COLOURBOX1993052.jpg

Med den nye pesticidstrategi lægger parterne i aftalen op til en forstærket beskyttelse inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Men den statslige udpegning af BNBO er desværre ikke tilstrækkelig robust til at kunne sikre vandværkerne den beskyttelse, som var tiltænkt fra starten.

Miljøstyrelsen fastlagde i 2016 boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring alle de boringer til de almene vandforsyninger, hvor kommunerne ikke allerede havde afgrænset BNBO. Efterfølgende er der indgået en politisk aftale om Pesticidstrategi for 2017-2021, der vil medføre, at BNBO’ernes afgrænsning fastsættes i en bekendtgørelse, og der vil blive indført et forbud mod påfyldning og opblanding af pesticider og vask af pesticidsprøjter inden for BNBO.

I dag er der i vaskepladsbekendtgørelsen et afstandskrav på 300 meter til boringer, hvis sprøjten påfyldes eller vaskes i marken og 50 meter fra boring til en etableret vaskeplads. Fremover vil der komme et forbud indenfor BNBO og spørgsmålet er, om det er en bedre beskyttelse?

BNBO må forventes at vinde indpas i lovgivningen og kan måske på sigt erstatte eksisterende afstandskrav på 300 meter i nogle bekendtgørelser. Se f.eks. bekendtgørelse om jordvarme, hvor kommunerne kan fravige afstandskravet på dybe vertikale anlæg, hvis anlægget ligger uden for BNBO. Eller bekendtgørelse om krav til kommuneplanerne om at friholde BNBO for udlæg af arealer til virksomheder, der medfører øget fare for forurening af grundvandet. Det giver derfor mening som vandforsyning at interessere sig for, hvordan BNBO afgrænses i forhold til beskyttelse af indvindingen mod forurening.

Beregning af BNBO sammenlignet med arealet af en 300 meter zone

Konceptet for BNBO bygger på, at området afgrænses af strømningstiden i det mættede grundvandsmagasin, så man opnår en tilstrækkelig tid til at opdage og foretage afværge mod en forurening (1). Den konceptuelle model for beregningen er et grundvandsmagasin med en indvindingsboring, hvor de effektive hydrauliske parametre er angivet på figur 1.

Størrelsen af BNBO arealet bestemmes af parametrene vist i figur 1. Vi har beregnet arealet af BNBO i et kalkmagasin med de af Miljøstyrelsen valgte parametre og i figur 2 sammenholdt det med arealet fra en 300 meter zone for en boring. BNBO er dels optegnet med et fast strømningstid på 1 år eller strømningstid svarende til vejledningen (1). Det ses, at der skal indvindes over 1 mio. m3 pr år fra én boring for at få samme beskyttelsesareal som en 300 meter zone omkring en boring.

Men er det et problem, at arealet af BNBO er mindre end 300 meter zonen? BNBO tager jo højde for strømningsretningen, og derved beskytter BNBO det område i magasinet, der rent faktisk bidrager til indvindingen og ikke bare en cirkel omkring boringen. NEJ, det er ikke et problem, hvis der var tale om, at arealet er udtryk for et fagligt velfunderet valg af styrende parametre. Der er især to parametre, som er svære at bestemme - den effektive porøsitet og magasintykkelse.

Det svære valg af effektiv porøsitet og magasintykkelse

I forbindelse med Miljøstyrelsens afgrænsning har der været en faglig diskussion af valg af porøsitet og magasintykkelse for især kalkmagasiner. Miljøstyrelsens har valgt at anvende 20% som effektiv porøsitet ud fra et præciseringsnotat til grundvandskortlægningen lavet i forbindelse med oplandsberegninger (3). Flere medlemmer af følgegruppen (4), herunder GEUS, anbefalede imidlertid, at der benyttes en effektiv porøsitetsværdi på 5 % som et bedre bud, når BNBO tidsskala kun er på ½-2 år mod over 100 år ved oplandsberegninger. Ved 20 % er BNBO fire gange mindre end ved 5 %.

I Miljøstyrelsens BNBO har man differentieret mellem filtersatte og åbenstående kalkboringer. I en række tilfælde har det givet store variationer i magasintykkelser, selv for tæt liggende boringer (2) og dermed også for arealet af BNBO.

Det er ikke muligt at lave et fagligt velfunderet og robust BNBO uden at inddrage en usikkerhedsbetragtning, herunder at hydrauliske parametre ændrer sig indenfor BNBO, og strømningsgradient og -retning er ikke nødvendigvis konstante i tid og sted. Denne usikkerhedsbetragtning skal medtages i BNBO afgrænsningen, hvilket mange kommuner har gjort i deres udpegning.

BNBO bør yde den beskyttelse, som de var tiltænkt fra starten

Med de valgte parametre i Miljøstyrelsens afgrænsning af BNBO skal indvindingen fra en enkelt boring i et kalkmagasin være over 1 mio. m3 vand om året for at svare til et afstandskrav på 300 meter. Det er ikke nødvendigvis et problem, at afgrænsningen af BNBO er mindre end 300 meter, hvis bare den var udtryk for et fagligt velfunderet valg af styrende parametre, og hvis der var taget højde for usikkerheder i beregningen, således at BNBO blev tilstrækkeligt robust udpeget. Dette er gjort i mange af de kommunale udpegninger, som er udpeget på et mere detaljeret niveau. Hvis de statslige BNBO’er bliver udpeget på et mangelfuldt grundlag og de deraf bliver meget usikre, så yder de ikke den beskyttelse, som de var tiltænkt fra starten.

Så når de politiske partier i den nye pesticidstrategi fremhæver, at de vil ”fastholde beskyttelsesniveauet og forsigtighedsprincippet med en uændret høj beskyttelse af grundvandet”, ja, så er det desværre ikke i overensstemmelse med virkeligheden.