_MG_1604.jpg
Foto: Toke Hage

Det er et stort skridt fremad, at FN´s bæredygtighedsmål er vedtaget. Nu gælder det om at få dem omsat i praksis, og her spiller både regeringer og virksomheder afgørende roller, mener professor Steen Hildebrandt.

Hvorfor er det så vigtigt at bæredygtighedsmålene er vedtaget, og at alle FN's medlemslande har tilsluttet sig?

Der er to hovedgrunde til, at FN´s vedtagelse af bæredygtighedsmålene er noget af det vigtigste, der er sket de seneste mange år. For det første indeholder målene en række muligheder for at udvikle en bedre verden for langt flere mennesker. Og vi er blevet langt flere mennesker på jorden end for en generation siden. Det er forbedringsaspektet.

For det andet har vi de seneste år lavet alt for meget skade på Jorden, og det er nødt til at blive genoprettet. Det handler primært om klimaet, og det er en hastesag at gøre noget ved det. Det er reparationsaspektet. spiller en vigtig rolle

Den store skade på Jorden er primært sket efter 2. Verdenskrig og særligt fra omkring 1960, hvor den 2. industrielle revolution tog fart. Samtidig er antallet af mennesker på kloden steget enormt, og det er en af de store drivere for den skade, som er sket på Jordens ressourcer. Jeg er født i 1944, hvor der var 2,5 mia. mennesker på Jorden. I dag er vi 7,5 mia. Flere og flere millioner mennesker kræver mere og mere mad, varme, strøm, køleskabe, computere, biler. Derfor er det nødvendigt, at vi producerer og forbruger bæredygtigt og får mere ud af ressourcerne. Vi skal behandle kloden ordenligt, så vi ikke spilder ressourcer, udleder mindre CO2, ikke forurener, ikke forsurer verdenshavene.

For bare 5 år siden var det nok lidt naivt at tale om bæredygtighedsmål for det store flertal af virksomheder, men tingene bevæger sig meget hurtigt, og i dag er det nærmest naivt at tro på business-as-usual.

Du har sagt, at bæredygtighedsmålene bliver stadig vigtigere for virksomheder - private som offentlige. Hvorfor det?

Den erhvervsvirksomhed, der ikke tager verdensmålene til sig, som noget der vedkommer den, vil få store vanskeligheder. For bare 5 år siden var det nok lidt naivt at tale om bæredygtighedsmål for det store flertal af virksomheder, men tingene bevæger sig meget hurtigt, og i dag er det nærmest naivt at tro på business-as-usual. Jeg er sikker på, at den dag ligger lige om hjørnet, hvor København, Aarhus eller Vejle i deres licitationer vil indskrive krav om bæredygtighedsmål – ressourceforbrug, CO2-udledning, lærlinge og uddannelse. En del af målene står der allerede.

København kan jo ikke nå sit erklærede mål om at blive CO2-neutral kommune i 2025, hvis ikke de stiller grønne krav. Virksomhederne skal ikke satse alt på én gang, men derimod stille og roligt indarbejde bæredygtighedsmålene i deres strategier. Det vil jo også kunne medføre besparelser at energieffektivisere, og man vil kunne styrke sin konkurrenceevne, fordi man kommer foran i køen, hvis man har målene indbygget. Jeg kender en række virksomheder, der allerede har gjort et stort stykke arbejde. Jeg kan godt undre mig over, at flere ikke gør et større nummer ud af det, de faktisk har gjort, men der kan ligge forskellige overvejelser bag. De vil ikke fremstå som alt for hellige, så det er en balancegang. Men der er intet helligt i det her.

Forleden hørte jeg på en konference arrangeret af Dansk Erhverv adm. direktør i Novozymes, Peter Holk Nielsen, sige, at ”dette er en hastesag”. Netop Novozymes har jo gjort rigtig meget på området og er en inspirationskilde for mange. Her lagde han sig op af Ban Ki Moons opfordringer om at gøre noget nu og her. Det behøvede han jo ikke at sige, hvis ikke han mente det. Holk Nielsen peger på klimaet som det ømmeste punkt. Det tror jeg, han har ret i. Men vi skal være påpasselige med at tage én ting ud af bæredygtighedsmålene, for det hele hænger sammen. Mogens Lykketoft taler om, at vi står overfor en revolution i vores tænkning og adfærd. Vi kommer eksempelvis til at se enorme flygtningestrømme fra syd mod nord, hvis klimaet ikke kommer mere under kontrol. Det, vi ser i dag, er begyndelsen på noget, der kan blive virkelig kritisk. Afrika er ét af de store problemer, fordi der her både er en meget stor fattigdom og en stor befolkningsvækst.

Om Steen Hildebrandt

Steen Hildebrandt, Ph.D., er professor emeritus i organisation og ledelse, Aarhus Universitet, adjungeret professor ved CBS, Handelshøjskolen i København og Aalborg Universitet. Han er medlem af en række tænketanke og bestyrelser for erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner.

Hvem skal få det til at rykke hurtigere?

