Storå motorvejsbyggeri.jpg
FOTO: Colourbox.dk/Knud Erik Christensen

Vandsektoren er klar til at gå i ind i et samarbejde om landskabsudvikling, som landbruget og naturforkæmpere er enedes om. Det er mere fornuftigt midlertidigt at tilbageholde vand fra ekstremregn i lavtliggende landskaber end alene at bygge større kloakrør i byerne og flere diger. Desuden giver det øget biodiversitet.

Det vakte betydelig opsigt, da landbrugets og naturens største interesseorganisationer i februar sidste år fremlagde en plan til politikerne, der på samme tid skal sænke klimabelastningen, give naturen mere plads og hjælpe landbrugserhvervet.

Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, som ofte skændtes, havde nu sammenstykket et fælles udspil gennem måneders dialog. Samarbejdet udspringer af partnerskabet Collective Impact, som begge er med i.

Et hovedfokus i planen er ådale samt lavtliggende landbrugsarealer, nemlig de kulstofrige lavbundsjorder, som skal omlægges eller udtages af drift. Denne manøvre åbner formere natur og - visse steder - midlertidig tilbageholdelse af regnvand fra skybrud eller fralange perioder med varig nedbør.

Desuden skal indsatsen, hedder det, rette mod områder, hvor det er nødvendigt at øgebeskyttelsen af drikkevand, og mod landbrugsbedrifter, som ligger uhensigtsmæssigt i forhold til ”ammoniakfølsom” natur.

Der er således flere elementer, som svarer til faste punkter på vandsektorens dagsorden.

”Det er et politisk kinderæg, som også kanvære med til at løse flere problemer, som vistår med. Først og fremmest oversvømmelser og de skader, der følger,” siger Carl-Emil Larsen, DANVAs direktør. DANVA har taget imod en invitation til at komme med i Collective Impact-samarbejdet.

Politikerne har lyttet

Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening peger på såkaldt multifunktionel jordfordeling som et væsentligt redskabtil at nå målet - altså at lægge puslespillet om jordarealer på en ny måde.

De to organisationer har beregnet, at der kan skabes natur på et areal, der svarer til op mod to gange Falsters størrelse, og som en konsekvens heraf mere biodiversitet i Danmark.
Hertil kommer, at udledningen af klimagasser fra landbruget reduceres med anslået cirka 10 procent.

”Op mod to tredjedele af Danmarks arealoptages af landbrug, så det giver masser af mening at finde en ordning med landbrugserhvervet om at gøre noget ved flere af samfundets store udfordringer - klimatilpasning, biodiversitet og kvælstofudvaskning. Det er fair, at landbruget bliver kompenseret,” siger Morten Pedersen, afdelingschef i Danmarks Naturfredningsforening.

Han forklarer, at udtagning af lavbundsjorder kan muliggøre ny natur, genopretning af natur, sikre mere sammenhængende natur og dermed øge biodiversiteten.

Den danske natur er presset, anføre Morten Pedersen og henviser til den seneste obligatoriske rapportering fra Danmark til EU-Kommissionen: 95 procent af naturtyperne og 57 procent af arterne er i en ”ugunstig bevaringsstatus”, som det hedder.

”Vi er meget optaget af synenergi gevinster med hensyn til klimagasreduktion, natur og reduceret udledning af næringsstoffer, og at der er 100 procent respekt for jordejere. Det er vigtigt, at det er frivillige aftaler, men landmændene skal selvfølgelig ikke overkompenseres,” siger Anders Panum Jensen, viceområdedirektør i Landbrug & Fødevarer. Han erindrer om, at det danske fødevareerhverv har en ambition om at være helt klimaneutralt i 2050.

Anders Panum Jensen finder, at det er ræson i at tage kulstofrige lavbundsarealer ud af produktionen. Det er ofte jorde, som det er svært at dyrke, og som giver et lavere afkast for den enkelte landmand.

Han forestiller sig, at landmænd i stedet kan få anden jord i mange tilfælde, gerne mere sammenhængende jord, som er tættere på bedriften. Herved spares der også CO2-udledende diesel til kørsel med maskiner.

Politikerne har lyttet til anbefalingerne fra landbruget og naturforkæmperne om at forvandle lavbundsjorde af hensyn til klima, natur og vandmiljø. Således er der i den seneste finanslovsaftale fra december afsat to milliarder kroner frem mod 2030 til først og fremmest at udtage lavbundsjorde som led i den grønne omstilling.

Pengene kommer oven i de 150 millioner kroner, der blev øremærket i tørkehjælpen til landbruget i 2018 til at fremme multifunktionel jordfordeling.

FOTO: Colourbox.dk/Knud Erik Christensen

Udtjent som landbrugsjord

Vandparkering i danske landskaber foregår allerede i betydeligt omfang i ådale, enge og andre lavtliggende områder, som bliver oversvømmet, når det regner rigtig meget. Derved forsinkes den ellers voldsomme strøm af regn-vand ind i byerne. Samtidig fordamper noget af vandet, inden det kommer videre.

Denne vandparkering vil det være muligt at udvide markant, hvis en del af lavbundsjordene udses til midlertidig vandopsamling.

”Der er tidligere drænet meget i Danmark, men efter nogle årtier falder jorden sammen og er ikke længere rentabel som landbrugsjord.
Samtidig er der blevet mere opmærksomhed om vandmiljø og klimahensyn. Derfor er det en supergod idé at sløjfe dræn og gøre det muligt at oversvømme lavbundsområder,” siger Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor på DTU Miljø. Han forsvarede tidligere i år en doktorafhandling om risiko og handlemuligheder i en fremtid med mere vand.

