map.jpg
Foto: All over press og FN

Den danske regering arbejder på en plan for, hvordan vi skal implementere de globale bæredygtighedsmål – SDG’erne. Planen kommer på gaden i foråret 2017, og mens vi venter, kan det give mening for vandsektoren i Danmark at overveje, hvordan bæredygtighedsmålene kan få betydning for vores daglige arbejde, og hvad vi kan gøre for at støtte op om dem.

På DANVAs Nytårstaffel i januar 2017 karakteriserede Steen Hildebrandt de globale bæredygtighedsmål som FNs og dermed vor tids svar på de globale udfordringer i den antropocæne tidsalder, hvor menneskenes aktiviteter er styrende for klodens udvikling. I den sammenhæng er det relevant spørge sig selv, hvad nyt der er i de globale bæredygtighedsmål? Og hvad de betyder for forsyningerne, deres arbejde og den globale vandsektor.

I forhold til vandsektoren er der umiddelbart tre nye elementer i SDG’erne:

  • SDG’erne er universelle
  • Ambitionsniveauet er højt
  • Der er et målrettet vandmål

At målene er universelle betyder helt konkret, at de skal gennemføres af alle lande. Det er således ikke længere kun FN, udviklingslande eller i vores udviklingsbistand, at vi skal forholde os til målene. Der er 17 mål og 169 targets, delmål, som skal gennemføres i hele verden.

For at begynde med begyndelsen så hedder det første mål ”Afskaf fattigdom” Det skal bl.a. måles på, at ingen mennesker skal leve under den internationale fattigdomsgrænse i 2030. Den er i dag 1,9 USD (13,67 kr. red.) om dagen. For alle delmål findes der en eller flere indikatorer, som landene skal rapportere fremgang i forhold til. Baseret på disse arbejder FN’s Statistiske kommission med at følge udviklingen og måle fremskridt, og her skal alle lande, også Danmark og andre udviklede lande, måle og rapportere deres fremgang.

Høje Ambitioner

SDG’erne afløser 2015-målene, som var gyldige fra 2000 – 2015. Når man læser målene i dag og sammenligner med de tidligere mål, så er det tydeligt, at der er sket et løft i forhold til målsætningerne. Globalt taler man i dag om ”The sad bottom billion.” Der er den milliard mennesker i verden, der lever i absolut fattigdom, sulter, ikke har adgang til elektricitet, rent vand og ingen form for sanitet. Tidligere var målsætningen at halvere andelen af mennesker, som lever i fattigdom, sulter eller ikke har adgang til rent vand og sanitet. Nu skal det helt afskaffes.

SDG’erne er rammer for arbejdet med at forbedre miljøet globalt, i havet og i forhold til at imødegå klimaforandringer. De giver rammer for bedre sundhed og bedre livsvilkår og bedre muligheder for bæredygtig økonomisk vækst. Således er der kommet nye områder til med nye ambitiøse mål for områder som energi, byer, og infrastruktur, og ikke mindst er der kommet et ny, dedikeret vandmål.

Vand, afløb og spildevandsrensning baner vejen for en bæredygtigt fremtid

For første gang har vand fået sit eget mål, SDG 6. Tidligere var det blot et delmål under et generelt miljømål. Oversat til dansk lyder det: ”Rent vand og sanitet – Vi skal sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle”. Under Vandmålet er der 6 delmål og 2 såkaldte implementeringsmekanismer, som for første gang ikke kun ser på drikkevand og sanitet, men også inddrager områder som spildevandsrensning, vandeffektivitet og miljøbeskyttelse.

Vandmålet kan få betydning for vandsektoren. Ikke kun, hvordan vi håndterer vand i Danmark og EU, men også fordi andre lande kan drage nytte af danske løsninger, dansk teknologi og forvaltning i deres arbejde med at implementere målet. Her er en oplagt mulighed for at se vandmålet i sammenhæng med den danske Vandvision om at fordoble væksten inden for sektoren og skabe 4.000 nye arbejdspladser. Det kan bl.a. ske ved, at vi skal blive meget bedre til at fremme dansk eksport af teknologier, der kan hjælpe andre lande med at nå deres vandmålsætninger.

