Horsens Havn
Foto: Colourbox.dk / MIC

Et af de forsyningsselskaber, der er bekymret for effekterne af den nuværende økonomiske regulering, er Samn Forsyning, der har forsyningsområde i Horsens og Odder kommuner. Selskabet risikerer enten at måtte udsætte nødvendige renoveringsprojekter i mange år, eller at nedskære driften til et utilstrækkeligt niveau.

I Horsens kommer beboerne til at mærke konsekvensen af, at deres forsyningsselskab skal effektivisere på nye anlæg, som skal forhindre oversvømmelser i byen og overløb til Horsens Fjord. Reglerne trådte formelt i kraft i starten af 2021, og som det ser ud nu, har borgerne udsigt til at døje med de problemer, der følger med de stadigt hyppigere og kraftigere skybrud, i 10 år længere end først antaget.

”Det var oprindeligt vores plan, at vi ville være færdige med at separatkloakere Horsens i 2055, så vi undgår overløb fra kloakkerne. Der er et stort politisk ønske om at reducere mængden af overløb. Men høje effektiviseringskrav til investeringerne vil mindske vores investeringsbudget så meget, at vi må forvente først at være færdige omkring år 2065. Det virker ulogisk, at vi pålægges effektiviseringskrav på investeringer, der allerede er foretaget. Og det betyder, at borgerne i Horsens må leve med overløb i 10 år længere end forventet,” siger Ole Texel, der er adm. direktør i Samn Forsyning.

Horsens er udpeget til et risikoområde for oversvømmelse, og med stigende vandstand i Horsens Fjord og Bygholm Å, bliver det sværere at komme af med regnvandet. Det kræver investeringer i klimatilpasning, men i Samn Forsyning bliver man nødt til at skære ned for at overholde den økonomiske ramme. Selskabet må sænke investeringsniveauet fra det nuværende bæredygtige niveau på omkring 86 mio. kroner årligt frem til 2030 til kun at renovere for ca. 70 mio. kroner årligt.

Samn Forsyning udnytter i dag sin økonomiske ramme i Horsens og Odder fuldt ud, og derfor er der ikke penge i kassen til at finansiere bl.a. vigtige separatkloakeringsprojekter der, hvor overløbene sker. Eneste mulighed er at finansiere dem via låneoptag. Her skal kloakledningerne afskrives over 75 år, men lånet skal tilbagebetales over en langt kortere periode.

Regeringen blokerer for investeringer i klimatilpasning

Vandsektorloven er under revision. DANVA ønsker en ændring af den økonomiske regulering, så vandselskaber skal kunne foretage investeringer til gavn for befolkningen. De nuværende regler skaber underfinansiering for vandselskaberne, og det forhindrer dem i at investere i de samfundsværdier, som både danskerne og politikerne på Christiansborg efterspørger.

Samfundets forventninger
”Det er uhensigtsmæssigt. Jeg håber derfor, at vi får en lovgivning, der er tilpasset de forventninger borgere og politikere har til de opgaver, vi skal løse,” siger Ole Texel med henvisning til den kommende revision af vandsektorloven.

I Odder vil man, grundet de høje generelle effektiviseringskrav til investeringer, være nødsaget til at sænke renoveringsniveaet fra 16.5 mio. kroner årligt til 13 mio. kroner årligt. Det betyder ligesom i Horsens et mindsket investeringsbudget, som gør, at man i Odder først forventer at være færdige med at separatkloakere omkring 2035 - oprindeligt var forventningen 2030.

I Horsens har Samn Forsyning sat første del af et klimatilpasningsprojekt til ca. 300 mio. kr. i søen. Som det ser ud nu, kører det under den gamle ordning for klimatilpasning, hvor Horsens Kommune er projektejer. Det får selskabet fuldt tillæg for, så det kører, som det skal.

”Men vi får en udfordring med de næste faser af projektet, fordi det bliver så dyrt, at vi skal lånefinansiere. Her risikerer vi, på grund af effektiviseringskravene, at komme i en likviditetsklemme, så vi vurderer nøje, om det er forsvarligt at sætte det i gang. Vi afventer derfor spændt, hvordan den nye regulering kommer til at se ud,” siger Ole Texel.