Haraldsminde Regnvandssø Bro
Foto: Regner Hansen

Det skal være slut med oversvømmelser langs Harrestrup Å i det vestlige Storkøbenhavn. Det største skybrudsprojekt i Danmark på tværs af kommunegrænser skal tilbageholde vandet, hvor det ikke gør skade. Denne fremgangsmåde koster mindre end at lægge kloakrør, og den gør samtidig naturen nær åen mere attraktiv.

Mens biler og lastbiler suser forbi oppe på Motorring 3 i Københavns omegn, fremviser Pernille Sloth en ny sluse nede i terrænet på vestsiden af motorvejen. Slusen står i Harrestrup Å, som er den primære vandvej for store dele af hovedstadsområdet.

Slusen gør det muligt ved ekstreme regnskyl at lede ekstra vand til en regnvandssø, som ligeledes blev etableret for nyligt.

Regnvandssøen her ved Haraldsminde i Ballerup kan forsinke regnvandet og afværge oversvømmelser længere nede ad åløbet. Og apropos oversvømmelser: Der kan jo kun forventes hyppigere og kraftigere skybrud i de kommende årtier på grund af klimaændringerne.

”Slusen styres, så den lukker automatisk, når der regner kraftigt. Derved tilbageholdes vandet i åen, og når det kommer op i en vis højde, bliver det i oversvømmelsesarealet ved regnvandssøen,” oplyser Pernille Sloth, som er teamleder og kommunekoordinator i Novafos.

Oversvømmelsesarealet, herunder den aflange regnvandssø, kan tilbageholde cirka 50.000 kubikmeter vand, indtil åen nedstrøms kan tage imod, forklarer Pernille Sloth. Hvis også en mose og et yderligere lavtliggende areal ved siden af tages i brug til skybrudsvand, bliver kapaciteten omtrent otte gange så stor. Regnvandssøen aflaster Svanesøen på østsiden af motorvejen, der gennem en årrække har klaret modtagelsen af hverdagsregn.

Fælles kapacitetsplan
Haraldsminde er det første færdige projekt som led i et unikt samarbejde mellem 10 kommuner og fire forsyninger i det vestlige Storkøbenhavn om at håndtere skybrudsvand. Med en helhedsorienteret tilgang på tværs af kommunegrænser har deltagerne aftalt at gennemføre en række projekter, der skal sikre mod oversvømmelser langs hele Harrestrup Å, når skybruddene rammer området.

Aftalen er omsat til en såkaldt kapacitetsplan, der beskriver delprojekternes indhold og rækkefølgen for gennemførelsen. Delprojekterne spænder fra forsinkelse af regnvandet i grønne områder, etablering af skybrudsbassiner, hurtigere afledning af vand til åen og vandløbsudvidelser til fjernelse af flaskehalse i åløbssystemet.

Målsætningen for samarbejdet er at sikre borgerne i åens opland mod skader fra en 100-årshændelse på bedst mulig måde.

Foto: Regner Hansen

Rekreativt løft
Der er også en naturgevinst ved at håndtere skybrudsvand i terræn. Haraldsminde med regnvandssøen har fået et rekreativt løft og et forbedret naturindhold.

Der er lavet brede gangbroer i søen og en svagt skrånende søbred, så brugerne på flere måder kan komme i tæt kontakt med vandet. Pernille Sloth fortæller, at det benytter blandt andet skoleklasser sig af. Søen er indrettet, så vandet renses, inden det senere ledes i Harrestrup Å. Stisystemerne er udbyggede, og der er opsat bænke, der vender mod solen i syd. Der er sået vilde blomster til bier, og der er lagt bunker af fældet træ og kvas til ”billebyer” til biller.

Blandt de potentielle brugere er beboerne i et alment boligområde med over 1.000 boliger, som er nabo til Haraldsminde. ”Det er et rekreativt forsøg på at integrere by og land,” siger Pernille Sloth. Det er lykkes, i forbindelse med omdannelsen, at bevare blandt andet en hestefold og en fodboldbane, der dog er skrumpet fra en 11-mandsbane til en 8 mandsbane efter aftale med spillerne. Bortgravet jord er blandt andet brugt til at forhøje Dragebakken mod vest, der er kælkebakke om vinteren.

Harrestrup Å

Harrestrup Å er et vandløb, der løber gennem det vestlige Storkøbenhavn.
Åen er 20 kilometer lang, og den udspringer i Harrestrup Mose nord for Albertslund og udløber i Kalveboderne ved Valbyparken.
 
Harrestrup Å afvander dele af 10 kommuner, og de er alle med i klimatilpasningsprojektet. Desuden deltager fire forsyninger.
 
Projektet er en fælles såkaldt kapacitetsplan og består af 40 delprojekter, der skal gennemføres i fire faser i de næste 20 år. Den samlede pris er 1,1 milliarder kroner.
 
Vand- og spildevandsselskaberne finansierer selve håndteringen af skybrudsvand, mens kommunerne bidrager med finansiering af de rekreative forbedringer ved håndtering i terræn til fordel for natur og fritidsaktiviteter.
 
Projektet hjælper til at håndtere regnvand i åens opland på 80 kvadratkilometer.
 
Kommunerne:
Albertslund
Ballerup
Brøndby
Frederiksberg
Gladsaxe
Glostrup
Herlev
Hvidovre
København
Rødovre
 
Forsyningerne:
Frederiksberg Forsyning
Glostrup Forsyning
HOFOR
Novafos
 

 

Betaling = afvandingsareal
Sekretariatet for hele Harrestrup Å-klimatilpasningsprojektet ligger hos HOFOR. Planchef Brian Hansen fra HOFOR er formand for styregruppen, som leder projektet. Brian Hansen fortæller i HOFORs hovedkvarter i Ørestad i København, at der er blev taget tilløb til projektsamarbejdet adskillige gange.

Det udslagsgivende var et møde for 10 borgmestre og fire bestyrelsesformænd i 2014, hvor de på kommunernes og forsyningernes vegne godkendte en samarbejdsaftale. Samarbejdet blev derefter stadig mere konkret og mundede ud i kapacitetsplanen i 2018.

”Der skulle dels tages stilling til det fysiske - hvad er udfordringen, og hvad er løsningsmodellerne - dels til det økonomiske - Hvad vil det koste? Her skulle der findes en balance mellem serviceniveau til borgerne vedrørende skybrudshændelser og prisen,” siger Brian Hansen.

"Det er ekstremt dyrt at bygge til en 100-årshændelse med traditionelle løsninger såsom kloakrør og bassiner. Samarbejdet gjorde skybrudssikringen billigere, fordi det gav mulighed for at parkere vandet opstrøms og således håndtere det med de færreste omkostninger,” siger Brian Hansen.

Styringen, delprojekterne og økonomien blev beskrevet. Arbejdsfordelingen er sådan, at spildevandsselskaberne står for infrastruktur, mens kommuner nogle steder supplerer med rekreative aspekter og betalingen for dem. Den økonomiske fordelingsnøgle er baseret på afvandingsarealet i hver kommune.

”For kommunerne er det win win, fordi projekterne også er med til at øge natur- og fritidsmuligheder og aktivere områder,” siger Brian Hansen. Han tilføjer, at der ikke har været nogen større uenighed om rækkefølgen af delprojekter, der blandt andet hedder Ejby Mose i Glostrup, Bymoserenden i Albertslund, underføring ved Herlev Hovedgade i Herlev og Stavnsbjerg Allé i Gladsaxe.

 

Foto: Regner Hansen