COLOURBOX4189526.jpg

Vandselskaber i Aarhus og Herning har etableret anlæg, der sikrer, at en stor del af fosforindholdet i spildevandsslam bliver udvundet og brugt som gødning. Såvel miljøet som vandselskabernes økonomi vil med tiden nyde godt af investeringerne.

Vi vil formentligt globalt løbe tør for det vigtige mineral fosfor i løbet af dette århundrede, og eksperter frygter, at det vil føre til en verdensomspændende fødevarekrise, da landbruget har brug for næringsstoffet til at gøde deres marker. Derfor er det vigtigt, at man forsøger at bevare og genbruge den fosfor, der allerede er i kredsløb.

Hos Aarhus Vand har man altid haft fokus på fosforen. Derfor plejede man at sprede vandselskabets fosforholdige spildevandsslam ud på markerne, fortæller direktør for Aarhus Vand, Lars Schrøder.

- Men det var måske ikke den allerbedste ide, fordi spildevandsslam også indeholder meget andet end fosfor, siger han.

Ganske uventet blev der for fire år siden fundet en løsning på dét dilemma, da man gik i gang med at løse et helt andet problem. Aarhus Vand mødtes med Herning Vand og Horsens Vand, der alle havde spildevandsrør, som jævnligt stoppede til på grund af struvitaflejringer også kendt som nyresten. Man var derfor nødt til at bruge energi og mandskabstimer på at udskifte de stoppede rør, forklarer direktør for Herning Vand, Niels Møller Jensen.

- Vi begyndte derfor at undersøge, om det var muligt at kontrollere krystalliseringen, så den ikke skete i rørene. Kan vi gribe det her an, så vi kan få det her transformeret fra at være et problem til at være en ressource? Og sådan opstod tanken om at lade krystalliseringen af struvit ske i en reaktor i stedet for i rørene, forklarer han.

Da det gik op for direktøren for Aarhus Vand, at man ikke alene kunne fjerne struviten, men at man samtidig ville blive i stand til at udnytte fosforen i struviten, blev han stærkt begejstret.

- Vi har i mange år ønsket, at vi kunne trække fosforen ud af spildevandsslammet. Inden vi fandt ud af det med struviten, havde vi undersøgt, om man kunne få fosforen ud sammen med slaggerne, når man brændte spildevandsslammet på et forbrændingsanlæg. Det forsker man lidt i Japan. Men fosforen kommer så ud på en måde, der gør det svært at bruge det på markerne. Den fosfor, vi får ud sammen med struviten, er imidlertid supergod. Den er i en binding, der gør, at den kan bruges ude på markerne, så det er på alle måder bedre, erklærer Lars Schrøder.

Økonomisk bæredygtigt

Det første struvitanlæg blev opstartet hos Aarhus Vand som pilotprojekt i 2011 på Åby Renseanlæg.

I november 2013 blev det udvidet til fuld skala. Anlægget var et samarbejde mellem Herning Vand, Aarhus Vand, Horsens Vand samt Grundfos, Norconsult, Stjernholm og SEGES. Anlægget viste sig at kunne udvinde 60 procent af fosforen. I Herning Vand fulgte man trop og begyndte halvandet år efter at bygge et lignende anlæg. Det var dog alfa og omega for selskabet, at anlægget var økonomisk bæredygtigt, forklarer Niels Møller Jensen.

- Vi har lånt syv millioner til anlægget og sagt til vores bestyrelse, at investeringen er tilbagebetalt på syv år. Det betyder, at den årlige gevinst, vi har ved at have anlægget, er godt en million kroner. Vi sparer penge dels på at sælge struviten videre, og dels ved at alle de problemer, vi havde, ikke eksisterer mere, hvilket betyder mindre spildevandsafgift, mindre forbrug af kemi samt mindre forbrug af mandskabstimer og elektricitet, pointerer han.

Hos Aarhus Vand arbejder man med cirkeløkonomi hele vejen rundt i vandets kredsløb. Hvis man ser, at noget kan genbruges i kredsløbet, så ressourceforbruget minimeres, bliver det genbrugt.

- Vi vil gerne være ressourceeffektive i vandselskaberne. I gamle dage var spildevand noget, man bare skulle af med så let som muligt, men vi har vendt bøtten om og sagt, at spildevand er en ressource. Vi kan bruge spildevand til at producere energi, så vi har lavet energiproducerende spildevandsanlæg, som ikke bare producerer den energi, vi selv bruger, men også producerer energi til rentvands-siden. Fra at have været storforbruger af energi og brugt 20 procent af kommunens samlede elforbrug, er vores mål nu at blive fuldstændig energineutral. Det vil sige, at vi producerer så meget energi, at vi har energi nok til at pumpe grundvand op og levere drikkevand. Alt sammen lavet ud af spildevand, så spildevand er pludselig en energikilde. Hvis det så samtidig er en kilde til gødningsfosfor, som jo er en ressource, så er det helt genialt, erklærer Lars Schrøder.

For Niels Møller Jensen er der to grunde til, at cirkeløkonomi er interessant for et vandselskab. Den miljømæssige dimension, den økonomiske dimension, og balancen mellem de to ting.

- Vi har som vandselskab lavet en strategi om, at vi skal effektivisere, altså skaffe mere for mindre. Det matcher jo også godt med målsætningen i vandsektorloven. Da vi stiftede selskabet, sagde vi, at vi skal tænke miljø ind i alt, hvad vi gør. Derfor har vi formuleret en vision, der hedder: Herning Vand efterlader ingen regning til eftertiden. Den vision, synes jeg, er stærk: På miljøsiden handler det om, at man ikke skal sætte spor, hvis man kan lade være. Den anden del er, at hver generation skal betale sin del af regningen i forhold til de investeringer, selskaberne laver, som jo har enormt lange levetider. Nogle af de rør, vi graver ned, skal ligge der i 75 år, så det er vigtigt at få lavet en fordeling, så hver generation betaler sin del af det, fastslår direktøren for Herning Vand.

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?