faerdig-bog-kodeks-3.jpg

Forsyningsselskaberne har fået et kodeks for god selskabsledelse. Hermed sættes der for første gang ord på, hvordan ledelse, bestyrelse og de kommunale ejere i samspil kan styrke og professionalisere forsyningsselskabernes arbejde.

Kodekset for god selskabsledelse indeholder 35 anbefalinger, der er målrettet kommunalt ejede forsyningsselskaber. Der er tale om ”soft law”, så det er anbefalinger, som kan og bør følges, men det er ikke et krav. Der kan være gode grunde til ikke at følge enkelte af dem, men så skal man med DANVA direktør Carl-Emil Larsens ord ”have en god begrundelse, som man skal kunne redegøre for – efter princippet følg eller forklar”.

God selskabsledelse handler om de styringsmæssige rammer omkring en virksomhed – om ejerens, bestyrelsens og ledelsens rolle og ansvar og ikke mindst samspillet mellem styringsniveauerne. God selskabsledelse skal være med til blandt virksomhedens interessenter at sikre tillid til, at den arbejder bedst muligt i henhold til det formål, den er sat i verden for.

Kodekset understreger åbenhed og gennemsigtighed og anbefaler overordnet, at forsyningsselskaber hvert år redegør for god selskabsledelse og offentliggør redegørelsen, eksempelvis i forbindelse med årsrapporten eller på deres hjemmeside.

Kodekset har fokus på:
• ejerskab
• bestyrelse
• daglig ledelse

I kodekset påpeges det, at god selskabsledelse er blevet et centralt og institutionaliseret mindset i dansk erhvervsliv, og med opdateringen af Statens ejerskabspolitik i 2015 er god selskabsledelse og aktivt ejerskab også kommet på dagsordenen for en række af de offentligt ejede selskaber. Styregruppen bag DANVAs kodeks har derfor kunnet lade sig inspirere i arbejdet med udvikling af anbefalinger til forsyningsselskaberne. Men man erkender, at forsyningsselskaberne opererer i en ramme, der på en del punkter adskiller sig fra de øvrige sektorer. Netop derfor har DANVA taget initiativ til at udvikle et specifikt kodeks for god selskabsledelse for forsyningsselskaberne.

Forsyningsminister og politikere har i et stykke tid haft et godt øje til forsyningssektoren med henblik på at skabe effektiviseringer, og det har været debatteret, om der er de nødvendige kompetencer i bestyrelserne. Kodekset kan derfor ses som et proaktivt tiltag, som styregruppen bag kodekset ser som nødvendigt med henblik på at give forsyningsselskaberne et professionelt løft.

De 6 hovedpunkter i kodekset

  • Rammer for ejerskabsudøvelse
  • Aktiv ejerskabsudøvelse
  • Samspil mellem selskab og ejerkommune
  • Bestyrelsesstruktur
  • Samspil mellem bestyrelse og daglig ledelse
  • Andre forhold

Sådan er kodekset opbygget

1: Rammer for god selskabsledelse

Det anbefales, at forhold, der vedrører ejerskabet, behandles i en forvaltningsgren, der er adskilt fra fx myndighedsudøvende forvaltningsgrene eller forvaltningsgrene, der står i et kunde/leverandørforhold til forsyningsselskabet. Man forudsætter armslængde princippet mellem ejer og selskab og følger med inspiration fra Statens ejerskabspolitik en række overordnede principper.

2: Aktiv ejerskabsudøvelse i forsyningsselskaberne

Ejerkommunen skal udarbejde et ejerskabsdokument: en ejerstrategi, der opsummerer synet på ejerskabets rationale, målsætninger og overordnede strategiske rammer. Det er centralt her at beskrive, hvorfor ejerkommunen ejer et selskab, hvad målsætningen er, og hvad det strategiske mål er med selskabet. Kort sagt skal forsyningsselskabet have en klar ramme at navigere ud fra. Ejerskabsdokumentet bør offentliggøres.

3: Samspil mellem selskab og kommune

Der skal være tæt samspil, uden at der kan opstå tvivl om efterlevelse af de principper, som kommunens aktive ejerskabsudøvelse hviler på. Kodekset anbefaler 3 sæt retningslinjer: Man bør udfærdige et sæt retningslinjer for kommunikation og samspil mellem ejerkommune og forsyningsselskab med afsæt i ansvarsfordelingen mellem ejer, bestyrelse og daglig ledelse. Tilsvarende anbefaler man et sæt retningslinjer for samspil og kommunikation mellem kommunen i rollen som myndighed og forsyningsselskabet. Endelig anbefaler man retningslinjer for samspil og kommunikation mellem ejerkommune og forsyningsselskab ved kunde/leverandør forhold.

4: Bestyrelsesstruktur

Ejerkommunen skal bidrage til at sørge for, at bestyrelsen besidder de nødvendige kompetencer. Derfor bør kompetencebehovet kunne læses i ejerstrategien, og det anbefales, at bestyrelsesformanden skaber sig overblik over, hvilke kompetencer bestyrelsen samlet set bør råde over. Man peger på muligheden for som bestyrelsesmedlem fra kommunalbestyrelsen at tilegne sig ekstra kompetencer ved at deltage i målrettede uddannelsestilbud fra bl.a. DANVA og KL. Det anbefales også, at man trækker ekstra kompetencer ind udefra i det omfang, bestyrelsen har brug for dem. Målet er samlet set at løfte niveauet for bestyrelsesarbejdet ved at bestyrelsesmedlemmer er engagerede og kompetente.

Kodekset italesætter risikoen for uklarhed i den overordnede ansvarsfordeling mellem ejer og bestyrelse. Derfor skal de udpegede byrådsmedlemmer være meget bevidste om deres rolle som bestyrelsesmedlemmer, så man kun træffer beslutninger på selskabets præmisser.

5: Samspil mellem bestyrelse og daglig ledelse

Kodekset anbefaler, at man mindst en gang årligt evaluerer direktionens arbejde og resultater efter fastlagte kriterier. Man bør i bestyrelsen løbende drøfte udviklingen indenfor de væsentligste risikoområder. Lederen skal kende bestyrelsens forventninger, ligesom leder og bestyrelse bør evaluere samarbejdet. Kodekset peger bl.a. på, at det er vigtigt, at man praktiserer et tillidsfuldt samarbejde samtidig med, at der er en kultur for at kunne forholde sig professionelt og kritisk til ledelsens arbejde.

6: Øvrige forhold

Her peger kodekset på åbenhed og gennemsigtighed som en forudsætning for, at ejeren kan udøve et aktivt ejerskab og har mulighed for at understøtte og påvirke udviklingen i selskaberne. Samtidig skal offentligheden have adgang til information om selskaberne, dels fordi kommunerne er ejere på borgernes vegne, dels fordi selskaberne har en væsentlig samfundsmæssig betydning.