Tommy Troelsen Park 1
Tommy Troelsen Park i Vejle kombinerer klimatilpasning med rekreative formål i hjertet af byen. Foto: Vejle Spildevand

Der var en række flotte klimatilpasningsprojekter at vælge imellem, da DANVAs jury skulle udpege vinderen af årets Klimapris 2021. Vi har kigget på tre af dem, der var i slutfasen til at vinde prisen:

  • Klimasikring af Vejle Østby, herunder Boligforeningen ØsterBo (Vejle Spildevand)
  • Klimatilpasning / Fremtidens Gårdhave på Straussvej i Københavns Sydhavn (HOFOR)
  • Regnvandsløsninger i Den Nye bydel NYE (Aarhus Vand)

Vejle får rekreative områder i stedet for oversvømmelser

Foto: Vejle Spildevand

Tommy Troelsen Parken med boldbane og rekreative tiltag som legeplads, cykelstier og bænke er et af de synlige resultater af nytænkning for at løse udfordringer med stigende regnmængder og skybrud i det centrale Vejle. Det var flere tilfælde med vand i kældrene, på veje og parkeringsarealer omkring Boligforeningen ØsterBOs bygninger i Vejle Østby (nær havnen), der fik boligforeningen, Vejle Kommune og Vejle Spildevand til at overveje, hvad der kunne gøres. Beboelses-området ligger lavt ned mod Vejle Fjord og beregninger viser, at der kun vil komme flere udfordringer med stærk regn på kort tid og skybrud i fremtiden. De tre parter blev derfor enige om at igangsætte Klimaprojekt Østbyen.

Foto: Vejle Spildevand

I projektet har man hele tiden forsøgt at tænke i synergier. Derfor har Vejle Spildevand foretaget separatkloakering i områder i nærheden, herunder rundt om Boligforeningen ØsterBO. En del af regnvandet herfra ledes til den nye Klimapark.

Boligforeningen har selv separatkloakeret internt mellem bygningerne og har tænkt grønne arealer og park sammen ved fx at etablere render mellem nogle af blokkene. Her kan man se vandet løbet ned i den nyetablerede vandkorridor. ”Der er mange parter med i det her, og de skal spille sammen, for at det hele kan blive vellykket. Det er fx vigtigt med borgerinddragelse, sådan at folk ikke føler, det hele er trukket ned over hovedet på dem,” siger Gitte Bisgaard.

Foto: Vejle Spildevand

Tommy Troelsen Parken skal ikke håndtere vandmængderne til daglig. Derimod skal den fungere som en almindelig park, hvor borgerne opholder sig og hygger sig. Derfor har man samtidig etableret Klimaparken ved Rødkildevej et stykke fra parken, nærmere fjorden. Det ligner små søer, som man passerer, når man bevæger sig mod det velkendte byggeri Bølgen (som Henning Larsen Arkitekter står bag), og hen mod Rødkilde Gymnasium.

”Den samlede løsning for området er meget robust og dimensioneret til en 80-100 års hændelse, men der er selvfølgelig ingen totalgaranti for, at der aldrig vil ske oversvømmelser. Men vi har sikret os rigtig godt. Klimaprojektet består af seks dele, og det betyder, at flere områder med udfordringer vil blive koblet på løsningen, der på en sikker måde leder vandet ud i Vejle Fjord,” siger Gitte Bisgaard.

Fremtidens Gårdhave i Københavns Sydhavn

Foto: HOFOR

Den lille lavbundede sø er forbundet med en vandkanal, der løber oven på gårdens klimakant. Klimakanten er en snoet 40-60 cm høj væg, der løber langs gårdens solside og cirkulerer vandet gennem det biologiske rens-ningsanlæg, så børn og voksne kan lege med vandet. I gårdhaven er der også en bakke, et væksthus, en frugtlund og en traditionel legeplads.

Foto: HOFOR

I forlængelse af HOFORs og Københavns Kommunes målsætning om at blive CO₂-neutral og leve op til FN ́s Verdensmål er der i projektet fokus på bæredygtighed, på at skabe bynatur og på genanvendelse af materialer, hvor det er muligt. Der er således kommet mere natur, flere træer og en sø ind bag i det fælles gårdareal. Regnvand fra tagene og den regn, der falder på arealerne, som ikke opsuges af græsset og træerne, bliver ledt hen til nogle filtre, der renser vandet, før det løber videre til den lille sø. HOFOR har anlagt et rør, der fører vand fra opsamlingsbassinet og ud til kloaknettet på gaden.

”Københavns Kommune gør også meget ud af genanvendelse. Fx går man i gården rundt på gamle brosten og skifersten, der har ligget rundt om i byen. Det var lidt et puslespil at få dem lagt, for de var jo ikke købt efter mål. Der er også genbrugt træ til skraldeskure og bænke, hvor det er muligt. Og der er brugt gen-anvendt beton til de klimakanter, vi har etableret,” siger Sara Kirstine Bastholm, projektleder ved HOFOR.

Kommunen har også stillet krav til entreprenøren om, at maskiner, der benyttes i projektet, skal køre på fossilfrit brændstof. Det har reduceret støjniveauet betragteligt i forhold til tilsvarende projektarbejder.

