Holstebro4.jpg
FOTO: Vestforsyning og Holstebro Kommune

Klimasikring skal ved hjælp af vandparkering sørge for, at Holstebro ikke drukner i vand, når Storå løber over sine bredder. Byen er udpeget af Miljøstyrelsen som et af de 14 største risikoområder i Danmark

Hvordan sikrer man en by, der er truet af øgede vandmasser, uden at det går udover naturområderne i oplandet? Det er den udfordring Holstebro i stigende grad har stået med de sidste mange år. Hyppigheden af oversvømmelser og ”tæt på”-oplevelser er nemlig vokset gradvist siden 2000, og senest har man haft tre hændelser på en enkelt uge i februar i år.

Derfor har Holstebro Kommune også arbejdet på forskellige løsningsmodeller, der så vidt muligt kan sikre både by og natur. Naturen handler frem for alt om den ådal, som Storåløber i, inden den rammer Holstebro. Dele af ådalen er underlagt Naturbeskyttelseslovens §3.

Kommunen har nu defineret det, der skal til for at løse problemet. Projektet, som kommunen og forsyningsselskabet Vestforsyning Spildevand A/S er nået frem til at satse på, lever op til de krav, som Miljøstyrelsen opstillede i 2011, hvor de udpegede projektet som et af de 10 strategiske klimaprojekter i Danmark, som skal udføres. Det er det eneste indlandsprojekt af de 10, da alle andre vedrører kystbyer.

Vandparkering i naturen

Formålet med projektet er at bremse vandet, når der kommer for store mængder af det i Storå, og at kunne opmagasinere det i op til 10 dage. Det skal ske ved at etablere en dæmning ved motorvejen, hvor den skærer Storådalen.

 

ed at bremse vandet i ådalen bruger vi ådalen, der er oversvømmet i forvejen, når disse hændelser opstår, og dermed sikrer vi, at vi påvirker mindst muligt areal.

Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og bliver græsbelagt som ådalen i øvrigt. Samtidig sikrer man, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er på 4-5 hektar, men der er kun 0,5 hektar særlig natur omfattet af §3 i Naturbeskyttelsesloven, hvor dæmningen placeres.
Dæmningen vil medføre kontrollerede oversvømmelser i ådalen i særlige situationer ved meget høj vandstand.

Som andet og tredje led i projektet forstærker og forhøjer man dæmningen ved den kunstigt anlagte Vandkraftsøen i Holstebro by, og man laver nyt sluseanlæg, hvor fiskene vil kunne komme igennem, sådan som det kræves i Vandrammedirektivet. Storå er bl.a. kendt for sit laksefiskeri.

”Vi bremser den mængde vand ude i ådalen, som der er behov for, så Vandkraftsøen ikke bliver overfyldt, men vi sender selvfølgelig alt det vand videre, vi kan. Ved at bremse vandet i ådalen bruger vi ådalen, der er oversvømmet i forvejen, når disse hændelser opstår, og dermed sikrer vi, at vi påvirker mindst muligt areal,"siger Torben Mølgaard, der er chef for Natur og Miljø i Holstebro Kommune.

Midtbyen er hårdt ramt

Holstebro er med jævne mellemrum udsat for oversvømmelser i vinterhalvåret. Midtbyen er derfor udpeget som risikoområde efter EU’soversvømmelsesdirektiv. Udpegningen er bl.a sket, fordi 740 ejendomme til en værdi af omkring 4,32 mia. kr. er truet af oversvømmelser fra Storå. Det sker i forbindelse med langvarig kraftig regn eller kombinationen af tøbrud og nedbør. Med klimaforandringerne forventerman, at udfordringen kun bliver større i frem-tiden, hvis ikke man griber ind.

DISPENSATION FRA NATURBESKYTTELSE

• Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 gives, hvis der er særlige omstændigheder, der påkræver det. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages indgreb, der ændrer på tilstanden inden for et beskyttet naturområde (et såkaldt § 3-område), herunder blandt andet dræning, terrænændring, opdyrkning, tilplantning og placering af bebyggelse, master med mere. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet.

• ”Ud over at der skal være særlige omstændigheder, er spørgsmålet om områdets naturværdier vurderes at være uden særlig interesse. I så fald kan der gives dispensation. Det samme gælder, hvis et projekt ikke afgørende forringer naturværdien. Hvis projektet bliver vurderet til at have særlig samfundsmæssig interesse, kan det også tages i betragtning i vurderingen,” siger Anders Juel, der er biolog i Miljø-styrelsen og sidder med Naturbeskyttelseslovens §3.

• Dispensation gives af den berørte kommune selv, da kommunerne administrerer Naturbeskyttelseslovens §3.Det er dog ikke de samme mennesker, der administrerer beskyttelsen som dem, der sidder med klimatilpasningsprojektet, men de sidder på samme kommunekontor. Der kan klages over dispensationen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der er et uafhængigt klagenævn.

• ”Der er i nævnet ikke praksis for, at der kan gives §3-dispensationer alene med den begrundelse, at der skal gennemføres et klimatilpasningsprojekt. En dispensation kan heller ikke gives alene med henvisning til økonomiskeinteresser,” lyder det fra Anders Juel.

”Vi har haft tilbage vendende hændelser i 2002, 2007, 2011, 2015, mens vi var tæt på 3 gange i 2019. I februar i år havde vi hele tre oversvømmelseshændelser med en uges mellemrum, så det bliver stadig værre, og det er uholdbart,” siger Torben Mølgaard.

