JESUS-visu_.jpg
FOTO: LABLAND

Klimatilpasningsprojektet ved Skanderupbækken i det centrale Skanderborg er et godt eksempel på, hvordan borgerinddragelse kan fungere på bedste vis. Nu får byen en park egnet til udelæring og leg, hvor naturen kan vokse vildt, til gavn for biodiversiteten.

Vi vil gerne lave rigtig biodiversitet. Man kan altid købe en træbjælke og smide den ud i en park og kalde det biodiversitet. Men sådan gør vi det ikke. Her får naturen lov til at hvile i sig selv og blomstre, samtidig med at borgerne får en upoleret naturoase at opholde sig i.”

Ordene tilhører Jacob Mogensen, der er anlægskoordinator i Skanderborg Kommune. Med kommunen som bygherre har han haft det overordnede ansvar for at koordinere en samlet indsats for klimatilpasningsprojekt Skanderupbækken, som er et større område idet centrale Skanderborg. Området indeholder nu en bæk og to små søer. Det nye område bliver dimensioneret til at håndtere en 100-års-regnhændelse og vil indeholde fire søer.

Det var borgernes ønske, at biodiversitet fik en central plads i planlægningen af områdets rekreative del. Borgerinddragelse er et fast element i måden at realisere klimatilpasningsprojekter på hos både kommune og Skanderborg Forsyning.

Biodiversitet på vej I Skanderborg har man allerede udført flere klimatilpasningsprojekter, og hver gang har man involveret borgerne, når det rekreative område skulle udformes i forlængelse af den tekniske løsning. Dette har resulteret i vidt forskellige udformninger af rekreative områder rundt omkring i kommunen.

FAKTA: HVAD KAN MAN FINDE I OMRÅDET?

Går man på opdagelse i områdets natur,kan man blandt andet finde:
• Blågrå siv
• Blåhat
• Prikbladet perikon
• Rundbælg
• Grøn smaragdlibel (guldsmed)
• Butsnudet frø
• Dværgblåfugl (dagsommerfugl)

Et eksempel på det var Låsby Søpark, hvor borgerne ønskede faciliteter til sport, herunder crossfit, så området blev fyldt med liv. Men ved projekt Skanderupbækken var ønsket fra borgerne et helt andet.

”Projekt Skanderupbækken viser, hvor vigtigt det er at gå ind i borgerinddragelsen med et åbent sind. Jeg havde forventet, at borgerne ville ønske noget i stil med Låsby Søpark. Det gjorde de ikke, og derfor blev den tekniske løsning også anderledes, end jeg havde forventet," siger Erland Stubkjær Christensen, projektingeniør ved Skanderborg Forsyning.

Skanderupbækken og området omkring bliver nu til et sted med plads til fordybelse i naturen, og hvor biodiversiteten vil blomstre, for området får lov til at vokse op af sig selv. Væltede træer skal have lov til at blive liggende, så de kan tjene som insekthotel for de mange halvsjældne arter, som allerede findes i området.

Under anlægsarbejdet vil det være et krav, at visse sjældne planter flyttes fra de eksisterede søer over til de nye. Det er ikke billigt, men i Skanderborg Kommune prioriterer man biodiversitet højt, og derfor er der også bevilget 3 mio. kr. De penge vil gå til at etablere stier rundt i området og til at etablere to broer oversøerne, men også til at bevare og udvikle biodiversiteten i og omkring Skanderupbækken.

FAKTA OM KLIMATILPASNINGSPROJEKT SKANDERUPBÆKKEN

Budget: 38 mio. kr. Hertil kommer 3 mio. kr. til bevaring og forbedring af den nuværende biodiversitet samt opførelse af to broer over søerne og anlæg af stier. Anlægget vil kunne håndtere en 100 års regnhændelse.

Borgeropskriften

Fremgangsmåden var at afholde tre borgermøder. Det første havde fokus på brugen af området i dag og borgernes rekreative behov. Det andet havde fokus på idé generering, og det tredje et informationsmøde om selve løsningen. Men det tredje møde endte med at blive aflyst som følge af coronasituationen. Derfor vil borgerne nu blive informeret om projektet via andre kanaler.

I alt blev der afholdt seks dialoggruppemøder i løbet af 2018 og 2019, og fra opstart og til de endelige tegninger forelå, gik der halvandet år. Skanderborg Forsyning sad også i dialoggruppen, og dennes rolle var primært at sikre, at anlæggets tekniske standard var 100 procent i orden. På den måde havde borgere, politikere, kommune, arkitekter og ingeniøreren yderst givtig, løbende dialog med hinanden.

”Det tager tid. Men det var det hele værd. Nu får vi et anlæg med stor folkelig opbakning,” siger Jacob Mogensen.

Et af medlemmerne af dialoggruppen var Marianne Junge. Gennem hele processen var hun en af de kræfter, som ønskede, at Skandrupbækken og området omkring bliver et område, som inviterer til ro og naturoplevelser.

FAKTA: PROCES FOR BORGERINDDRAGELSE:

Første borgermøde blev afholdt 6. december 2018, hvor en dialoggruppe blev valgt. Denne blev brugt som sparringspartner for landskabsarkitekter og ingeniører imellem borgermøderne.
Herefter blev der afholdt seks dialogmøder og yderligere et borgermøde.
Et tredje og sidste borgermøde skulle være afholdt i maj 2020, men på grund af coronasituationen udsendes i stedet information om projektet via forskellige kanaler.

”Vi havde hele tiden for øje, at det, som folk ville have, var en grøn og naturlig korridor ned til den centrale del af byen. På et personligt plan krævede det, at jeg prioriterede dialoggruppen højt,” siger hun.

For det kan kræve sit at deltage i en dialoggruppe og samtidig tage sig af alle de andre gøremål, som en travl hverdag byder.

”Men for mig har det været det hele værd.
Nu får vi en tiltrængt modvægt til by livet. Det bliver en oase, man kan trække sig tilbage til.
Jeg glæder mig virkelig til, at arbejdet går igang,” siger hun.

Status for projektet er nu, at planerne er ved at blive behandlet af myndighederne. Herefter vil det komme i udbud, hvilket højst sandsynligt vil ske hen over sommeren 2020.

Men selv om projektets udformning næsten er helt på plads, stopper det ikke her. Det er planen, at involveringen af borgere vil fortsætte i mange år frem under andre former for at videreudvikle områdets brug og funktion.

FAKTA: KONKRETE BIODIVERSITETSTILTAG I PROJEKTET:

Bevaring af gamle træer. Træer der bliver skadet i anlægfasen bliver efterladt til naturlig nedbrydning til gavn for svampe, insekter mv.
• Genbrug af jord med frøpulje af halvsjældne arter som f.eks. blågrå siv
• Primært bibeholde næringsfattig mineraljord (sand og grus) i overfladen
• Undgå udsåning
• Forrensning af overfladevand skal sikre god vandkvalitet i 3 ud af 4 søer