EU bliver ofte beskyldt for at lægge hindringer i vejen for udviklingen i de enkelte medlemslande. Men i forhold til f.eks. vandselskabernes grønne omstilling er det faktisk ikke EU, men dansk lovgivning, som er den største udfordring.

Det brummer fra slamsugerne, der holder på rad og række ved procestankene på Marselisborg Renseanlæg. En af de store tanke er ved at blive tømt, så membranerne på hver fjerde luftdiffuser i bunden kan blive skiftet. En stor og krævende opgave, der skal sikre, at anlægget bruger så lidt energi som muligt.

”Nøglen til energieffektivitet i vores produktion er procestankene, og hvor meget energi vi bruger på at tilføre luft til spildevandet,” forklarer Lise Karstenskov Hughes, teamleder hos Aarhus Vand. Her har man arbejdet med energiproduktion i over 10 år, og renseanlæg producerer i dag langt mere varme og energi, end det bruger. Desuden indviede Marselisborg Renseanlæg tidligere i år Nordens største struvit-anlæg, som omdanner spildevand til fosforrig, miljørigtig gødning.

Det lyder som en grøn succeshistorie, der går hånd i hånd med EU’s direktiv om rensning af byspildevand, men vejen fra udelukkende at håndtere spildevand til også at producere ressourcer har været brolagt med udfordringer.

”Når vi også producerer el, skal vi aflægge særskilte regnskaber, og det er lidt af en regnskabs- og afgiftsjungle, vi har bevæget sig ind i. De forskellige afgifter har f.eks. betydet, at det længe ikke har kunnet betale sig for os at producere og sælge den overskudsvarme, man kan udvinde fra spildevandet med en varmepumpe, mens det er rentabelt at sælge den varme, der kommer fra produktionen af biogas,” siger Lise Karstenskov Hughes, der dog håber, at de seneste revisioner af de danske afgiftsregler åbner op for muligheden for udvinding af overskudsvarme fra spildevandet med varmepumper.

”EU-lovgivningen påvirker os sjældent direkte. Den skal først behandles nationalt, og det gør processen endnu længere. Den største udfordring, vi møder, er derfor, at reglerne er på bagkant af virkeligheden,” siger hun. 

Silotænkning er en stopklods

Det er en problemstilling, som DANVA er stødt på adskillige gange tidligere.

”I mange år har de danske vandselskaber arbejdet med energioptimering og energiproduktion. I Danmark er der tradition for at ressourceoptimere, og det er blevet bakket op af både den teknologiske udvikling og politisk goodwill,” fortæller DANVAs direktør Carl-Emil Larsen, der dog ofte oplever, at vandselskaberne støder ind i barrierer, bl.a. i form af høje afgifter på den overskudsenergi, der kan sælges til energiselskaberne.

”Allerede for 10 år siden fik det os til at rette fokus mod EU-lovgivningen for at se, om det var her barrieren lå. I den proces fik vi afdækket, at stopklodserne ikke ligger i EU-direktiverne, men i den nationale lovgivning,” siger han.

Selvom selskaberne siden har fået mulighed for at producere en vis mængde energi, oplever han fortsat, at der mangler politisk handling bag de flotte ord om grøn omstilling.

”Vi oplever, at der er meget udbredt silotænkning i lovgivningen. Der er stadig begrænsninger på, hvad selskaberne må producere, og hvordan ressourcer i spildevandet kan udnyttes. Det betyder, at der er et stort uudnyttet potentiale,” konstaterer DANVAs direktør.

Går glip af muligheder

Baggrunden for de komplicerede regler, vandselskaberne møder, skal bl.a. findes i vandsektorloven fra 2009, hvor vandforsyning- og spildevandsselskaberne blev udskilt fra kommunerne som juridiske enheder med hver sin kerneopgave.

”Samtidig blev der indført en meget stram lovgivning, som skulle forhindre pengestrømme imellem de forskellige selskaber,” forklarer Jens Plesner, der er konsulent hos DANVA med speciale i bl.a. betalingsregler, afgifter og energilovgivning.

Formålet med at skabe den klare opdeling af selskaber og kommune var at øge fokus på kerneopgaven og dermed effektivisere.

”Som branche vil vi gerne være mere effektive, men der kan også hentes gevinster på andre måder, og hvis effektiviseringen overskygger alt andet, går man glip af andre muligheder for grøn omstilling,” konstaterer Jens Plesner.

Bl.a. betyder den danske lovgivning, at de indtægter, vandselskabernes får ved at sælge deres overskudsenergi, skal nedskrives selskabets øvrige indtægter.

”Og det betyder, at den økonomiske motivation for at producere energi, forsvinder,” siger Jens Plesner.

Kræver politisk handling På Marselisborg Renseanlæg foregår energiproduktionen ved, at primærslam fra forfældningstankene og bioslam fra procestankene behandles i rådnetårne, hvor de udskiller biogas, der driver en kraftig motor, som producerer el og varme.

Derudover kan der i teorien produceres op til 800 kg struvit om dagen ud fra spildevandet. Men også her støder udviklingen på forhindringer. Gødningsproduktet er nemlig endnu ikke godkendt i hele EU, og derfor er der stadig usikkerhed om det økonomiske potentiale.

”Her oplever vi faktisk, at det er EU, der spænder ben. Teknologien til udvinding af fosfor skal nemlig godkendes nationalt, og vi mener, at denne godkendelse burde give adgang til hele EU-markedet, men her sætter EU-lovgivningen barrierer for at afsætte på det indre marked, og derfor mener vi, at det bør undersøges, om der er ryddet tilstrækkeligt op i direktiverne,” siger Carl-Emil Larsen.

For at fremme den grønne omstilling og give vandselskaberne bedre mulighed for at udnytte potentialet for grøn omstilling lægger DANVA derfor tryk på politikerne både herhjemme og i EU.

”Hos DANVA arbejder vi for at dokumentere det samfundsmæssige rationale og slå huller i lovgivningen både i EU og på nationalt niveau. For eksempel vil vi følge op på de løfter, der blev givet i forårets valgkampe, for der er nødt til at komme handling bag de flotte ord,” fastslår han.

En arbejdsgruppe med titlen STRUBIAS har arbejdet med at få bl.a. struvit godkendt som gødning i hele EU, supplerer Lise Karstenskov Hughes.

”De startede for et par år siden og har lavet en anbefaling, som på sigt kan give produkterne fælles EU-godkendelse under en række betingelser om indholdsstoffer. Der ligger også en anbefaling heri om økologisk anvendelse af i hvert fald struvit. Men der går noget tid, inden det bliver endeligt godkendt i EU. Så EU er faktisk på vej, men det tager for lang tid,” siger hun.