Collective impact - jordfordeling.jpg

Bytteaftaler om jord kan imødekomme flere hensyn i et område på samme tid, heriblandt tilpasning til klimaændringer og et bedre vandmiljø. Målet med såkaldt multifunktionel jordfordeling er at fremme en udvikling hen imod bæredygtige landskaber.

Tiden er moden til at tage jordreformen i Danmark for 200 år siden op til revision. Dengang blev gårdene flyttet ud af landsbyen, og markene blev samlet om den enkelte gård. Bønderne blev selvejende. Desuden kom der ny teknologi. Tilsammen gødede disse forandringer bunden for det højeffektive danske landbrug.

Men siden er der opstået nye behov i det åbne land: Naturen skal hjælpes på vej, det er blevet nødvendigt med klimatilpasning, vandmiljøet skal beskyttes, der er efterspørgsel på flere rekreative muligheder, landdistrikterne skal gøres mere attraktive, og ejendomsstrukturen i landbruget skal opdateres.

Ovenstående analyse stammer fra partnerskabet Collective Impact, som blev stiftet af Real dania.

Collective Impact er samtidig klar med et redskab, der kan løse flere af problemerne på samme tid: Multifunktionel jordfordeling.

En helhedsopfattelse

”Hidtil er man gået sektorvis i frem. Men hvert landskab er en helhed, og derfor giver det mening at finde en systematisk måde at nå frem til mere bæredygtige landskaber,” siger SørenMøller, formand for partnerskabet.

”Multifunktionel jordfordeling er en ny form for jordfordeling på tværs af en mangfoldighed af interesser. Det er et puslespil, hvor der byttes om på jord gennem køb og salg mellem jordejere, så flere ønsker om den fremtidige arealanvendelse imødekommes,” siger Søren Møller.

Eksempelvis kan landmænd få samlet jord om ejendommen mod at af give lavtliggende jorder, efter at strukturudviklingen i landbruget medførte at mange bedrifter atter har meget spredte marker. Kommuner, stat, fonde og andre kan gå ind og sikre områder til natur og fritidsaktiviteter.

Frivillige, lokale aftaler

Det er Collective Impact-partnerskabet, der ifølge Søren Møller er forbillede for tilgangen til multifunktionel jordfordeling.

”I stedet for at politisere og polemisere sætter interessenterne i samfundsvæsentlige opgaver sig om et bord for at finde frem til fælles forslag til forandring. Det er et grundprincip for multifunktionel jordfordeling, at det skal være funderet på faglig viden, det skal være frivilligt, og det skal være lokalt,” oplyser Søren Møller.

Collective Impact har gennemført flere pilotprojekter og måler i hvert tilfælde et områdes potentiale på flere parametre.

Der bliver blandt andet stillet spørgsmål om klima og miljø, der er yderst relevante forvandsektoren: Bidrager jordstykket til at reducere drivhusgasser og risiko for oversvømmelse? Bidrager jordstykket til rent drikkevand og god vandkvalitet?”

Der er stort fokus på ådale, enge og opdyrkede lavbundsjorde,” oplyser Søren Møller.

Han siger, at han ser frem til input fra vandsektoren i forhold til skabelsen af fremtidensbæredygtige landskaber. DANVA er netop blevet medlem af Collective Impact-partnerskabet.

Ved at blive virkelighed

Politikerne har fået øjnene op for multifunktionel jordfordeling, og Folketinget bevilgede september 2018 som led i en tørkepakke til landbruget 150 millioner kroner til en fond, der skal yde tilskud til transaktionsomkostninger i forbindelse med jordfordelingsaftaler. Støtten skal uddeles i 2020-2022, og Landbrugsstyrelsen har netop indkaldt ansøgninger til den første pulje.

I alt ventes næsten 7.000 hektar jord fordelt som led i ordningen, oplyser en pressemedarbejder i Landbrugsstyrelsen.

Også Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, begge CollectiveImpact-medlemmer, har ladet sig inspirere, da de i februar 2019 præsenterede et fællesudspil om fremtidens anvendelse af landskaberne. Heri opfordrer de til ”en storstilet prioritering” af multifunktionel jordfordeling.