Han tilføjer, at det er vigtigt således at få ”afmonteret” nogle af de økonomiske mekanismer, der har tilskyndet til landbrugsdrift og boligbyggeri i lavtliggende områder.

Han glæder sig over, at der er ved at opståen ”helhedstænkning” om håndtering af regnvand, og at staten opfatter vejr relaterede oversvømmelser som et samfundsproblem.

Karsten Arnbjerg-Nielsen foretrækker at operere med mere vandparkering på landet i stedet for alene at bygge større kloakrør i byerne og flere diger.

”Selvfølgelig bliver diger en del af løsningen udvalgte steder i Danmark, men hvis man satser for meget på diger, rejser det hurtigt spørgsmålet om, hvornår diget skal gøres højere, og hvor højt diget så skal være? Desuden er det meget dyrt at bygge diger,” siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Kan bremse klimaændringer

Vandparkering kan hjælpe til at tilpasse til klimaændringer, men vandparkering kan ogsåvære med til at bremse klimaændringer.

Processen er som følger: Dræningen af lavbundsjorde - også kaldet tørvejorde - medfører en iltning af jorden, hvorved planterester bliver hurtigt nedbrudt til CO2, som frigives til atmosfæren. Der bliver af samme årsag fri-givet lattergas, en anden klimagas.

Udslippet af CO2 fra dyrkede lavbundsjorde, som er et enormt kulstoflager, anslås at udgøre 40 procent af landbrugets samlede udslip af drivhusgasser, oplyser Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på Aarhus Universitet.

Når lavbundsjorde ’vådgøres’, reduceres udledningen af CO2 meget kraftigt, hvilket er godt for klimaet, men denne reduktion skal sammenholdes med det måske ret kraftige metan-udslip til atmosfæren, som ’vådgøringen’ også medfører. Metan, en ret kraftig klimagas, dannes på grund af nedbrydning af planterester under ilt frie forhold.

Efter ’vådgøringen’ genskabes områdernes evne til at binde CO2 kun langsomt, mens metan-udledningen fortsætter.

”Derfor er der stor usikkerhed om størrelsen af den gavnlige effekt ved ’vådgøring’. Når man vejer det reducerede CO2-udslip over tid op mod det stærkt øgede metan-udslip - isærlige efter ’vådlægningen’, er den positive klimaeffekt i begyndelsen nok en del mindre, end vi regner med på nuværende tidspunkt, men klimaregnskabet bliver formentlig positivt på langt sigt,” siger Jesper Riis Christiansen. Han er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, og han forsker i sammenhænge mellem jordenshydrologi/mikrobiologi og evnen til at binde drivhusgasser.

”Tidsperspektivet er meget vigtigt, ligesom man skal være opmærksom på, at disse effekter kan påvirkes af de lokale hydrologiske og kemiske forhold,” siger Jesper Riis Christiansen.

Hertil kommer, at vådlægning af et områdekan være en gevinst for vandmiljøet, fordi der bliver udledt mindre kvælstof fra de iltfattigeomgivelser. Samtidig kan der dog blive frigivet fosfor, når lavbundsjorde oversvømmes.

Geodata viser gode steder

Carl-Emil Larsen fra DANVA ser udvidet vandparkering i landområder som en chance for få gjort op med en struktur, der stammer fradrænlægningen af lavbundsjorde og rørlægning af grøfter og sidenhen afledning via kloaksystemer og rensningsanlæg.

”Der er i princippet tale om rent vand, som ender i kloakker. Det er beregnet, at dette vandoptager op til 30-40 procent af kapaciteten i spildevandsanlæg. Udtagning af lavbundsjorde kan hjælpe til at nedbringe drænvand i vores kloaksystemer,” siger han.

Carl-Emil Larsen oplyser, at det endnu er fortidligt at udpege specifikke områder til vandparkering. DANVA vil støtte sig til et ”imponerende” GIS-kort, som Danmarks Naturfredningsforening er ved at udarbejde. Her bliveren række parametre, som kan genkendes fra principperne for multifunktionel jordfordeling, samkørt med geografiske data, hvilket giver et bredt grundlag til træffe beslutning på.

Flere kilder til finansiering

Udtagningen af lavbundsjorde er forbundetmed udgifter, og der er en bred forventning om, at statslig finansiering bliver en væsentlig del.

De afsatte to milliarder statslige kroner til udtagning af landbrugsjord er i disse måneder genstand for ”en regeringsproces med henblik på udmøntning”, oplyser Miljø- og Fødevare-ministeriet. Ministeriet bekræfter, at de første 200 millioner kroner skal bruges i år. Det hedder videre, at ”en kobling til multifunktionel jordfordeling indgår i overvejelserne om udmøntningen”, da der er et overlap mellem formålet med finanslovsbevillingen og med de tidligere afsatte 150 millioner kroner til multifunktionel jordfordeling.

Anders Panum Jensen fra Landbrug & Fødevarer forventer, at staten og kommuner ”køber taktisk klogt op”, så de har noget at give jordejere i bytte for at afgive lavbundsjorde.
Morten Pedersen fra Danmarks Naturfredningsforening finder det logisk, at forsikringsselskaber bidrager til finansieringen, fordi de må forventes at kunne spare på at udbetale erstatninger ved oversvømmelser.

Anders Panum Jensen nævner desuden, at vand- og spildevandsselskaber bør deltage i finansieringen i jordfordelingsprojekter, som de drager fordel af.

Carl-Emil Larsen er bekendt med dette ønske. Han vurderer, at vand- og spildevandsselskaber grundlæggende er positivt indstillet, men påpeger, at den nuværende lov spænder ben for at gøre noget.

”Som det er nu, må vores medlemmer kun bruge midler inden for kloakoplandet,” siger Carl-Emil Larsen.