garanter for renere miljø, færre effekter af oversvømmelser og høj forsyningssikkerhed.

Men hvordan arbejder man som selskab bedst med forskellige bundlinjer, og hvordan formidler man sit arbejde til ejerne af selskabet? Det spurgte vi erhvervsmand Sten Scheibye om, fordi han har stor erfaring med selskabsledelse. Sten Scheibye sidder som formand for en lang række bestyrelser herunder Novo Nordisk Fonden, Novo Holdings A/S og Industriens Fond, og han er desuden tidligere administrerende direktør for Coloplast og forhenværende formand for Komiteen for god Selskabsledelse.

20130621-082239-3_72Mb.jpg

Om Sten Scheibye

Sten Scheibye (født 1951) er formand for bestyrelser i Novo Nordisk Fonden, Novo Holdings A/S, Industriens Fond, Rich. Müller Fonden, RMIG A/S, Healthcare DENMARK og Knud Højgaards Fond. Han er tidligere adm. direktør i Coloplast A/S og har været medlem og formand for bestyrelsen i Novo Nordisk A/S. Han er desuden forhenværende formand for Komiteen for god Selskabsledelse.

Sten Scheibye mener ikke, at der er nogen tvivl om, at det er sværere at styre et selskab med flere bundlinjer.

”Det er alt andet lige nemmere, hvis man kun styrer efter en økonomisk bundlinje, men det er bare ikke så langtidsholdbart. Man skaber typisk det økonomiske resultat på grundlag af nogle kunder og ved hjælp af medarbejdere, men hvis man ikke samtidig sørger for at opretholde en legitimitet omkring virksomheden og en accept fra omgivelserne af den måde, man driver virksomheden på, så løber man en risiko for at miste sit ”license to operate.” Derfor er det efter min vurdering farligt kun at have en bundlinje. Med mindre ens forretning bare skal være en døgnflue. Man kan selvfølgelig score en gevinst ved at gøre noget kortsigtet, som måske skader samfundet, men som nogen er villige til at betale for, men det slipper man ikke afsted med på lang sigt, og det skal man jo heller ikke.”

Interessenterne skal tilgodeses

Sten Scheibye pointerer, at der er fire typer interessenter for enhver virksomhed: kunderne, medarbejderne, aktionærerne og samfundet, som alle bør tilgodeses, dog ikke nødvendigvis ved hver eneste handling virksomheden foretager sig.

”Men hvis man ikke har et tilbud til dem alle sammen i ens forretningsmodel, så kan man ikke skabe en virkelig langtidsholdbar virksomhed.”

For at optimere samspillet mellem de forskellige bundlinjer er det vigtigt, at man udformer en strategi, og her skal de fleste strategiske beslutninger helst være til gavn for mere end blot én interessent.

”Strategien skal rumme elementer, der redegør for, hvordan man vil skabe værdi for sine interessenter. Man skal kunne give kunderne noget, som er unikt og har værdi, som ikke alle konkurrenter kan give dem. Man er også nødt til at have medarbejderne med. De skal kunne anvende deres kompetencer optimalt, så kunderne kan få noget, der er bedre, end hvad de kan få hos konkurrenterne. Man skal selvfølgelig også tænke på det omgivende samfund. Det kan for eksempel være miljøet. De interessenter skal have værdi i form af information eller en eller anden form for corporate social responsibility aktivitet. Endelig er der aktionæren, som skal have et udbytte og eventuelt en værdistigning i virksomheden. De fire interessenter er ikke lige vigtige. Man plejer at sige, at det er kunderne, der er de vigtigste. Det er dem, der bestemmer, om man har fremgang eller det modsatte. Men medarbejderne er nødvendige for at skabe det til kunderne, som giver en forretning, og samfundet kan sætte en stopper for forretningen. Selvfølgelig skal aktionærerne have noget, men hvis man giver alt til aktionærerne, så får man problemer og risikerer at miste sin forretning, fordi samfundet ikke vil acceptere den model, man har lavet.”

Der er fire typer interessenter for enhver virksomhed: Kunderne, medarbejderne, aktionærerne og samfundet, som alle bør tilgodeses, dog ikke nødvendigvis ved hver eneste handling virksomheden foretager sig.

