Årslev redigeret.jpg
FOTO: Aarhus Kommune

Nye engsøer i Aarhus Kommune har både forhindret oversvømmelser, givet rig biodiversitet, mindsket forurening af Kattegat og givet befolkningen nye rekreative områder. Nu skal byrådet skal tage stilling til etableringen af endnu en engsø, som skal ruste Aarhus bedre mod oversvømmelser.

Erfaringer fra Aarhus viser, at der kan komme hele fire former for udbytte ud af at anlægge nye søer omkranset af vådeenge på arealer, der tidligere er blevet afvandet for at skaffe landbrugsjord.

Engsøer kan holde store mængder nedbør tilbage, så vandet ikke oversvømmer byer og veje, samtidig med de mangedobler den lokale naturs rigdom af fugle og andre arter, giver befolkningen rekreative åndehuller og forhindrer næringsstoffer i at komme ud i havet og forårsage iltsvind.

Siden årtusindskiftet har Aarhus Kommuneanlagt to af den slags engsøer med et samletareal på over 210 hektar. De nye søer med tilstødende engarealer har skabt begejstring i både befolkningen og over hele det politiske spektrum. Aarhus' rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), er så glad for engsøerne, at han nu foreslår anlæg af en tredje afslagsen, Hede Engsø.

”Klimatilpasning vil være det væsentligste formål med Hede Engsø. Vi har et areal til rådighed, hvor vi kan anlægge den nye sø. Den skal opmagasinere vand, når vi får store mængder nedbør”, forklarer han.

Gennemføres Simseks forslag, vil den nye sø øge beskyttelsen af den nordlige del af Aarhus mod oversvømmelser.

Begyndte med kvælstof

Den aarhusianske kærlighed til engsøer blev dog ikke oprindeligt antændt af behovet for at beskytte bygninger og infrastruktur mod vandmasser fra oven. Derimod var det ønsket om at spare Aarhus Bugt og Kattegat for forurening med kvælstof, som var den direkte anledning til, at det daværende Århus Amt og kommunen i 1990-erne begyndte at overveje, om man skulle droppe landbrugsdriften på Årslev Enge og i stedet etablere en engsø i området.

Beregninger viste, at en Årslev Engsø årligt ville tilbageholde og omsætte 80 tons kvælstof og desuden holde på en mængde fosfor, så næringsstofferne ikke ville blive transporteret med Århus Å og ud i bugten.

 

Uden Årslev Engsø ville der have været meget stor risiko for oversvømmelser i Midtbyen [i februar i år, red.]. Jeg tror ikke, der ville have været plads til vandet uden engsøen.

Desuden ville en sø med 100 hektar vandflade og omkranset af 110 hektar våde enge udgøre et nyt formidabelt levested for naturensvilde dyr og planter.

Beslutningen blev kun lettere af, at området ikke længere levede op til de forventninger, der var til det som landbrugsareal, den gangen tidligere sø blev fjernet og engene drænet over flere omgange i årene fra 1871 til begyndelsen af 1960'erne.

Lå hen som brak

Journalisten og forfatteren Keld Hansen fortæller i sin bog Det Tabte Land, hvordan det i de første årtier var gået fint med landbrugsdriften; men med tiden fik opdyrkningen jorden til at sætte sig, og dyrkningssikkerheden gik fløjten. I 1990'erne blev området stort set kun brugt til den braklægning, som alle landbrug havde pligt til i de år.

Efter beslutninger i både fredningsnævn, by- og amtsråd gennembrød en gravemaskine 19. marts 2003 et dige, som i over hundrede år havde forhindret Aarhus Å i at oversvømme engen. Allerede fra de første uger tog talrige fuglearter det nye naturområde i besiddelse. I følge Keld Hansen er der observeret mindst 218 forskellige slags fugle i og ved søen.

Også blandt menneskene har den nye sø været populær fra dag et. Ved indvielsen for 17 år siden var over 1000 aarhusianere mødt op for at fejre begivenheden, og stierne langs Årslev Engsø og dens nabo Brabrand Sø er meget flittigt benyttede til gå- og cykelture, motionsløb, fuglekiggeri og andre aktiviteter.

Engsø som naturens spisekammer

Efter succesen i Årslev gik amt og kommune straks i gang med et nyt projekt ved Egåen,som løber ud i Århus Bugt nogle km nord for byens centrum.

Med støtte fra kommunen samt Skov og Naturstyrelsen besluttede et enigt amtsråd 30.marts 2004 at slukke for pumperne ved Egåen og etablere Egå Engsø.

