Holbæk Rense
Foto: Fors og BIOFOS

Der er trusler mod renseanlæg både inde fra land i form af skybrud og store regnmængder – og ude fra havet, når store vandmængder skyller ind mod kysten. Forsyningsselskaber er derfor nødt til at lave tiltag for at sikre deres anlæg og ledningsnet.

BIOFOS har sikret sig bedst muligt mod oversvømmelse af sine tre renseanlæg – Lynetten, Damhusåen og Avedøre. Det sker bl.a. i form af dæmninger rundt om anlæggene. Alle anlæg ligger kystnært, og derfor har BIOFOS lavet en vurdering på baggrund af en risikovurdering og prognoser for havvands-stigning og stormflod. Efterfølgende har man så gennemført flere tiltag for at kunne modstå udfordringerne.

Udover renseanlæggene er det samtidig vigtigt, at klimasikre kystnære overløb fra afløbs-systemet, da de også kan blive påvirket af havvandsstigninger og stormflod, oplyser Carsten Thirsing, der er procesingeniør hos BIOFOS. Hvis man ikke gør det, kan det betyde, at havvand (saltvand) trænger ind i kloaksystemet.

”Hvis der kommer store mængder havvand, kan det medføre opstuvning i kloakken. Samtidig er saltvand i større mængder hæmmende for de biologiske processer på renseanlægget. Derfor overvåger vi også saltindholdet i tilløbet til vores renseanlæg, så vi med det samme kan tage forholdsregler, hvis der sker saltvandsind-trængning i kloaksystemet ud for vores anlæg,” siger Carsten Thirsing.

Han nævner som eksempel risiko for havvands indtrængning til Renseanlæg Damhusåen. Risikoen ligger, hvor Harrestrup å løber ud i havnen ved Kalveboderne. Man har derfor forhøjet digerne på den sidste del af Harrestrup å. ”Generelt mener jeg, vores anlæg er rimelig godt beskyttet, da vi har høje dæmninger omkring renseanlæggene Avedøre og Lynetten,” siger han.

Et af de store spørgsmål er, hvor tit oversvømmelser og stormflod vil ske i fremtiden. Her har BIOFOS vurderet vandstandsstigningerne og også kigget nøje på stormflodshændelser. Skræmmeeksemplet i København er fortsat skybruddet den 2. juli 2011, der blev betragtet som en 1000 års hændelse. Det må ikke ske igen, at man i den grad bliver taget på sengen. Carsten Thirsing vurderer dog, at BIO-FOS har sikret sine anlæg godt i forhold til den slags voldsomme hændelser. Men han advarer om, at en 100 års eller 1000 års hændelse jo i princippet kan komme i morgen. Og garantier kan han ikke udstede.

”Vi har hævet diger og ændret på interne nødoverløb, så vi sikrer, at vandet ikke kan løbe baglæns ind på renseanlægget. Der er kontraventiler mange steder i afløbssystemet og på pumpestationer, som sørger for, at vandet ikke kan løbe ind via udløb. Og så har vi lavet et varslingssystem med sensorer, der måler indtrængende havvand i afløbssystemet. Det kan ske i afløbsbetingede udløb, men det kan også ske i gadekloakken, hvis vandet står højt. Her kan saltvand trænge fra havet og ind i afløbssystemet. Derfra løber det ind til renseanlægget, og så har vi balladen,” siger Carsten Thirsing.

BIOFOS vurderinger er bygget på egne analyser, klimamodeller og en højvandsstatistik, som rådgivningsfirmaet Cowi har lavet. Skulle det blive nødvendigt, kan man løbende tilføje nye tiltag, så man er ikke nervøs hos BIOFOS.

Foto: Fors og BIOFOS
Udfordring med indtrængende saltvand
Hos Fors A/S har man sikret sit renseanlæg i Holbæk mod stormflod ved at bygge en vold rundt om anlægget, da det ligger lavt ned mod fjorden. Derfor vurderer man ikke, at man har en egentlig trussel mod oversvømmelse af selve anlægget.
 
”Men vi har udfordringer med optrængende saltvand i ledningsnettet i forbindelse med stormflod. Det skete senest i februar i år. Samtidig har vi indtrængende vand rundt om i spildevandsledningerne som følge af utætheder, fejlkoblinger, tilkobling af markdræn eller skader fra fx en gravemaskine. Dvs. vi har opgaver at løse både fra havet og inde fra land. Det er omfattende, for vi har rigtig mange kilometer ledningsnet, hvor en del af rørene er gamle,” siger Lars Lund Schjødt, der er team-leder for renseanlæggene i Fors A/S.
 
I forbindelse med den seneste stormflod trængte der saltvand ind i pumpestationer, selv om man har lavet tiltag for at højvandssikre dem. Det var trængt op i fællesledningen via en regnvandsledning. Driftsfolkene på renseanlægget holdt nøje øje med situationen, fordi der var risiko for stormflod. Da cloridmåleren i indløbet på Holbæk Renseanlæg havde nået et vist niveau, måtte de lukke for indløbet og var i stedet nødt til at lade spildevand gå i overløb sammen med regnvand fra fællesledningen. Det betød, at vandet kun blev mekanisk renset, inden man som sidste udvej måtte foretage overløb ud i fjorden via et overløbsbygværk.
 
”Det er selvfølgelig ikke optimalt. Men vi må ikke skade den biologiske rensning på anlægget, og den kan ikke tåle større mængder saltvand. Samtidig kan det tage en uge eller to at få rensningen op at køre igen, og det har også store konsekvenser. Overløb er sidste udvej. Som alle andre selskaber arbejder vi systematisk på at reducere mængden af overløb”, siger Lars Lund Schjødt.
 
Bl.a. for at reducere mængden af overløb foretager vandselskabet modernisering og se-paratkloakering af ledningsnettet forskellige steder, men det er en lang proces, da det handler om store investeringer. Og selv om et pro-jekt er gennemført, kan ledningerne først fungere, når alle på ledningen er tilsluttet, fordi man ikke må blande regnvand og spildevand. Det tager nogle gange lang tid, da ikke alle kunder er lige begejstrede for at skulle betale for tilkoblingen.
 
Lukker hullerne
Derfor er man samtidig nødt til at søge efter huller i det gamle ledningsnet og få dem lukket. Det kræver et samarbejde med kommunen, fordi de skal hjælpe med tilladelser til at gå ind og arbejde på private grunde. Der kan også være udfordringer i forbindelse med ny-byggerier. På Holbæk Havn er der i de senere år bygget mange nye attraktive boliger. Her sætter man dræn op for at beskytte dem mod havvandet, men når der falder store mængder regnvand, løber vandet sammen og ned i en fæl-lesledning. Det fører til saltvand på renseanlægget. Udfordringen med de stigende mængder regn- og spildevand, der kommer til renseanlægget, handler bl.a. om at Holbæk vokser som by. Men det skyldes frem for alt, at der falder mere regn og kommer kraftigere regnskyl på kort tid.
 
”Anlægget er ikke bygget til stadig større og hyppigere vandmængder. Kapaciteten er derfor en udfordring. Vi benytter SMART styring af anlægget, for at optimere styringen ud fra den kapacitet, vi har. Samtidig sikrer vi os, at de tekniske anlæg fungerer bedst muligt og laver bl.a. intelligent tilbageholdelse i spildevands- og regnvandsbassiner,” siger Lars Lund Schjødt.