COLOURBOX43686149.jpg
Mangfoldigheden i den danske natur hænger i med det yderste af neglene. Mere end halvdelen af de vilde dyr kategoriseres under ”ugunstig bevaringsstatus” i ny rapport fra Aarhus Universitet. Og endnu værre står det til med landets 60 naturtyper. FOTO: Colorbox.dk

Naturens vilde dyr og planter er under hårdt pres. Men de arter, der er knyttet til søer og vandløb, kan få en hjælpende hånd fra tiltag til beskyttelse af byer mod de voldsomme mængder regn, der følger med ændringerne af klimaet.

Rapport efter rapport efter rapport har vist det. Naturens mangfoldighed af arter, det som i moderne sprogbrug kaldes biodiversiteten, er under hårdt pres. Senest er det slået fast i en 499 sider lang statusrapportfra EU’s miljøagentur (EEA) om miljøets tilstand i Europa anno 2020.

”På trods af ambitiøse mål, fortsætter Europamed at miste biodiversitet i et alarmerende omfang, og mange af de fastsatte mål vil ikke blive nået”, konstaterer EEA.

Mere konkret bliver det oplyst, at der er en ugunstig udvikling for 60 procent af de arter, som er beskyttet (eller rettere: skulle være beskyttet) under EU’s habitatdirektiv. Det samme gælder for 77 procent af de levesteder – også kaldet habitater – hvor naturen skulle kunne boltre sig i al sin mangfoldighed.

Ugunstig tilstand i Danmark

I Danmark er situationen stort set lige så slemsom i Europa generelt, på nogle punkter enddaværre. Ifølge en udgivelse fra Aarhus Universi-tet fra oktober sidste år med titlen ”Bevarings-status for naturtyper og arter – 2019” er beva-ringsstatus stærkt eller moderat ugunstig for95 procent af vore 60 naturtyper. Det sammegælder for 57 procent af de arter, der lever iden danske natur.

Det hører også med i billedet, at Danmarker i den europæiske bund, når det gælder større sammenhængende beskyttede naturarealer, kaldet Natura 2000 områder. Ser man på alle EU’s 28 medlemslande under ét, udgør Natura 2000 arealerne 18 procent af det samlede areal. Men i Danmark er det kun 8,2 procent af landarealet, som er omfattet af Natura 2000 beskyttelsen.

Hjælp fra klimaprojekter

Dræning og bevidst udtørring af vådområder gennem de sidste 150 år er en af de vigtigste årsager til tabet af biodiversitet i Danmark. Der er blevet langt mellem grønne og vådeenge, hvor storken med H.C. Andersens ord kan gå og snakke ægyptisk, mens den fanger frøer og snoge.

Men netop i forhold til vådområder kan naturen få en hjælpende hånd fra nye projekter, som skal beskytte byerne imod voldsomme mængder nedbør.

Udført på den rigtige måde, kan klimatiltag både forebygge oversvømmelser af bebyggedeområder, gavne natur og biodiversitet, give befolkningen rekreative oplevelser og en dog reducere udslip af CO2 til atmosfæren, påpeger Trine Christiansen. Hun har en Ph.d. i miljø-videnskab, er ansat ved EEA og er en af forfatterne bag statusrapporten om miljøets tilstand i Europa.

”Det er ekstremt vigtigt, at man tager hensyn til mange forskellige interesser, når man går i gang med klimatiltag”, mener hun.

Hellere natur end diger

Som et eksempel på det modsatte, altså hvor man fokuserer snævert på at forhindre oversvømmelser, nævner hun dige- og slusesystemer, som skal forhindre en å, flod eller sø i at gå over sine bredder. De giver ikke mere biodiversitet, måske tværtimod. Hvis man derimod giver mulighed for at åen, floden eller søen kan oversvømme arealer, der er udpeget til det, kan vandet holdes tilbage fra andre områder, der ikke må oversvømmes, samtidig med naturen får mulighed for at brede sig i nye vådområder.

”Det er endda muligt at få en økonomisk gevinst ud af det”, siger hun, og peger på en omtalen af naturreservatet Chimney Meadows i en EEA-rapport med titlen ”Floodplains: a natural system to preserve and restore”.

Chimney Meadows er et 260 hektar stortområde ved Themsen, nær Oxford i England, hvor der tidligere blev drevet intensivt landbrug. I 2003 begyndte man at genoprette den natur med enge, græsland og sump, der var på arealet, før det blev drænet og opdyrket. Resultatet er, at Chimney Meadows nu fungerer som buffer for regnvand, samtidig med mange fugle og andre arter trives og Oxford’s befolkning har fået et populært rekreativt område.

Ifølge EEA-rapporten kan værdien af områdets ydelser for natur og mennesker opgøres til 10,4 millioner Euro i en periode på 30 år efter naturgenopretningen. Som intensivt landbrugsområde ville det i samme periode kun give et afkast på 4 millioner Euro.