COLOURBOX25996984.jpg
Foto: Colourbox

Med den nye pesticidaftale får dansk landbrug mulighed for at bruge sprøjtegifte, der hidtil har været forbudt. Der sættes for første gang også lovmæssigt fokus på de sårbare områder (BNBO´er). Forventningen hos forligspartierne er, at aftalen vil føre til færre pesticider i grundvandet. DANVA er ikke enig i, at man kan konkludere, at aftalen fører til færre pesticider i grundvandet.

Når den nye pesticidaftale trods lempelser omkring brugen af sprøjtegifte er vedtaget med stort flertal i Folketinget, skyldes det, at lempelserne modvirkes ved at skabe forbedringer og styre forbruget, så der samlet set sker en mindre udledning af pesticider. Det er i hvert fald hensigten. Det er bl.a. indskrevet i den nye pesticidstrategi, at der skal gøres mere for at sikre en forstærket beskyttelse af grundvandet mod pesticider inden for BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO).

 

Vi har et rolls royce system til overvågning af vores grundvand. Og da afgiftsniveauet for pesticider er langt højere end i vores nabolande, forventer vi, at landmændene har et økonomisk incitament for at bruge så få pesticider som muligt.

”Vi har landet en bred aftale om danskernes drikkevand. Jeg ved, at det umiddelbart kan lyde underligt, at vi ved at tillade lidt flere sprøjtemidler faktisk sørger for færre pesticider i grundvandet. Men vi justerer godkendelsessystemet for sprøjtegifte, så der er bedre balance, og sådan at landbruget motiveres til kun at anvende det nødvendige antal aktive stoffer til ukrudtsbekæmpelse. Forventningen er jo, at vi reducerer belastningen, fordi landmændene får en lidt bredere pallette, så de kan sprøjte mere hensigtsmæssigt, men at de ikke vil sprøjte mere end højest nødvendigt. Bl.a. fordi de jo fortsat er underlagt høje afgifter på pesticider,” siger Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Ny strategi

Den nye pesticidstrategi 2017-2021 afløser pesticidstrategien fra 2013, og er vedtaget af alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Alternativet. Aftalen har som mål at sikre en mere balanceret brug af sprøjtemidler og samtidig skabe bedre sikring af rent drikkevand for danskerne.

Ved at ændre på godkendelsessystemet adresserer aftalen det problem, som et internationalt review (der har undersøgt det danske godkendelsessystem) peger på. Nemlig at godkendelsessystemet hidtil har været meget restriktivt og ladet meget få sprøjtemidler slippe igennem. Det stiller danske landmænd dårligere end de nabolande, de konkurrerer med. Samtidig betyder få tilladte sprøjtemidler, at der er risiko for, at ukrudtet udvikler resistens. Endelig må de få nye sprøjtemidler, der slipper igennem godkendelsen, ikke have pesticideffekt.

Hos De Radikale er man ikke så begejstret men vurderer, at der alt i alt kommer færre pesticider i grundvandet med den nye pesticidstrategi:

”Vi har landet et kompromis, der er det bedste, vi kunne opnå. Jeg er glad for, at vi i aftalen har fået indskrevet fokus på BNBO, selv om vi gerne var gået længere. Jeg håber, kommunerne vil gøre brug af den mulighed, de har for at sikre BNBO´erne mest muligt. Samtidig bibeholder vi jo muligheden for at styre pesticidforbruget via afgifterne. Jeg er desuden glad for, at vi nu gør noget ved sprøjtemidlet glyphosat, der bruges i forbindelse med tvangsmodning af afgrøder,” siger Ida Auken.

Der skal fortsat ske en 40% reduktion i brugen af sprøjtemidler, som det også lå i den gamle aftale. Allerede i januar 2018 kigger forligskredsen på pesticidafgifterne igen, så vi kan rette til om nødvendigt.

