Temastart
Foto: Colourbox.dk / Knud Nielsen

Vand løber nedad, og det finder vej, hvor der er plads til det. Det er en selvfølgelig forudsætning for arbejdet med klimatilpasning, men alligevel bliver det ofte overset i byplanlægningen, at det ikke kun gælder i Mekong-deltaet og på Nilens vej mod Alexandria, men også i et villakvarter i en dansk provinsby.

Vand kender ikke administrative grænser, og her gælder det også både for landegrænser, kommunegrænser eller grænser mellem grundejerforeninger, og der kan være store forskelle i de lokale udfordringer for dem der bor på toppen eller i bunden af Åskrænten.

Det er tilsyneladende banaliteter, men det giver store udfordringer i den daglige klimatilpasning for kommuner og forsyninger. Alt for ofte er der foregået byudvikling uden at tage hensyn til vandafledning, og vandselskaberne inddrages for sent til at bidrage tilstrækkeligt med deres viden og kompetencer til de konkrete og meget omkostningstunge projekter, som i år bliver udviklet i hele landet. Det er årsagen til, at DANVA opfordrer til, at man fra dansk side arbejder for mere helhedsorienterede løsninger i klimatilpasningen.

Behov for et nyt paradigme omkring klimatilpasning
Miljøministeriet lægger i disse måneder sidste hånd på en national klimatilpasningsplan. DANVA arbejder for et paradigmeskifte i klimatilpasning, hvor vandhåndtering går på tværs af administrative grænser, er baseret på naturlige vandoplande og har en lang planlægningshorisont.

I en dansk sammenhæng er det en stor udfordring for klimatilpasning, at vi planlægger kortsigtet og fragmenteret. Det er et problem, at der ikke er rammer og incitamenter til at håndtere vand, hvor det giver størst samfundsmæssig værdi, i eller uden for byen, og hvor det bidrager til merværdi f.eks. i form af biodiversitet eller sundhed for borgerne. Det er derfor vigtigt, at aktørerne sikres økonomiske rammer og viden til at planlægge helhedsorienteret.

Sammen med Kommunernes Landsforening og Dansk Industri har DANVA lavet et forslag til en national fond med 800 millioner kr. om året, der skal kunne bidrage ved store og komplekse projekter, hvor finansiering via vandtaksterne og af lodsejerne ikke er tilstrækkelig eller ikke kan sikre, at klimatilpasningen sker hurtigt nok til at følge med klimaændringerne.

En national fond kan fremme helhedsorienteret klimatilpasning, navnlig hvis den også følges op af bedre koordination indenfor vandoplande og mellem land og by, hvor alle kilder til oversvømmelse er med, og hvor der sikres koordination på tværs af love som vandløbslov, kystbeskyttelseslov, miljøbeskyttelseslov mv. I dag er der rammer for samarbejde på tværs af kommunegrænser, men for at fremme klimatilpasningen skal det måske fremover være muligt at pålægge samarbejde og sikre, at der udarbejdes tværkommunale helhedsplaner med inddragelse af vandselskaberne.

I den artikel her kan man læse om Harrestrup Å-projektet, som er et af de bedste eksempler på helhedsorienteret klimatilpasning på tværs af kommune- og forsyningsgrænser.