Vand spiller central rolle for øvrige SDG'er

Der er en snæver sammenhæng mellem adgang til rent og tilstrækkeligt vand til en pris, der er til at betale, og muligheden for at leve op til de øvrige udviklingsmål. Vand er en forudsætning for landbrugs- og øvrig produktion, for sundhed, børne- og mødredødelighed, og der kan i mange tilfælde også være en forudsætning for produktion af energi.

Hvis man f.eks. ser på mål 2: Stop sult. Så handler det udover at stoppe sult også om at opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug. Når vi ved, at landbrugsproduktion på globalt plan står for at bruge 70 % af verdens vandressourcer, så er det oplagt, at vi aldrig kommer til at stoppe sult i verden uden at beskytte vores vandressourcer og forvalte dem fornuftligt.

Derfor skal man ikke kun sætte fokus på vand til drikkevand, men også som ressource for at sikre bæredygtig vækst og i forbindelse med implementering af de fleste af målene. Den forventede stigende vandmangel som følge af klimaforandringer er en forstærkende faktor, som kun gør det endnu mere vigtigt at bruge vandet klogt og effektivt.

Vandselskabernes rolle for at opnå SDG'erne

Hvorvidt vi kommer til at leve op til SDG’erne eller ej afhænger af mange faktorer, herunder hvad der bliver gjort fra internationale organisationer som EU og FN. EU har lavet en status for SDG’erne i EU, som ser på udfordringerne, og på hvor der med fordel kan sættes ind. Der er eksempelvis stadig 2,4 % af befolkningen i EU-landene, som stadig mangler ordentlige sanitære forhold. Det er et område, hvor danske virksomheder kan bidrage, og hvor danske vandselskaber kan demonstrere løsninger og være med til at bane vejen for eksport til nærmarkederne i Europa.

Men ud over den internationale og den nationale indsats er den lokale indsats afgørende, herunder vandselskabernes indsats for f.eks. at sikre rent, grundvandsbaseret drikkevand nu og i fremtiden, for at sikre økosystemer, livet i havene og bæredygtige byer. Her i dette temanummer er der flere eksempler på, hvordan vandselskaberne bruger bæredygtighedsmålene i deres daglige arbejde.

Vandsektoren i Danmark kan også få stor indflydelse på, hvordan man kan nå SDG’erne i andre lande. Eksempler på partnerskaber i bl.a. Chicago og Californien er med til at forbedre drikkevandsforsyning og spildevandsrensning. Det kan vi også bidrage til i mellemindkomstlande som Kina, Indien og Indonesien, hvor der er store udfordringer og erfaringer med at fremme danske løsninger.

Vi har også set eksempler på det fra Ghana, hvor der er efterspørgsel efter dansk teknologi til at forbedre drikkevandsforsyningen og i Zambia, hvor eksperter fra danske forsyninger hjælper med at træne den lokale vandsektor.

Et andet eksempel er danske vandselskabers viden om grundvandsbeskyttelse f.eks. gennem skovrejsning, og effektivisering af vandforvaltningen kan bringes i spil og være medvirkende til at stoppe sult og sikre en bæredygtig landbrugsproduktion både i Danmark, udviklede lande og OECD-landene.

Regeringens nye strategi for dansk udviklingsbistand har helt naturligt SDG’erne som omdrejningspunkt. Vandmålet bliver prioriteret i forhold til mellemindkomstlande som Sydafrika og Kina, hvor der også er gode muligheder for at overføre dansk viden og teknologi til den lokale vandsektor.

Det bliver interessant at følge, hvordan det føres ud i livet, men de danske vandselskaber kan, helt i overensstemmelse med Vandvision 2025, støtte træning, vidensoverførsel og demonstration af danske løsninger i disse lande. Det er en rolle, som mange danske vandselskaber har gode erfaringer med, og som kan bidrage til, at man når de globale bæredygtighedsmål i disse lande.

 

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?