Foto 1 (1) (2).jpg
Blodrød storkenæb er en af de stauder, der klarer sig bedst i vejbedene i Odense. Og så er planten er populær blandt både mennesker og bier, fordi den har en meget lang blomstringstid. Foto: Andy Howe.

Hele 30 procent af de 61 danske arter af ”vejbier” er repræsenteret i LAR-vejbede i Odense, som netop har været under luppen. Forskere er gået VandCenter Syd i bedene, for at undersøge, hvordan de særlige sammensætninger af planter tilgodeser forskellige bestøvere.

I klimatilpasningsprojektet på Langelinie i Odense har vandselskabet VandCenter Syd afkoblet regnvandet fra kloaksystemet. Regnvandet fra de trafikerede arealer strømmer i stedet til en perle række af LAR-vejbede, som skaber en ny grøn struktur i kvarteret. Klimatilpasnings-projektet er et af de mest omfattende LAR-vejbedsanlæg iDanmark. Projektet er veldokumenteret lige fra anlægspro-ces til det omhyggelige plantevalg, hvilket gør det muligt atindsamle systematisk viden om LAR-vejbedenes funktionsamt at teste og evaluere plantevalg. Spørgsmålet fra forsy-ninger, planlæggere, gartnere og andre aktører er nemlig,hvordan man kan fremme et velfungerende driftsøkonomisk.

FORMÅLET MED FORSKNINGSPROJEKTET

Undersøgelsen LAR – optimering af driftsøkonomi, biodiversitet og rekreativ merværdi i vejbede er udført af forskere fra Københavns Universitet, og målet har været:
•At undersøge etablering og ekstensiv drift af vejbede herunder fri succession (tilgroning, hvor arter der sår sig selv i vejbedet får lov at etableresig i bedet) som redskab til rekreativ merværdi.
•At teste filterjord som vækstmedie for urteagtige planter og plantesamfund med henblik på udarbejdelse af en vejledning om optimering af plantevalg til LAR der fremmer biodiversitet i byen.
•At dokumentere eksisterende LAR-anlægs betydning som levested og spredningskorridor for planter og dyr.
•At udvikle robuste beplantninger til vejbede. Plantevalg som er priseffektive og kan tilpasses lokale forhold.

plantesamfund i LAR-vejbedet, der ud over rensefunktionen er multifunktionelt, dvs. understøtter den lokale biodiversitet samt tilbyder rekreative merværdier for borgerne.

Diversitet af insekter gennem plantevalg

I denne artikel vil vi belyse sammenhængen mellem variationen i vegetation for diversiteten af insekter, der lever i og i tilknytning til haveprægede LAR-vejbedene samt giveeksempler på plantearter, der trives i filterjord. Filterjord er en specialudviklet jordblanding, som anvendes til rensning og nedsivning af forurenet vand. På Langelinie er LAR-vej-bedene dimensioneret til en 5-års hændelse, og vandet kan stuve op i bedet til en højde på 15 cm. Når bed og faskine er helt fyldt, vil vandet løbe over til kloakken. Overløb til kloakken registreres med logger, men overløb er ikke sket i perioden 2014-2018. LAR-vejbedene er etableret med et indløb, efterfulgt af et sandfang. Herfra fordeles vejvandet via en rende til hele bedet således, at rensning og nedsivning kan udnyttes i hele LAR-vejbedets areal.

Lang blomstringsperiode

LAR-vejbedene på Langelinie er beplantet med enkelte hjemmehørende vildtvoksende arter men domineret af kulturplanter (planter der ikke er hjemmehørende i Danmark) i et havepræget design udviklet af Landskabsarkitekt LærkeKit Sangill (Vandcenter Syd). De to planteblandinger (A ogB) er forskellige i artssammensætning og vegetationsstruktur. Blanding A består af to kronelag i henholdsvis 40 og 120cm’s højde, mens B har en ét lags-struktur i 40 cm’s højde. Bedenes sammensætning af løgplanter og flerårige urter/stauder betyder, at de har en meget lang blomstringsperiode (marts-oktober) og samtidig variation i typer af blomster f.eks. kurv-, kors- og læbeblomst. På Langelinie blev der i forbindelse med projektet etableret fire test LAR-vejbede som udelukkende indeholder hjemmehørende arter i en natur nær og ekstensivt driftbar vegetationstype. Læs mere om dette og flere detaljer om projektet i vores anbefaling (Bjørn, M. C., Howe, A. G.,& Sangill, L. K. (2019).

Blodrød storkenæb er en favorit

Vores opgørelser over planternes overlevelse (gennemsnitlig meget høj overordnet overlevelse) i de to mix viste generelt, at prydgræssen Calamagrostis×acutiflora 'Overdam' (93 %) klarede sig bedst, mens strandkål (Crambe mari-tima) og den rødbladede Sankt Hans urt (Sedumtelephium'Matrona') kun havde en overlevelse på henholdsvis 21 og 25 %. Blodrød storkenæb(Geranium sanguineum) var en af de stauder (flerårige urteagtige planter), som klarede sig allerbedst i LAR-vejbedene. Blodrød storkenæber en flerårig urt, som forekommer hist og herpå græsland (f.eks. overdrev) på sandet jordbund i Danmark. Planten er også almindeligt anvendt i havekunsten fordi den har en langblomstringsperiode (maj – september) samt fordi dens løv får en fin høst kolorit i efteråret.
Men den er også en vigtig fødekilde for bestøvende insekter - i vejbedene på Langeline har vi set, at den blandet andet besøges af den enlige biart gulsporet gnavebi (Hoplitis claviven-tris), samt flere humlebiarter og honningbier.