Dialog giver tillid

For offentligt ejede vandselskaber er det vigtigt, at bestyrelsen først sætter sig ned med ejerkommunen og drøfter, hvad kommunen gerne vil opnå med sit ejerskab.

”Det tager lidt tid, og det er måske ikke særligt konkret til at begynde med. Men man får som regel nemt en god diskussion, og der skal bestyrelsen lytte til, hvad ejeren siger. Efter at have haft en eller flere snakke med ejerne, skal man som bestyrelse gå i enrum, og her skal man lægge sin strategi fast. Man tager først fat på det, der er forretningsskabende og resultatskabende. Så gør man sig klart, at nu skifter vi emne og diskuterer, hvordan vi skal forholde os til det omgivende samfund. Hvad er vores påvirkning af det? Hvilke mål skal vi have for det? For hver af interessentgrupperne skal man finde svar på spørgsmål som: Hvad vil man gerne opnå? Hvordan vil man nå det? Hvad koster det? Hvor lang tid tager det at nå det mål, man gerne vil nå? Det er en strategiproces i al sin enkelthed. Der kan godt opstå en konflikt, hvis man den første dag har diskuteret de økonomiske resultater, og man så kommer til dag to i sit strategi-seminar, hvor samfundet er på dagsordenen, og man har nogle tanker, som ikke kan opfyldes uden at gå tilbage og revidere i de økonomiske forventninger, fordi ting koster penge og tager tid. Derfor kan man i en sådan proces risikere, at man skal rundt om det nogle gange, før man får en balanceret strategi i forhold til alle ens interessenter.”

For at sikre at der ikke opstår uklarhed om ansvarsfordelingen mellem ejeren og selskabets ledelse og manglende tydelighed i, hvordan og hvornår kommunen optræder i den ene eller den anden rolle, er det vigtigt, at kommunen definerer en ramme, som selskabets bestyrelse kan bruge til at styre efter. Det vil dog ikke altid være muligt for et selskab at være 100 % indenfor målene, pointerer Sten Scheibye.

Skab klare linjer for selskabsledelsen

DIALOG

Sørg for at have en grundig dialog med selskabets ejere.

FÅ DET PÅ SKRIFT

Skriv hovedpunkterne af dialogen ned. Teksten kan både bruges som arbejdsredskab til udformning af selskabets strategi, og den kan bruges som et arbejdsredskab, der kan danne grundlag for en fortsættelse af dialogen.

VÆR TRANSPARENT

Transparens er en rigtig god regulator, som sikrer, at tonen er sober, og ønsker fra ejerne er rationelt begrundede.

”Kommunen skal føle, at virksomhedens bestyrelse lytter til, hvad den siger, men det er ikke sikkert, at kommunen udtrykker det på en måde, der er optimalt for alle ejere og aktionærer i selskabet eller interessenter. Derfor skal bestyrelsen lytte og gå hjem og lytte til andre, og så skal de lave deres plan. De kan med fordel lave en strategigennemgang for kommunen og andre interessenter, de gerne vil have med på råd. Hvis de gør det, så vil de også ofte opleve, at en kommune, der måske havde nogle meget firkantede krav eller ønsker, bløder dem op, fordi man kan se, at det her er velbegrundet. Kommunen vil måske gerne opnå 3x, men nu siger selskabets bestyrelse, at vi kun kan nå 2x, fordi der også er andre ting, vi gerne vil nå. Så vi er fundamentalt ikke uenige i, at vi skal i den retning. Det kan man sagtes diskutere med sine ejere og interessenter.”

Ved at have for eksempel en årlig dialog med selskabets ejere, hvor man demonstrerer, at man gør det, man lover og arbejder med det, som ejeren kan forvente, så opbygger man den tillid, der kan sikre et selskab den fornødne arbejdsro.

”Derved skaber man sig et mandat, sådan at man ikke hele tiden har det politiske landskab løbende, for det kan være meget ødelæggende. Der er mange eksempler på, at der ikke er arbejdsro i en bestyrelse eller en organisation, fordi man fra politisk side blander sig ofte og laver ret detaljerede ønskelister. Det gør det meget svært at være bestyrelse og direktion i et sådan selskab,” forklarer Sten Scheibye.