Kommunikation i sep projekter.jpg
Foto: Colourbox

International Water Association (IWA) har lanceret en række principper for “Water Wise Cities,” som HOFOR har forpligtet sig til at følge. Det betyder, at man i København blandt andet vil håndtere vandet som en integreret del af byudviklingen og byplanlægningen.

I oktober sidste år lancerede International Water Association (IWA) ”The Principles for Water Wise Cities” på verdenskongressen i Brisbane. Water Wise Cities er baseret på i alt 17 principper, der skal sikre, at borgere har adgang til sikkert drikkevand og sanitet, samt at byerne er modstandsdygtige i forhold til oversvømmelser, tørke og den voksede knaphed på vand. De deltagende byer forpligter sig også til at gøre vand til en integreret del af byplanlægningen, så der skabes bedre levemiljøer, effektivitetsgevinster og rum for urbane fællesskaber.

IWA og aktive medlemmer af Cities of the Future programmet har i 2 år arbejdet på formuleringen af principperne for Water Wise Cities, fortæller Corinne Trommsdorff, der er programchef i IWA.

”Udviklingen af det her dokument skal hjælpe med at bringe en masse urbane interessenter sammen om en delt vision om, hvad der sikrer bæredygtigt vand i byerne. Det handler om at skabe en ramme, der gør det muligt at indføre nye forretningsmodeller såsom cirkulær økonomi samt at hjælpe ledere, så de kan sprede budskabet i vores byer og kreere en dynamik. Vi bruger udtrykket ”vise byer,” fordi det handler om at gøre folk klogere, så de kan handle”, forklarer hun.

Der er fokus på de grønne løsninger og på at håndtere vandet som en integreret del af byudviklingen og byplanlægningen, hvilket er nyt for os.

Vil integrere vand i byplanlægning

København er en af de byer, der bakker op om initiativet og har underskrevet en erklæring om fortsat at arbejde for ”Sustainable Urban Water in Resilient and Liveable Cities”. Planchef ved HOFOR, Brian Hansen, mener, at principperne bidrager til at skabe en naturlig videreudvikling af HOFOR’s arbejde.

”Man kan sige, at det ligger meget i tråd med det, vores ejerkommuner, herunder Købehavn, gerne vil. Der er fokus på de grønne løsninger og på at håndtere vandet som en integreret del af byudviklingen og byplanlægningen, hvilket er nyt for os”, forklarer Brian Hansen.

Water Wise Cities

For at gøre vores vandsystemer mere effektive, bør vi planlægge og tænke hele byen ind, når vi designer vore bygninger og vores kvarterer. Vi er også nødt at se på, hvordan den enkelte by er integreret i oplandet. Ledere, institutionschefer, professionelle og borgere skal arbejde sammen mod den samme vision, forklarer Corinne Trommsdorff i en video om Water Wise Cities, som kan ses på IWA’s hjemmeside.

Vi bruger udtrykket ’vise byer,’ fordi det handler om, at folk gøre klogere, så de kan handle.

Borgerne skal inddrages

Et andet aspekt af Water Wise Cities, som HOFOR allerede arbejder på, er inddragelsen af brugere, kunder og andre interessenter.

”Det fylder meget, og det er noget, vi udvikler os på. Så det er et fokusområde, der passer rigtigt godt med vores udvikling”, forklarer Brian Hansen, der er særligt glad for muligheden for at samarbejde, vidensdele og netværke igennem IWA.

Også Corinne Trommsdorff ser vidensdeling som en vigtig del af initiativet.

”Lige nu er vi den fase, hvor vi forsøger at sprede vores vision til så mange byer som muligt og samle information om, hvad byerne allerede gør, der kan inspirere andre. Det er netop netværkets styrke, at vi kan samle information fra mange forskellige steder og professionelle rundt omkring i verden, der kan dele historier fra deres byer om, hvordan man får engageret lokale kræfter, og hvordan teknologi og andre værktøjer kan bruges til finansiering eller planlægning. Det næste trin bliver at arbejde tættere med nogle få byer, som er i begyndelsen af processen af at blive en ”Water Wise City.” Vi vil gerne støtte dem, men det vil kræve en yderligere finansiering, der er dedikeret til det arbejde, så det vil være en fase, som vi kan begynde at se på de næste par år”, fortæller hun.

Principperne bag Water Wise Cities vil blive konkretiseret yderligere ved IWA-konferencen ”Embrace the Water”, der finder sted i Gøteborg 12.-14. juni i år. Her vil man forsøge at bygge bro mellem professionelle, der arbejder med vand, og byplanlæggere, der på workshops vil blive undervist i, hvordan man udvikler integrerede løsninger.

I 2020 vil Danmark og København være vært for IWA’s World Water Congress i 2020 i Bella Center. Læs mere om konferencen her.

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?