Det klare og kyniske svar er, at erhvervslivet skal se en nødvendighed og fordel i at sætte denne proces i gang. Verdens parlamenter skal lovgive på en måde, så de sikrer, at love og regler FREMMER bæredygtighed. Det vil fx sige, at beskatningen af energiforbrug skal være sådan, at den fremmer brugen af vindenergi og ikke olie. Elbiler skal fremmes frem for dieselbiler. I dag ser man alt for tit, at det der fremmer bæredygtighed støttes mindre end det, der hindrer en bæredygtig udvikling.

Den nuværende regering i Danmark fremmer ikke bæredygtighed. Masser af erhvervsledere rundt om i verden siger til deres regeringer: giv os nogle rammer, der fremmer bæredygtigheden, så skal vi nok agere derefter.

Mange virksomheder gør en stor indsats uanset lovgivning, men man kan ikke forlange, at virksomhederne skal agere mod egne interesser. Så lovgiverne har en stor udfordring – det gælder også EU og USA, Indien og Kina.

Netop Kinas regering har gjort og gør en kæmpe indsats for at fremme bæredygtighed i disse år. Kina har længe oplevet kæmpestore vækstrater, men har haft så meget tryk på, at man har oplevet en voldsom forurening. Derfor har de været tvunget til at reagere. Det gavner så også store danske energiteknologiske virksomheder som Danfoss, Grundfos og rådgivere som Rambøll og COWI. De tjener alle penge på Kinas helt nødvendige udvikling mod større bæredygtighed.

Hvorfor ønsker du en national strategi?

Det er nødvendigt, at regeringer som den danske sætter fokus på bæredygtighed. I en verden med snart ti milliarder mennesker er der ikke plads til ikke-bæredygtige løsninger. Derfor undrer jeg mig over Folketinget og den danske regering. Hvorfor kaster vi os ikke via en dansk national strategi over den største globale strategiske mulighed og udfordring nu og i de kommende mange år? Vi skal i gang med en strategisk satsning på bæredygtig udvikling – for klodens skyld, men også fordi Danmark har alle tænkelige forudsætninger for at gøre det. Vi har teknologier og løsninger, der ligger lige for.

Finansminister Kristian Jensen meldte for nylig ud, at der er en strategi på trapperne. Jeg synes, det er kritisabelt, at regeringen ikke har meldt ud, hvad vi vil med verdensmålene. Hvorfor har Lars Løkke Rasmussen slet ikke udtalt sig? Jeg håber virkelig, at vi placerer os i front, når det gælder et medansvar for verdensmålene.

Jeg er ikke pessimist, men jeg har den alvorlige mine på. Tiden hjælper på den måde, at jo mere alvorlig situationen bliver, desto flere virksomheder og regeringer vil handle. Stort set alle regeringer véd, at det er alvor, men de fleste tror ikke, at befolkningerne har forstået alvoren. De er bange for at miste stemmer, hvis de tager denne dagsorden for alvorligt. I stedet diskuterer de så topskattelettelser og politiskoler. Jeg har haft en stor tiltro til EU, der har været foregangsområde på mange områder omkring klima og energi. Men EU er nærmest lammet lige nu. Jeg håber, det ændrer sig igen.

Ny bog om bæredygtighedsmålene

Steen Hildebrandt er redaktør for bogen: ”FN’s 17 mål for en bæredygtig global udvikling”, der er udgivet på Djøfs forlag.

Bogen ser verdensmålene fra et dansk perspektiv og har fokus på en bæredygtig udvikling på kloden i de næste årtier. Det betyder en øget indsats for klimaet, udryddelse af fattigdom, mere lighed mellem mennesker, uddannelse til alle, ligestilling for kvinder og piger, sundhed for alle. Bogens forfattere stiller spørgsmålene: Hvad betyder målene for Danmark? Hvilke indsatser skal vi gennemføre i Danmark? Hvilke forpligtelser og muligheder har Danmark i forhold til andre lande i verden, herunder: Hvad kan Danmark lære af andre lande i verden? Bogen er den første i Danmark, som diskuterer verdensmålene og hvorfor de er vigtige både i Danmark og i verden. Den er skrevet af Danmarks førende eksperter på de forskellige områder, som verdensmålene handler om.

Du kritiserer også mediernes (manglende) behandling af temaet. Taler vi måske om tingene på den rigtige måde?

Mange er nok trætte af at høre om katastrofer og dommedagsprofetier. Måske skal man i stedet tale om – og særligt med de unge – at dette handler om at skabe en bedre verden. Det gør det jo, og det er nemmere at forholde sig til, end at verdenshavene stiger og tørkeproblemerne vokser. Men sandheden skal også siges, og det er på høje tid, at vi handler. Derfor er det utrolig vigtigt, at bæredygtighedsmålene er vedtaget. Jeg synes, at medierne burde fortælle mere om alle de danske virksomheder, kommuner og institutioner, der tager det her alvorligt. Mange er jo meget optaget af verden og verdensmålene, og der arbejdes med bæredygtighed på skoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner. Fx har det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) taget verdensmålene op som en del af undervisningen.

Medierne kunne også fortælle om de katastrofer, der truer, hvis ikke vi gør noget mere nu, men de er tilbageholdende. Måske er det for kompliceret med de 17 verdensmål. Måske skal vi hjælpe dem med at finde politikere og erhvervsfolk, der har en mening, og som nogen gider lytte til.