Foto: HOFOR

Det er et eksempel på fremtidens gårdhave, som HOFOR og Københavns Kommune har etableret her midt i det gamle københavnske arbejderkvarter i Sydhavnen. Gårdhaven demonstrerer, hvordan klima- og nedsivningsudfordringen i Sydhavnen er blevet vendt til noget værdifuldt for beboerne. Det sker som led i Københavns Kommunes arbejde med at løfte ældre og lidt slidte kvarterer. Ideen er, at når der skal ske kvarterløft, skal der samtidig laves klimatilpasning, så kvarteret kan håndtere fremtidens stigende regnmængder. Det skal ske på en måde, så beboerne bliver inddraget, og så det skaber værdi for dem.

”Vi opmagasinerer og tilbageholder regnvandet til synlige blå og grønne regnvandsløsninger. Tilsammen danner de et smukt og stemningsfuldt haverum med en sø og en klimakant med en vandrende, som beboerne så kan bruge både som møbel og til vandlege,” siger Sara Kirstine Bastholm, der er projektleder for HOFOR på grønne klimatilpasningsløsninger.

Foto: HOFOR

Fremtidens Gårdhave ligger omgivet af en karré og er derfor ikke synlig for offentligheden. Men det er en lille perle, som beboerne nu får glæde af i deres gamle baggård. 3 boligforeninger med tilsammen 200 beboere kan efter et års anlægsarbejde glæde sig over gårdanlægget, hvor klimatilpasning og bæredygtighed er tænkt sammen med rekreative muligheder for beboerne.

Gården var tidligere opdelt i tre dele på grund af de tre forskellige foreninger. ”Den var lidt trist, og der foregik ikke meget på tværs af gården,” siger Morten Clemme. Han har som mangeårig beboer og varmemester i AB Tjørnen været meget aktiv igennem hele HOFORs og Københavns Kommunes projekt. ”Nu er gården åben og indbydende og lægger op til, at beboerne bruger den meget mere rekreativt end før. Så vi glæder os til forår og sommer,” siger han.

Beboere får rørført regnvand i ny bæredygtig bydel

Foto: Aarhus Vand

I den voksende bydel Nye uden for Aarhus ønsker man at bruge vandressourcerne klogere og udnytter regnvandet i stor stil. Regnmasser bliver konverteret fra at være en trussel til at være en ressource. På den måde reducerer man forbruget af dyrebart grundvand, og man sikrer klimatilpassede rammer for indbyggerne. Bydelen har med byudvikler Jørn Tækker i spidsen og i samarbejde med Aarhus Vand indført både drikkevands- og sekundavandstilslutning (opsamlet regnvand og drænvand) til hver enkelt husstand.

”Beregninger viser, at ca. 40% af drikkevandet går til toiletskyl og tøjvask og kan erstattes af regnvandsressourcer. Det vil sige, at man faktisk kan aflaste grundvandet med op til 40% her. Det er et interessant projekt for os at være med i,” siger Kristian Brunmark, der arbejder med alternative vandtyper hos Aarhus Vand.

Foto: Aarhus Vand

Aarhus Vand har den holdning, at man gerne vil være en del af udviklingen om bæredygtig brug og genbrug af vand, og man vil gerne have løsninger, man kan tilbyde sine kunder som forsyningsselskab, fremfor at sige til kunderne, at de ikke må, eller at de selv må klare det.

”Vi ønsker at indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med vores kunder om nye sekundavandsløsninger. Vi oplever øget interesse fra kunder og virksomheder, som ønsker at anvende regnvandet lokalt og indtænke vandressourcerne i egenproduktionen. Samarbejdet skal bidrage til bæredygtige løsninger og minimering af risici på drikkevandsinstallationer og infrastrukturen på drikkevand” siger Kristian Brunmark.

Foto: Aarhus Vand

I forbindelse med arbejdet med at udnytte vandressourcerne og implementere sekundavand i bydelen har man nedbrudt administrative og praktiske barrierer. Fx har man samarbejdet med myndighederne om at få udviklet nye kvalitetskrav, så sekundavand til toiletskyl og tøjvask kunne godkendes. Da vandressourcen er i kontakt med tagflader, overfladevand og drænvand, skulle der søges tilladelse.

”Vi kunne se, at drænvand er en stabil ressource, som vi også kunne udnytte, mens regnvand er mere sæsonafhængigt. Vi har derfor søgt og fået dispensation af Miljøstyrelsen til at udnytte drænvandet, fordi det ikke indgår i lovgivningen,” siger Kristian Brunmark.

Projektet peger derfor fremad mod genanvendelse af flere vandtyper - både i Danmark og i udlandet - og sender et tydeligt grønt budskab. Aarhus Vand vurderer, at det kan blive en faktor indenfor vandforsyningsplanlægning og klimahåndtering. Dér, hvor der er udfordringer med for meget vand på terræn, er det oplagt at se på anvendelse af vandet. I stedet for at lagre og forsinke regnvand, kan noget af det bruges i bl.a. husholdninger og vaskerier.

Foto: Aarhus Vand

Aarhus Vand har sammen med partnere i projektet udviklet en central sekundavandsløsning, hvor det opsamlede vand fra hele byudviklingsområdet renses på et renseværk, inden det ledes i et separat ledningsnet ud til boligerne til brug ved toiletskyl og tøjvask. Renseværket giver en besparelse på 40% af forbruget af drikkevand.

”Vi sparer på grundvandsressourcen og gør på den måde fremtidens boliger mere bæredygtige. Med tanke på befolkningstilvæksten i Aarhus Kommune er grundvand en ressource, der skal forvaltes med omtanke. Renseværket er det første i Danmark, og vi håber, at det er startskuddet til mange flere rundt omkring i ind- og udland,” siger Kristian Brunmark.