Biodiversiteten er steget markant med etableringen af de to engsøer.

”Søen vil få stor betydning som ynglested og spisekammer for ande- og vadefugle og tiltrække padder”, hed det i Århus Stiftstidendenyhed om beslutningen. Samme artikel fortalte, at den nye sø årligt ville spare Århus Bugt for 31 ton kvælstof og 600 kg fosfor.

Profetien om spisekammeret kom i høj grad til at passe. Tre år senere interviewede Stiftstidende den kommunale naturvejleder Bjarne Golles. Han var ganske enkelt begejstret.

”Der er et helt utroligt fugleliv”, sagde han, og fortalte blandt andet om observationer af fire arter lappedykkere, heraf to sjældne, klyder, knopsvaner og 300 sangsvaner.

Markant højere biodiversitet

I dag er Bjarne Golles gået på pension, men hans glæde over Egå Engsø og Årslev Engsø er stadig den samme som før.

”Biodiversiteten er steget markant med etableringen af de to engsøer. Mest ved Egå Engsø, for ved Årslev blev området ikke dyrket lige så intensivt førhen, og der har hele tiden været Brabrand Sø umiddelbart ved siden af. Så der var et vist dyreliv i forvejen”, fortæller han.

Det er ikke kun fugle, der har fået bedre forhold, takket være de nye søer.

”Der er også kommet flere fisk, end der tidligere var i åerne. Det gælder både fredfisk som skaller og brasen og rovfisk som gedder og aborre. Og vi har set en massevandring af padder som butsnudet frø og lille vandsalamander til Egå Engsø om foråret, når de kommer til søen for at yngle i bredzonen”.

Strid om havørred

Den eneste konflikt, der har været om naturen og de nye engsøer, hænger sammen med hvad Bjarne Golles kalder ”ensidige lystfiskerinteresser”. Lokale sportsfiskere har klaget over, at de nye søer er særdeles fare fuldt farvand for yngel af havørreder, kaldet smolt, når de trækker fra øverste del af åsystemerne og ud til havet.

Ifølge Århus Stiftstidende viser et regnestykke fra DTU Aqua, at når de små ørreder passerer gennem Årslev Engsø, bliver omkring 72 procent af dem ædt af gedder, aborrer og fiskehejrer. Derefter skal de overlevende gennem Brabrand Sø, hvor yderligere omkring to ud af tre bliver til føde for større fisk og fugle.

Derfor vil kommunen nu lede en del af vandet tilbage til det åløb, som tidligere førte alt vand i Århus Å uden om engene ved Årslev. Håbet er, at de fleste smolt vil finde den vej forbiden for småfiskene så farlige engsø.

Reddede Aarhus Midtby fraoversvømmelse

Selv om klimatilpasning ikke var en del af begrundelsen, da Årslev og Egå Engsø blev anlagt, er Aarhus Vand, rådmand Bünyamin Simsek og hans embedsmænd ikke i tvivl om, at de to søer flere gange har forebygget oversvømmelser af henholdsvis Midtbyen og dele af detnordlige Aarhus. Senest i forbindelse med de store mængder regn i januar og februar i år.

”Midt i februar var vandstanden i Årslev Engsø og Brabrand Sø halvanden meter overdet normale, og vi var kun få cm fra en megetkritisk situation. Uden Årslev Engsø ville der have været meget stor risiko for oversvømmelser i Midtbyen. Jeg tror ikke, der ville have været plads til vandet uden engsøen”, siger Simon Grünfeld, afdelingschef for Vand og Natur i Aarhus Kommune.

Det vil koste omkring 30 millioner kr. at anlægge Hede Engsø. Hovedparten af beløbet skal bruges på opkøb af den jord, der skal udgøre den fremtidige søbund og de omgivendeengarealer.

Forslaget er et af 10 klimatiltag, som rådmand Bünyamin Simsek gerne ser gennemført i Aarhus Kommune de kommende år til en samlet pris på over 80 millioner kr.

Den nye engsø og de andre tiltag kommer på bordet, når Aarhus Byråd til efteråret skal forhandle om fordeling af fem milliarder kr. på et tiårigt anlægsbudget. Simsek forventer, at hans byrådskolleger vil være lydhøre overfor forslaget om endnu en engsø.

”Det vil være en klog investering med en sort bundlinje, fordi søen kan forebygge meget dyre oversvømmelser. Hvis et flertal siger nej, og der så senere kommer oversvømmelser, så ved man godt, hvem pilen for ansvaret vil pege på”, siger han.