COLOURBOX13629083.jpg
Foto: Colourbox

Der tages hensyn til forebyggelse af forurening herunder beskyttelse af grundvandet som et af de bærende principper i administrationen af miljøbeskyttelsen i Danmark, derfor er der blandt andet indarbejdet grundvandshensyn i administration af miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, vandforsyningsloven og planloven.

Den konkrete målrettede beskyttelse centreres om kortlægning afgrundvandsforekomsterne og analyse af trusler og beskyttelsestiltag, der udmøntes i en indsatsplan for beskyttelse af grundvandet. Kortlægningen sker indenfor OSD og indvindingsoplande til almen vandforsyning udenfor OSD. Kortlægningen er finansieret af de almene vandforsyninger og udført af staten. Resultaterne af kortlægningen danner baggrund for de kommunale indsatsplaner, som har til formål atfokusere beskyttelsen i de områder, der er udpeget som indsatsområder (IO). Der er i alt udpeget ca. 5.000 km2 som indsatsområder.

Derudover er der udpeget sprøjtemiddelfølsomme områder og nitratfølsomme områder primært indenfor IO, som kræver særlige hensyn, når indsatsplanlægningen skal udføres. Al grundvandsbeskyttelse i Danmark er et samspil mellem flere interessenter. Der er i vandforsyningsloven fastlagt, at der skal oprettes et koordinationsforum, hvor alle direkte berørte interessenter skal være repræsenteret. Det er kommunen, der indkalder koordinationsfora, og for vandselskaberne er det især nødvendigt med en tæt dialog med kommunen som planmyndighed. Ordlyden i indsatsplanen har stor betydning for, hvor ”nemt” det er efterfølgende at træffe aftaler med lodsejere.

De fleste af de tiltag, som findes nødvendige for at beskytte grundvandet og som oplistes i indsatsplanen, er aftaler, som vandselskabet skal udmønte og finansiere. Udmøntningen sker i tæt samarbejde med kommunen som myndighed. Inden for 1 år efter kommunernes modtagelse af statens grundvandskortlægning, skal der foreligge et udkast til indsatsplan. Her er der især to håndtag, som giver mening og som kræver kommunal vilje, nemlig miljøbeskyttelseslovens §24 og §26a. § 24 bruges i BNBO og ved meddelelse af indvindingstilladelser. Der er ændringer på vej, som vi i skrivende stund ikke kender omfanget af.

§26 a bruges i IO, og hvis kommunen viser vilje til at bruge denne hjemmel, betyder det som regel, at der sættes gang i en proces om frivillige aftaler. I praksis betyder ordlyden, at hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse, vil vilkårene blive gennemført ved ekspropriation. En kommunal vilje til ekspropriation udløser med de nuværende regler skattefritagelse for lodsejerens erstatning. Muligheden for skattefritagelse er vigtig og giver bedre grobund for frivillige aftaler end blot en ”almindelig” aftale, uden at vi dog oplever, at lodsejerne står i kø for at træffe aftaler.

Ændringer og tilpasninger af rammerne for grundvandsbeskyttelse

Der er sket tilpasninger og ændringer af en del af det lovkompleks, der regulerer grundvandsbeskyttelsen. Især pesticidstrategien og gødningsnormerne har betydning. Tidligere var der mulighed for at regulere udvaskningen fra husdyrbrug via miljøgodkendelserne. Fra og med 2. marts 2017 kunne man ikke stille vilkår om grundvandsbeskyttelse i nye godkendelser, og fra den 1. august 2017 bortfalder alle eksisterende vilkår i de eksisterende miljøgodkendelser angående markdrift og udvaskning. Det betyder, at beskyttelsesniveauet i eksisterende indsatsplaner ændres, hvis niveauet er baseret på regulering af husdyrhold. Der bør ske en vurdering af, hvordan dette beskyttelsesniveau opretholdes. Samtidig er der nye regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen nr. 374/2017 om efterafgrøder i visse områder i høring. Disse regler kan muligvis afhjælpe noget af den manglende beskyttelse og bør indgå i den samlede vurdering af den nødvendige grundvandsbeskyttelse. Det anbefales, at vandselskaberne tager kontakt til kommunerne som planmyndighed for at sikre, at eksisterende indsatsplaner konsekvensvurderes og opdateres i forhold til de nye regelsæt, så der er klarhed over de nødvendige indsatser, når vandselskaberne skal træffe aftaler med lodsejere.

Hvad gør DANVA?

Beskyttelsen af grundvandet er et centralt emne for DANVA. Men det politiske arbejde med at sikre grundvandet har ændret karakter gennem årene.

I tiden indtil 2000 var indsatsen koncentreret om at skrive høringssvar og besvare spørgsmål fra politikerne. DANVAs ønsker til Ministeriet gik via ”hoveddøren” – med et pænt brev til kontorchefen. Dette var på daværende tidspunkt den normale måde at sørge for interessevaretagelse, med mindre man var en af de helt store spillere med direkte adgang til ministeren. Med tiden blev lobbybegrebet dominerende, og stort set alle inklusiv DANVA skiftede til en mere aktiv interessevaretagelse.

Dette betyder, at DANVA strategisk følger en sag fra start til det endelig produkt og dets implementering. Jo tidligere vi kommer ind i processen, desto bedre mulighed er der for at skaffe resultater til gavn for DANVAs medlemmer. Det er blandt andet vigtigt, at vi får mulighed for at lancere løsninger til vigtige aktører, så de bliver hørt i forbindelse med centrale forhandlinger. Det gælder politikere, organisationer, embedsmænd eller pressen.

En effektiv indflydelse kræver et stærkt netværk med de helt centrale samarbejdspartnere. Netværket giver ikke nødvendigvis altid mulighed for direkte indflydelse, men viden er også magt. I flere tilfælde har informationer fra samarbejdspartnere givet os mulighed for at forberede os på udspil eller problemstillinger, hvorved vi har kunnet agere mere optimalt.

De mange konflikter med lodsejere i forbindelse med indsatser i sårbare indvindingsområder har ført til, at vi har forsøgt at opprioritere dialogen med landbruget. Indtil videre har det ikke givet de store resultater, men det er et langt sejt træk at genskabe tillid. DANVA agerer også målrettet i forhold til pressen, hvor vi har et omfangsrigt kartotek med journalister, som formidler DANVAs synspunkter. DANVA arbejder strategisk med varetagelsen af medlemmernes interesser og veksler blandt andet mellem den direkte kontakt til politikeren og det at gå til pressen.

Drikkevandet har befolkningens bevågenhed, hvorfor beskyttelsen af grundvandet er et emne, som politikerne i stor udstrækning gerne forholder sig til, og pressen gerne omtaler.