Blomster til korte og lange tunger

To plantefamilier er særligt interessante ift. de plantebestøverinteraktioner, vi har dokumenteret i LAR-vejbedene på Langelinie, nemlig kurvblomstfamilien og læbeblomstfamilien. Vores undersøgelse viser, at de kulturplanter, der er anvendt, benyttes som fødekilde af meget forskellige bestøvere. Lang-tungede bier fra de årevinge (Hymentoptera) familier Apidae og Megachilidae benytter oftest læbeblomsterne og Geraniaceae, mens kurvblomsterne benyttes af enlige bier med korte tunger (f.eks familierneAndrenidae, Colletidae, Halictidae) tovinger (f.eks. svirrefluer) og en række næbmundede (f.eks. cikader og næbtæger). Familien Vejbier(Halictidae) er den gruppe af enlige bier, som vi har dokumenteret størst artsdiversitet af på Langelinie. Der findes ca. 61 arter af vejbier i Danmark. Heraf har vi observeret ca. 30 % i LAR-vejbedene. Vores undersøgelser viser også,at enkelte blomster kan tilgodese både lang- og kort-tungede bier, f.eks. Eryngium planum (Apia-ceae) og Hieracium aurantiacum (Asteraceae).

De lokale borgere udtrykker stor tilfredshed med bedene, som både er en fryd for øjet, og samtidig et plus for trafiksikkerheden. Foto: Lærke Kit Sangill.

Spiser ude

Mange af de insekter, vi har dokumenteret, benytter kun LAR-vejbedene som delhabitat dvs. at de finder føde i vegetationen men gennemfører resten af deres livscycklus andre steder. For at understøtte flest mulige biarter i LAR-vejbede, er en vigtig konsekvens af vores resultater at anbefale anvendelse af hjemmehørende arter, arter med forskellige blomstertyper og farver, forskellige antal af blomster på planter samt blomstringsperioder, som kan tilbyde bestøvere nektar og pollen over hele vækstsæsonen. Dette kan opnås ved at anvende et varieret plantevalg, f.eks ved at etablere to (eller flere) blomster-mix.

Naturlig tilgroning kræver opsyn

Et spørgsmål som vi ofte er blevet stillet er, om man med fordel kan lade være med at tilplante LAR-vejbede og satse på naturlig tilgroning? I forsøgsperioden dokumenterende vi, hvilke arter der spontant forekommer i LAR-vejbedene. Udover almindeligt forekommende græsser som f.eks. rajgræs, alm. rapgræs, enårig rapgræs, rødsvingel, kvik og fløjlsgræs blev bedene koloniseret af invasive arter som kanadisk gyldenris (Solidago canadensis) og kanadisk bakkestjerne (Conyza canadensis). Ud over disse arter har vi set en del kortlivede urter f.eks. rosetspringklap (Cardamine hirsuta), som er enårig, men også større og mere kraftigt voksende urter som agertidsel (Cirsium arvense) og hvidstenkløver (Melilotus albus). I projektperioden udgjorde den gennemsnitlige dækningsgrad af alle disse spontant forekommende arter under 5 % af vegetationen. Dette også selv om der ikke blev udført pleje i bedene. Det ekstremt tørre LAR-vejbed gør det vanskeligt for planter at etablere sig fra frø, og de planter, der indvandrer, er hovedsageligt græsser. At lade LAR-vejebedet tilgro ved fri succession er bestemt en mulighed, men formentlig en langvarig proces, hvor man skal være meget opmærksom på invasive arter, som etablerer sig i bedene.

Driftsomkostninger for LAR-vejbedene på Langelinie blev opgjort i projektperioden, og timeopgørelsen viste, at renholdelse af sandfang og fjernelse af blade fra vandrenden udgjorde ca. 47 % af udgiften til vedligehold, mens en anden stor post var fjernelse af skrald fra bedene (24 %). Ud af den totale timeopgørelse udgør selve plejen af vegetationen i alt 29 %, heraf går 19% af timerne til nedklipning af planterne i foråret. Tilsyn, egentlig lugning udgør dermed en begrænset post.

En omvej værd

I forbindelse med projektet spurgte vi borgerne til deres anvendelse og holdninger til beplantningen og plejen af LAR-vejbedene (Foto 2). Langt de fleste borgere udtrykker, at de bliver glade for at se blomsterne og deres variation henover året, samt at de ofte tager en omvej forbi Langelinie, når de skal fra A til B. Borgerne udtrykker ligeledes, at LAR-vejbede, hvor planterne efterlades uklippede i vinterhalvåret, betyder en øget trafik sikkerhed fordi vegetationen signalere at man skal være opmærksom på, hvor man kører. Enkelte sætter ligeledes ord på, at de uklippede planter giver sæsonvariation samt at de ”er smukke om vinteren, når derfor eksempel er rimfrost.

”Klimatilpasningsprojektet på Langelinie har vist, at det er muligt at skabe synergi mellem håndtering af forurenet vejvand, håndtering af kraftig regn, og understøtning af økosystem-tjenester i form af fødekilder for vilde bestøvere samt rekreative merværdier for borgerne.