www-BNBO-grafik.jpg

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er et vigtigt redskab, som kommunerne kan anvende til at beskytte boringer mod forurening. Her er et overblik over, hvad BNBO er, og hvilke fordele vandforsyninger kan opnå ved at udlægge dem. Vi gennemgår her de vigtigste juridiske problemstillinger og hvilken betydning den nye pesticidstrategi får for anvendelsen af BNBO.

Hvad er og hvad kan BNBO?

Boringsnære beskyttelsesområder udpeges for at beskytte områder tæt på boringer mod forurening. Alt andet lige er disse områder væsentligere at beskytte end andre områder, da der er kortere transporttid til boringen og mindre mulighed for opblanding af en eventuel forurening. Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at BNBO ikke har en væsentlig indflydelse på en forurening, hvor der sker en mere homogen udvaskning over hele indvindingsområdet. Som et eksempel kan nævnes nitrat, hvor der oftest kun vil være en beskeden effekt ved at udlægge et BNBO, der kun dækker en mindre del af indvindingsområdet.

Den korte transport til boring har flere konsekvenser. Den begrænsede afstand giver kortere tid til en eventuel nedbrydning af forurenende stoffer, men lige så vigtigt er, at hvis der sker et uheld, så er der også kortere tid til at etablere afværgeforanstaltninger.

Der, hvor man nok især vil se en effekt ved udlægning af BNBO, vil være i forhold til pulser. Pulser skal forstås som en kortvarig påvirkning af grundvandet med en forholdsvis høj koncentration af et forurenende stof. Når en sådan puls når grundvandet, så er der ikke tid til en opblanding med uforurenet grundvand, hvis
pulsen stammer fra området tæt på en boring. Effekten af en puls aftager derfor, jo længere man kommer væk fra boringen.

Ikke over grænseværdien

Den danske pesticidgodkendelse er baseret på en forudsætning om, at et sprøjtemiddel ikke i gennemsnit må kunne forurene en grundvandsforekomst over grænseværdien. I det store hele har det betydet, at man nok kun sjældent i fremtiden vil se pesticider, der forurener et helt grundvandsmagasin, som man f.eks. har set det med BAM og atrazin. Dette vil specielt være tilfældet, hvis det også lykkes at få udpeget og beskyttet sårbare lerjorde. Men godkendelsesordningen tager ikke højde for variationer og for de særlige hydrologiske forhold, der er gældende omkring indvindingsboringer.

Når vi i dag finder godkendte pesticider, så kan det være noget, der virker som et tilfældigt fund – ofte finder man ikke noget i kontrolprøven. Det samme mønster ses i forhold til afprøvningen af pesticider i Varslingssystemet, hvor der ses store forskellige forskelle i udvaskningen. For nogle pesticider som f.eks. glyphosat ses en udvaskning, som i gennemsnit ligger under grænseværdien, men som i nogle år – oftest i forbindelse med specielle nedbørshændelser – har perioder med en høj udvaskning. Tilsvarende afslører den årlige grundvandsovervågning store variationer i fund, der sandsynligvis kan relateres til metrologiske forhold.

Mange af fundene i dansk vandforsyning skyldes givet en kombination af uheldige omstændigheder, som ikke ville have haft væsentlige konsekvenser, hvis de var sket andre steder i indvindingsoplandet. Specielt kombinationen af sprækketransport og ekstreme nedbørshændelser har et potentiale til at give kraftige pulser, der kan føre til overskridelser af grænseværdien, hvis det sker tæt på en boring.

Juridiske problemstillinger

En eventuel rådighedsindskrænking i BNBO kan udlægges med hjemmel i to forskellige paragraffer i Miljøbeskyttelsesloven: § 24 og § 26 a. § 24 er den generelle paragraf til beskyttelse af grundvandet mod forurening, mens § 26 a er grundlaget for indsatsplanlægningen til beskyttelse af nuværende eller fremtidige drikkevandsressourcer mod forurening.

De to paragraffer rummer mulighed for den samme beskyttelse, men anvendelse af § 26 a kræver, at der foreligger en vedtaget indsatsplan. Det er på nuværende tidspunkt uklart, om der kan sluttes modsat – altså om en vedtagen indsatsplan betyder, at man ikke kan anvende § 24. I de to første sager, hvor kommuner har valgt at give påbud er der anvendt et
forskelligt hjemmelsgrundlag, idet Egedal har valgt at bruge påbud efter § 24, mens Aarhus anvender § 26 a til en beskyttelse, der omfatter såvel BNBO som arealer uden for disse.

Det forventes, at begge påbudssager vil blive anket til Natur- og Miljøklagenævnet og/eller rejst som sag ved domstolene. Den endelige afklaring af hjemmelsgrundlaget kan derfor tidligst forventes i løbet af et år eller to, men det er nok sandsynligt, at der går længere tid inden der foreligger et domsafprøvet retsgrundlag.

Udover selve hjemmelsgrundlaget er der andre forhold, der nok vil føre til en påklagning af rådigheds-indskrænkninger ved beskyttelse af BNBO. Disse kan omfatte a) at kommunen skal vise, at der på baggrund af de geologiske, klimatiske og indvindingsmæssige forhold og anvendelsen i øvrigt, består en forurening eller en fare herfor, b) kommunen skal kunne begrunde, at etablering af et beskyttelsesområde er nødvendig for at modvirke forurening eller faren herfor, og c) indgrebet ikke er mere vidtgående end nødvendigt (proportionalitetsbegrebet).

Pesticidstrategien og BNBO

I forhandlingerne om en ny pesticidstrategi har BNBO været i centrum for de forhandlinger, der omhandlede beskyttelse af grundvandet mod pesticider. Undervejs var man tæt på at opnå enighed om en total friholdelse af BNBO for anvendelse, håndtering og opbevaring, men det endelige forlig var langt fra så vidtgående som ønsket fra vandforsyningsside, selvom det indeholder flere mindre forbedringer i beskyttelsen.

Her kan nævnes et forbud mod påfyldning og opblanding af pesticider indenfor BNBO, og der må heller ikke ske vask af sprøjter. Derudover er der intentioner om at lave specielle godkendelser for pesticider, der skal kunne anvendes indenfor BNBO, og der skal ske en afdækning af muligheder for at stille krav om brug af sprøjter med GPS. Endeligt skal det undersøges, om det er muligt at målrette tilskud til ændret dyrkningspraksis eller skovrejsning.

Et vigtigt skridt

Boringsnære beskyttelsesområder er med tiden blevet en væsentlig del af indsatsen mod forurening af drikkevandsressourcen, og en effektiv beskyttelse af BNBO er de fleste steder et meget vigtigt skridt henimod en situation, hvor vi kun sjældent vil se lukkede boringer. Men i vore bestræbelser på at beskytte vore indvindinger må vi huske på, at det er vigtigt, at der også sker en beskyttelse af øvrige sårbare områder i indvindingsområdet. Hvis vi glemmer disse områder, så kan vi risikere, at den gennemførte boringsnære beskyttelse er skønne spildte kræfter.