Målet er at bremse 4,3 mio. m3 vand primært i ådalen. Kommune og forsyningsselskab har vurderet, at det gøres bedst ved at ”lægge” ca. 80 pct. af vandet oven på det eksisterende søområde eller arealer i ådalen, som er oversvømmet i forvejen. Men det kan ikke helt undgås,at nogle områder bliver oversvømmet i forbindelse med den nye dæmning, som hidtil ikke er blevet oversvømmet.

”Vores beregninger viser, at der i snit vil ske en hændelse hvert 4. år, hvor vi får brug for at parkere vand af op til 10 dages varighed,” siger Torben Mølgaard.

Det ville være forkert at sende vandet hurtigt videre, for jo hurtigere vandet kommer, jo voldsommere bliver oversvømmelserne i midtbyen, og samtidig sker der oversvømmelser i udløbet til fjorden, hvor det giver massiv ødelæggelse af landbrugsarealer.

”Vi har efter langvarige undersøgelser fundet frem til et projekt, som både kan løse problematikken med oversvømmelser af de store værdier i byen, samtidig med at vi tager hensyn til kulturarven omkring Vandkraftsøen. Vi sikrer vandkvaliteten i åen og giver mulighed for at løse passageproblematikken for fiskene i åen. Dertil har vi indarbejdet hensyn til de landlevende dyrs passage og indpasset dæmningen i landskabet. Så det fremlagte projektsikrer bedst muligt alle de interesser, der skal varetages,” siger Torben Mølgaard.

Afventer dispensation og VVM tilladelse

Status for projektet er, at der er foretaget VVM undersøgelse, der ligger lokalplan forslag og der er foretaget ændring af kommuneplanen. Nu afventer man dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, der siger, at der ikke må ske indgreb i naturområder. Samtidig afventer man, at kommunen giver VVM tilladelsen. Det forventes at ske i andet kvartal 2020. Herefter er man klar til projektering. Projektet anslås at koste 45 mio. kr.

NATURFORKÆMPERE VIL KLAGE

Danmarks Naturfredningsforening (DN) forventer at indklage VVM tilladelsen, såfremt den gives. Sådan lyder det fra næstformand i DN Holstebro, Villy Pedersen, der påpeger, at projektet ikke er kommet en god løsning nærmere ovenpå DNs og andres høringssvar.

"Vi mener, at en dæmning ude i ådalen er alt for stort et indgreb. I stedet bør man arbejde på at lade oversvømmelser ske længere opstrøms i Storå. Det kanske på mindre god landbrugsjord i Herning og Ikast-Brande kommuner i stedet for i ådalen," siger Villy Pedersen.

Samtidig bør man installere en digital styring af Vandkraftsøen, så man hele tiden har styr på dens vandindhold og kan tømme større vandmængder ud af den i forbindelse med risiko for oversvømmelser. DN har foreslået, at projektet vende som, så man følger rækkefølgen nedenfor.
På den måde vil man også kunne håndtere, at mere vand sendes gennem byen, end det nævnes i projektforslaget:

1.Start med at etablere de planlagte tiltag i byen

2.Indfør digital styring af Vandkraftsøen

3.Tilbagehold vand på mindre attraktive landbrugsarealer opstrøms i Herning og Ikast-Brande kommuner.

"Det vil godt nok kræve inddragelse af større arealer end i ådalen, men det vil ikke være så værdifuld natur, det går udover. Man kunne evt. koble det på DN og Landbrug & Fødevarers forslag om at trække landbrugsjord ud af drift," siger Villy Pedersen.

VVM tilladelsen kan indklages af fx Danmarks Naturfredningsforening og det vil have opsættende virkning. Et uafhængigt klagenævn skal så vurdere, om klageren får medhold.

Vestforsyning Spildevand A/S har deltaget i projektudviklingen og står for 100 pct. finansiering af projektet, fordi det er vitalt for Holstebro at få styr på vandmasserne i byen. Som klimaløsning anses det som medfinansieringsprojekt og derfor må Vestforsyning gerne stå for finansieringen. Det er således heller ikke omfattet af de effektiviseringskrav, som For-syningssekretariatet hvert år stiller til forsyningsselskaberne.

”Vi har jo måttet slås med oversvømmelser i midtbyen mange gange, så vi har længe ønsket os et projekt, der bremser vandets tempo, så vi kan følge med og undgår oversvømmelser. Nu bremser vi farten, så vandet ikke kommer med mere end 55 m/sek. gennem byen, og så undgår vi forhåbentlig oversvømmelser i fremtiden,” siger Søren Holm Pedersen, der er udviklingschef hos Vestforsyning A/S.

Han mener ikke, at miljøpåvirkningen bliver særlig stor og påpeger, at alternativet til et naturligt regnvandsbassin i ådalen vil være at bygge en masse kunstige bassiner, som ville betyde et større indgreb i naturen.

Bymidter udvikler sig

Vandkraftsøen blev i sin tid etableret som et beskæftigelsesprojekt under 2. Verdenskrig, og indgår i dag som et vigtigt element i byens liv. Derfor anses området omkring den også som kulturarv, der skal beskyttes.

”Der sker jo udvikling af bymidter nær vedsøer, åer og havne alle steder i Danmark i dag.
Se bare på åen i Aarhus. Det sker også i Holstebro omkring Storå. Så de værdier, der skal be-skyttes i midtbyen, er langt større både i penge og for livskvaliteten, end de var for 25 og 50 år siden,” siger Søren Holm Pedersen.

I forbindelse med det færdige anlægs drift vil Vestforsyning være interesseret i at varetage nogle af driftsopgaverne f.eks. opgaven med styring af sluseporte og vandgennemstrømning indenfor lovgivningens rammer.