Vi følger det tæt

Det er Christian Rabjerg fra Socialdemokratiet enig i: ”Godt nok er det vel sådan, at fødevareproducenter i forvejen ikke modtager tvangsmodnede afgrøder, men jeg er meget glad for at vi strammer op, så det ikke er op til markedet men bliver lovgivning.”

Hos Socialdemokratiet er der tilfredshed med at man – når man nu ikke har flertal - er lykkedes med at skubbe blå blok i en grøn retning, sådan at de blå partier også har forpligtet sig til at være mere ambitiøse.

”Vi har taget fat på at udpege BNBO´er og så også gerne endnu strammere restriktioner indenfor de områder, som vi har udpeget. Nu er det kommunernes ansvar, og derfor har forligskredsen indkaldt KL til samarbejde, så der kan sættes turbo på konkrete vurderinger af sårbare områder. Kommunerne får nu bedre redskaber til at lave vurderingen, og Miljøstyrelsen indgår i et samarbejde med dem om det,” siger Christian Rabjerg.

Han understreger, at forligspartierne følger udviklingen tæt, så hvis den nye strategi ikke virker efter hensigten, kan man hurtigt samle op og rette til. Allerede i januar 2018 skal partierne mødes igen og evaluere pesticidafgifterne.

”Det er helt afgørende, at vi bibeholder afgiftsknappen fra den forrige pesticidaftale, for den er i høj grad med til at styre, at forbruget af pesticider bliver styret,” siger Christian Rabjerg.

Hos Dansk Folkeparti, der ikke var med i den forrige pesticidaftale, glæder Lise Bech sig over en balanceret aftale og er især glad for, at der fremover skal gøres mere for sikre en forstærket beskyttelse af grundvandet mod pesticider inden for BNBO: ”Vaskepladserne kan medføre punktkildeforurening, og det er godt, at vi indfører forbud mod påfyldning og opblanding af pesticider og vask af pesticidsprøjter inden for BNBO, herunder på vaskepladser. Det er her, mange af udfordringerne med pesticider findes”.

Nu er der kommet fokus på BNBO´erne og jeg ser gerne, at de styrkes i fremtiden og at vi bruger princippet om at forureneren betaler.

De konventionelle landmænd er glade

De konventionelle landmænd og landbrugets organisationer (bortset fra de økologiske) glæder sig over aftalen. Landbruget har fået en lempeligere godkendelse af sprøjtemidler og en hævning af grænseværdierne, og det vil gøre det nemmere at sprøjte effektivt og rigtigt. Det giver mere fair konkurrence med nabolandene. Samtidig modvirker man resistensudvikling, lyder det.

Resistens er en risiko, vurderer Maria Gjerding fra Enhedslisten, der længe var med i forhandlingerne, men endte med ikke at være en del af aftalen.

”Det skyldes jo landbrugets ensidige drift. De har selv skabt et problem, og nu er det så et politisk problem at løse det for dem. Det synes vi slet ikke er rimeligt. Samlet set er den her aftale kun en fordel for det konventionelle landbrug. Den er ikke lavet af hensyn til dyr, planter og vores drikkevand,” siger Maria Gjerding.

Forligsparterne mødes igen til efteråret for at behandle en resistenshandlingsplan, og i starten af 2018 skal man diskutere afgiftsniveauet for pesticider.

Det mener DANVA

DANVA vurderer ikke, at man kan konkludere, at effekten af aftalen vil føre til færre pesticider i grundvandet og dermed færre lukkede boringer:


”Alt i alt er det DANVAs opfattelse, at forliget i bedste fald ikke forringer beskyttelsen af grundvandet. I værste fald vil forliget føre til, at det bliver meget vanskeligt at beskytte BNBO. Man har indledt en glidebane på godkendelsesområdet, der vil føre til langt flere stoffer på markedet – og der vil her være pesticider, der udsætter grundvandet for en uacceptabel risiko,” siger seniorkonsulent i DANVA, Claus Vangsgård.

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?