17490_1_01_view_to_north_w1000.jpg

Kina vedtog allerede i 2008 den første lov om cirkulær økonomi, længe før EU, men kineserne søger fortsat inspiration i "best practice" i Europa - nyligst i en værktøjskasse, der beskriver erfaringer og "best practice" fra europæiske projekter.

Kineserne har ligesom Europa arbejdet med tanken om cirkulær økonomi, særligt har de haft stort fokus på udviklingen af industriparker og bæredygtige byer. Til forskel fra Europa arbejder Kina systematisk med at opsætte indikatorer for, hvornår et projekt kan klassificeres som cirkulært økonomisk og dermed opnå adgang til støttemidler.

Kineserne er trænet i at opsætte kriterier, men deres kriterier er ikke altid fyldestgørende, og derfor søger de inspiration i europæisk erfaring. Vi har ikke stålfaste kriterier på samme måde i Europa, men gennem kortlægning af mange af de europæiske projekter har vi et rigtigt godt billede af, hvad der virker, og hvorfor det virker – og denne erfaring forsøger vi at give videre til kineserne gennem en ny værktøjskasse, som vi har udarbejdet i Sweco, fortæller Christine Rud Wennerberg, chefkonsulent hos Sweco.

Værktøjskassen indeholder eksempler på ’best practice’ fra Europa med fokus på de tendenser, der er inden for cirkulær økonomi i Europa. Den nye værktøjskasse har allerede resulteret i stor interesse fra kinesisk side, og også i et nyt konkret projekt, hvor Sweco skal levere rådgivning til udviklingen af et industriområde ud fra danske og europæiske erfaringer med cirkulær økonomi.

Hvad er det vi kan i Europa?

Der er eksempler fra hele Europa på cirkulær økonomi, eksempelvis i Jämtland i Sverige, hvor regionen har indledt en langsigtet strategi om at blive fossilfri. I Spanien arbejder de også i industriparker, hvor en af de store udfordringer kan være at samarbejde på tværs af sektorerne – så både vand, affald, energi og miljøhensyn tænkes sammen. Her er det ikke kun myndighederne, der skal tænke på tværs, men det skal ske i samarbejde med virksomhederne.

Det nyeste inden for cirkulær økonomi er, at det ikke længere kun handler om at tænke i bæredygtig produktion, men også i bæredygtige produkter. Produkterne skal designes efter ’legoklods-princippet’, så produktdesignet tager højde for, at produkterne kan skilles ad efter brug, og alle dele kan genanvendes. Grundfos har arbejdet med dette i flere år, Velux er ligeledes med i udviklingen, og flere andre toneangivende danske virksomheder bevæger sig i denne retning. Det er en fundamental anderledes måde at tænke på for mange virksomheder, og det er her, vi kan bidrage med erfaringer og viden – også til Kina. Det er dog vigtigt, at vi ikke glemmer grundforudsætningen for cirkulær økonomi, som er et energisystem baseret på vedvarende energikilder. Her er vi stadig ikke nået i mål hverken i EU eller andre steder i verden, siger Christine Rud Wennerberg.

Inspirationen kan gå begge veje

Der er stort potentiale for projekter med cirkulær økonomi i Danmark. En analyse udarbejdet af Ellen MacArthur Foundation med bidrag fra McKinsey & Co og NERA Consulting Group på vegne af Erhvervsstyrelsen viser, at der både er store økonomiske og miljømæssige potentialer at hente ved en omlægning til cirkulær dansk økonomi.

Vi har i mange år brugt Kalundborg symbiosen som eksempel på dansk cirkulær økonomi, men det går trægt med at få nye symbioseprojekter i gang i Danmark, og her kunne vi måske lære noget af kineserne. I Kina er de rigtig gode til at skabe incitament for at udvikle byer og industriområder via konkurrence om støttemidler til grønne tiltag, da de laver udbud om midlerne. Det betyder, at byerne kan søge om midler til byudvikling ud fra eksempelvis cirkulært økonomiske kriterier. Der er altså stor konkurrence byerne imellem for at få del i disse midler, fortæller Christine Rud Wennerberg.

En af de store udfordringer ved cirkulær økonomiprojekter er, at virksomhederne er nødt til at arbejde sammen på tværs for at opnå den ønskede symbiose. I Danmark er der et højt tillidsforhold virksomheder imellem, men dette kan stadig være en udfordring, og i andre lande er et sådant samarbejde umuligt at forestille sig. Desuden kræver planlægningen meget tid, hvilket ofte holder virksomheder tilbage. Her kan vi ifølge Christine Rud Wennerberg måske også lade os inspirere af kineserne:

Den måde kineserne udbyder projekter på betyder, at det er byer og ikke virksomheder, der kan byde ind. Dette kan vi godt lade os inspirere af i Danmark, så der kom en struktur, hvor det var de danske myndigheder, der på vegne af byen og byens virksomheder havde ansvar for at oprette en arbejdsgruppe, der kunne stå for at facilitere forløbet. Dette kunne sikre større tilslutning blandt virksomhederne, da de ville blive fri for det tidskrævende administrative arbejde, der er i forbindelse med denne type projekter.

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.