COLOURBOX5130984.jpg
Foto: Colourbox

Den danske ressourcestrategi lægger op til, at 80 procent af fosforen i spildevandsslam skal genanvendes i 2018. Det svarer til 3.440 ton fosfor. Til sammenligning brugte Danmark 13.811 ton fosfor i konventionel kunstgødning i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015.

I dag genbruger Danmark 60-70 procent af sit spildevandsslam, og flere steder i landet bl.a. Aarhus og Herning udvinder man fosfor i form af struvit fra spildevandet. Spildevandsslam bliver også brændt og opbevaret flere steder som aske med højt fosforindhold. I perioden 1996 til 2012 blev 7.000 ton fosfor fra afbrændt spildevandsslam deponeret. En del kan dog ikke bruges på grund af for højt indhold af tungmetaller.

Institut for plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet udgav i 2016 en rapport om gødningsvirkningen af forskellige typer spildevandsslam og afledte produkter. I alt 19 studier omfattende forskellige plantearter og jordtyper har opgjort den relative gødningsvirkning på kort sigt i forhold til en uorganisk handelsgødning som fosforkilde.

Rapportens viser at:

  • Fosfortilgængeligheden af slamprodukter varierer, afhængig af hvordan produkterne er afledt og behandlet i spildevandsog slamprocessen.
  • Struvit og slam fra spildevandsrensning med biologisk P-fjernelse viste sig at være de slamprodukter, der i gennemsnit giver den højeste gødningsvirkning, idet de fleste studier viste samme eller højere plantetilgængelighed af fosfor i disse produkter sammenlignet med handelsgødning.
  • Kemisk fældet slam viste varierende resultater, formodentlig afhængigt af fældningsbetingelserne. Desuden viste pH-værdien af slamproduktet samt jordens pH sig at have betydning for planternes udnyttelse af fosfor i slamproduktet.
  • Stabiliseret slam i form af anaerob og aerob udrådning var svært at isolere fra andre behandlingsprocesser for slammet, og det var derfor ikke muligt at vurdere, hvilken indflydelse stabilisering af slam har på fosfortilgængelighed.
  • Termisk tørring af slam reducerede generelt dets fosfortilgængelighed.
  • Ubehandlet slamaske viste stor variation mellem studierne, men havde generelt en relativt lav gødningsvirkning i forhold til handelsgødning.
  • Behandlet slamaske har i flere studier vist samme eller højere plantetilgængelighed end handelsgødning og viste klart højere plantetilgængelighed end ubehandlet slamaske.

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?