20170508LHO9065.jpg
Foto: Lars Horn

Det mangeårige arbejde med grundvandsbeskyttelse i Aalborg Kommune har medført et betydeligt fald i grundvandets nitratindhold i Drastrup. Den forbedrede vandkvalitet er primært et produkt af skovrejsning.

En stor del af Aalborg Kommunes grundvandsmagasiner er præget af et højt nitratindhold, fordi jordlagene kun få steder naturligt kan beskytte dem mod nitrat, pesticider og anden forurening. Den nordjyske kommune har derfor arbejdet med grundvandsbeskyttelse i mange år for at sikre, at der også er rent drikkevand til fremtidige generationer. Allerede i 1992 vedtog kommunen en grundvandsstrategi, der indebar, at grundvandet skulle beskyttes med de nødvendige virkemidler.

Et af de første områder, man valgte at fokusere på, var vandindvindingsoplandet i Drastrup, som tidligere havde haft megen landbrugsdrift, hvilket havde medført et højt nitratindhold i grundvandsmagasinerne. I 1997 blev det fireårige EU Life demonstrationsprojekt ‘Bæredygtig arealanvendelse i et grundvandsområde’ derfor sat i søen, hvor man primært gennem skovrejsning, men også etablering af ekstensive græsningsarealer, ville beskytte grundvandet mod yderligere forurening.

Arbejdet med at beskytte grundvandsmagasinerne er fortsat efter projektets afslutning. I dag er det Vandsamarbejde Aalborg, som består af 42 private vandværker samt Aalborg Vand, der i samarbejde med Aalborg Kommune beskytter grundvandet i Drastrup og i store dele af kommunen.

De seneste år har vi tydeligt kunnet se, at nitrat-koncentrationen er faldet i det øvre grundvand. Det viser, at det her virker.

Det virker

Det er generelt svært at dokumentere effekten af grundvandsbeskyttelse, fordi grundvandet er mange år om at dannes. Men i Drastrup kan man nu, tyve år efter at man startede arbejdet, konstatere, at beskyttelsen har båret frugt, fortæller Per Grønvald, der er teamkoordinator for Grundvand og Vandkvalitet i Aalborg Vandkoncern.

”Via nogle jordvandsstationer har vi løbende foretaget målinger på det vand, der forlader rodzonen, det vil sige, det vand, der ender med at blive grundvand, og som relativt hurtigt viste et fald i nitratindholdet. De seneste år har vi tydeligt kunnet se, at nitratkoncentrationen er faldet i det øvre grundvand. Det viser, at det her virker. Det er svært præcist at sige, hvor meget det er faldet. Nogle steder er det 40 mg/l, andre steder helt op til 60 mg/l, men det vigtige er, at det falder, og at vi har en forventning om, at det falder så meget, at det kommer under 50 mg/l, som er grænseværdien for drikkevand,” forklarer han.

Samarbejde

Vandsamarbejde Aalborg blev etableret i 1998 med det formål at udføre en del af det arbejde, som er beskrevet i indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse i Aalborg området samt at sikre økonomi til dette arbejde. Skovrejsning, hvor man opkøber sårbar jord og planter skov på den, som man har gjort i Drastrup, er et af de værktøjer, som Vandsamarbejdet benytter sig af, ofte sammen med Aalborg Kommune og Naturstyrelsen. Udover at beskytte grundvandet tilfører skovrejsningerne også rekreative områder til glæde for de lokale borgere.

Et andet aspekt af vandværkernes indsats er overvågning af grundvandets kvalitet. Derfor udtager Vandsamarbejde Aalborg hvert år vandprøver fra en række boringer for at tjekke kvaliteten på det vand, der er på vej ned til kildepladserne.

20170508LHO8954.jpg
I Aalborg har man valgt at beskytter mindre arealer tæt på boringer. Til gengæld laver en meget restriktiv beskyttelse i den zone, fortæller Per Grønvald.

Om Aalborg Vandkoncern

Aalborg Vandkoncern er forankret i Aalborg Vand Holding A/S, der ejer og driver 4 datterselskaber; herunder Aalborg Vand A/S, der leverer ca. 6,6 mio. m3 rent drikkevand om året til ca. 113.000 forbrugere, samt Aalborg Kloak A/S, der transporterer og renser 27 mio. m3 spildevand for ca. 225.000 personer samt fra virksomheder i Aalborg og Rebild Kommune. Herudover er der en omsætning i Aalborg Vand Entreprise A/S på ca. 2 mio. kr.

Ingen sprøjtning eller gødning

Vandsamarbejdet forhandler også med landmænd, hvis jorde ligger tæt på indvindingsboringerne, om deres brug af gødning, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. For at opfylde målsætningerne i kommunens indsatsplaner er det nødvendigt at stoppe sprøjtning og gødning på nogle arealer, hvilket i praksis betyder, at der ikke længere kan drives landbrug på disse jorde, og det kompenseres landmændene økonomisk for. Hvis det ikke er muligt at opnå en frivillig aftale med lodsejeren, kan kommunen pålægge nødvendige rådighedsindskrænkninger og dermed forbyde landmanden at sprøjte og gøde arealet.

Aalborg Kommune har sammen med Vandsamarbejde Aalborg valgt at lægge den strategi, at man beskytter mindre arealer tæt på boringer, men til gengæld laver en meget restriktiv beskyttelse i den zone, fortæller Per Grønvald.

”Idéen er, at så skal man ikke ud og beskytte yderligere og lave en større indsats. Man har lavet en strategi, der klart melder ud, hvor der skal beskyttes, og samtidig mindsker det antallet af lodsejere, der påvirkes. Så vi er meget restriktive i et meget snævert (men stadig stort område) i forventning om, at vi kan undgå at gå ud i et større område,” forklarer han.

Vandsamarbejde Aalborg har forhandlet og underskrevet aftaler omhandlende 1400 hektarer med 57 lodsejere.

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?