DSC_0008.JPG

Forsyningsselskabet i Aabenraa, Arwos, har ved flere lejligheder støttet forskning i fosfor. Selskabet vil gerne skubbe på udviklingen af branchen og tage et medansvar, og forskerne tager imod støtten med kyshånd.

- Detaljegraden og fagligheden var tårnhøj, så her satte vi virkelig pris på vores faglige dommere.

Sådan erindrer Arwos’ direktør, Christian Udby, ansøgningen fra lektor Kasper Reitzel fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet. I 2013 søgte han Arwos Puljen om midler til det forestående forskningsprojekt i fosforbindinger. En ansøgning, som skilte sig ud i bunken af mere borgernære ansøgninger.

Projektet gik ud på at kortlægge typerne af fosfor i spildevandsslam. Eksempelvis hvilke bindinger der knytter sig til metaller, og hvilke der er bundet på organisk form.

- Siden 1950 er der udvundet omkring 1.000 mio. tons fosfor. Men det er ikke en vedvarende kilde, og derfor er det interessant at se på, om man kan genbruge fosforen i f.eks. spildevandsslam, der indeholder store mængder fosfor. Det er den gængse opfattelse, at vi ved genbrug af spildevandsslam kan dække ca. 25 % af Danmarks årlige fosfor-forbrug, forklarer Kasper Reitzel og fortsætter:

- Men det er forbundet med omkostninger at forske, og derfor bruger vi en del tid på at søge midler. Her er et bidrag som Arwos’ vigtigt, understreger han.

Projekt med vokseværk

For Arwos er det interessant, fordi der er masser af fosfor i slammet, som er til overs fra renseanlæggene. Forsyningsselskabet donerede 30.000 kr. til indkøb af forskellige fosfor-forbindelser og ikke mindst aktivt slam fra renseanlægget i Aabenraa. Meget er sket siden den beskedne donation i 2013. Resultaterne har bekræftet projektets enorme potentiale. I dag omfatter projektet også Aalborg Universitet samt flere forsyningsselskaber og sammen har de fået en bevilling på 18 mio. kroner fra Innovationsfonden til projektet ReCoverP.

- På den lange bane har vi muligheden for at blive bedre til at udnytte vores ressourcer og samtidig reducere udledningen af fosfor til vandmiljøet, hvor det gør stor skade, forklarer Kasper Reitzel.

Støtter forskning i fosfor igen

I november 2016 uddelte Arwos igen puljemidler. Denne gang fra en rendyrket pulje, der alene støtter forskning og innovation inden for Arwos’ forsyningsområder. Denne gang donerede selskabet 59.000 kr. til et side-projekt til det føromtalte fosfor-projekt.

Foreløbige resultater fra planteforsøg på SDU har indikeret, at visse afgrøders rodnet kan hæmmes, når der tilsættes slam til jorden. Derfor vil de nu bruge en såkaldt DGT-kapsel til at vurdere den plantetilgængelige mængde af tungmetaller og fosfor i jord behandlet med spildevandsslam. Det er DGT-kapslen og den efterfølgende analyse, som Arwos giver penge til.

- På den måde får vi et billede af, hvilke fosfor-forbindelser og tungmetaller planten kan optage fra slam fra forskellige rensningsanlæg og fra slam, som har været opbevaret hos HedeDanmark inden udspredning på markerne, fortæller Charlotte Jørgensen, postdoc ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet.

I Arwos føler man en vis stolthed over igen at kunne støtte vigtig forskning.

- Det er vores opfattelse, at vi bærer et medansvar for at sikre en udvikling af vores branche – og et samfundsansvar for sikre vores ressourcer. I vores affalds-enhed sælger vi jo allerede i dag brugt pap, så hvem ved: Om 15 -20 år sælger vi måske brugt fosfor, slutter direktør Christian Udby.

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?