Connie-Hedegaard-1.jpg

Den danske vandsektor kan gøre det endnu bedre ved at tænke mere i cirkulær økonomi og ved i højere grad at gå sammen og satse på de gode løsninger, der kan sælges ude i verden, lyder det fra Concito formand og tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard.

Hvorfor er cirkulær økonomi interessant i dag set i det store perspektiv?

Vi bliver stadig flere mennesker på jorden, der skal have de basale fornødenheder dækket. Samtidig har vi klimaudfordringen. Kan kloden overhovedet holde til det, vi udsætter den for? Der er stor tvivl om, hvorvidt der er råstoffer nok, som for eksempel fosfor og de jordarter, vi bruger i vores mobiltelefoner. Her kan vi bruge tankegangen om den cirkulære økonomi. Vi har brug for en ny måde at tænke på. Et godt eksempel er mobiltelefonen, som indeholder mange råstoffer, som vi ved der er mangel på. Den smider vi jo ikke bare væk. Men hvad med min vaskemaskine? Den skal ikke bare skrottes, for der er materialer i den, der kan genanvendes, måske kan grundelementerne leve videre i en ny vaskemaskine? Producenterne skal tænke anderledes og få økonomi i at genbruge ting. Samtidig skal vi alle blive mere bevidste, så f.eks. vaskemaskiner kan få en længere levetid.

Vi skal også forbrænde mindre end hidtil. I Danmark er vi glade for vores effektive forbrændingsanlæg, der spiller fint sammen med fjernvarmesystemet, men vi skal tænke langsigtet. Anlæggene baserer sig på bestemte affaldsmængder, og det passer ikke sammen med den cirkulære økonomiske tankegang. Det illustrerer betydningen af, at hele ressourceområdet kræver, at vi har det lange lys på.

Hvordan kan vandsektoren bidrage til den cirkulære økonomi?

Det kan den ved bl.a. at tænke mere i genanvendelse af spildevand. Sektoren er dygtig allerede, men den kan blive endnu mere kreativ. Vi er førende på mange områder indenfor vand, og vi ser kommuner, der laver klima- og andre tilpasningsløsninger, der resulterer i rekreative områder og nye byrum. Det viser, at vi kan få øget livskvalitet ud af løsningerne, hvis sektoren tænker kreativt.

Vandsektoren er stærk, men når den nu er så dygtig, må den sørge for, at vi endnu hurtigere kan lære af hinanden. Der er stadig en tendens til, at der går for lang tid, før alle får adgang til den gode løsning, selv om den er udviklet og afprøvet. Så sektoren skal være endnu dygtigere til at dele erfaringer og udbrede best practices.

Der er gode eksempler som Kalundborgs industrisymbiose, hvor man tænker ud af boksen og ikke er bange for at handle på tværs mellem offentlige og private aktører. Vi skal have mere af den slags. Og så skal vi ikke være så bange for at satse på noget. Vi skal ikke "pick the winners" ned i de enkelte teknologier, for det er politikere ikke ret godt rustet til at kunne gøre. Men omvendt kan vi som et lille land heller ikke smøre smørret tyndt ud over det hele. Vi må identificere nogle styrkepositioner, som vi satser på. Energiteknologien, herunder vandteknologien, er jo en styrkeposition for os. Med bæredygtighedsmålene og COP21 klimaaftalen er det nu, vi skal satse. Mange ude i verden begynder at forstå, at det her er et område, som det er godt at være gode til. Vi skal udnytte vores styrkeposition nu, hvor vi er foran de fleste.

Langt mere eksport er muligt

Ja, vi skal lægge flere kræfter i at komme ud i verden med vores gode løsninger og hellere i dag end i morgen. Der er måske en tendens til, at projekter strander et sted mellem det offentlige og det private. Vi skal som samfund være bedre til at pulje kræfterne og udnytte samarbejder mellem det offentlige og klynger. Problemet for vandselskaberne er, at det ikke er første prioritet at sælge løsninger til Kina. Det vigtigste er at levere godt drikkevand til borgerne eller at rense spildevandet ordentligt. Men det bør jo kapitaliseres. Her skal der være noget, der kan hjælpe det frem, men nogle mener, at fællesskabet ikke skal blande sig. Den tankegang skal vi bort fra, hvis vi vil have succes med at sælge vandteknologiske løsninger og modeller ude i verden. Når vi for eksempel laver eksportfremstød, skal vi tale mere med de potentielle kunder, så vi bedre forstår deres behov og dermed kan tilbyde de rigtige løsninger.

Og så kunne jeg godt tænke mig, at vi engang imellem bruger det stærke nordiske brand til at sælge os på ude i verden. Det kan vi bruge bedre. Ude i en kinesisk provins kender de måske det nordiske brand, men det er underordnet for dem, om det er Sverige, Norge, Finland eller Danmark. På europæisk niveau er vi nok en tand for forskellige til at lave fælles fremstød. Men Norden bør vi bruge bedre. Vi har meget tilfælles, når vi sidder i Kina, Indien eller USA. Se blot på Obama, der for nylig inviterede de nordiske statsministre til møde i Washington. Han ser de nordiske lande under ét som foregangslande, når det gælder miljø, uddannelse, udvikling, ligestilling og arbejdsmarkeds- og socialpolitik. Og det bemærkes, at de nordiske lande er succesrige lande, der har et stærkt, innovativt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Eller som The Huffington Post skrev for nylig: ”Som enkeltlande er de små, men de repræsenterer en formidabel styrke som gruppe. De er forskellige, men de udgør en fremtrædende enhed i en rodet verden.”

Hvilken rolle bør cirkulær økonomi spille i EU?

Den gamle EU-Kommission udsendte en handlingsplan for cirkulær økonomi, der så blev skrottet af den nye Kommission. Det mødte så stor kritik i Parlamentet, at man var nødt til at komme med et nyt bud. Det medførte fremlæggelsen af forslaget ”Closing the loop – an Action Plan for Circular Economy” i december 2015.

Jeg synes, det er vigtigt, når vi har det indre marked, at sætte nogle mål op, der fremmer konkurrenceevnen for EU-landene. Og det kan cirkulær økonomi medvirke til, for vi importerer jo næsten alle vores råstoffer, eksempelvis de sjældne jordarter fra Kina. Det er et skoleeksempel på, at cirkulær økonomi som overordnet ramme kan styrke konkurrenceevnen i EU. Her kan EU´s budget hjælpe med at fremme innovationsdelen.