COLOURBOX6511937.jpg

På rekordtid har BIOFOS skabt et resultat i verdensklasse. Allerede i 2014 kunne virksomheden sætte plus foran sin årlige energibalance, og i 2015 slog strategien for alvor igennem. Her viser nye beregninger, at BIOFOS solgte 27.369 MWh mere energi, end der blev købt til at rense 129 millioner m3 spildevand.

– Den positive energibalance betyder, at vi for alvor har givet bolden op til en stærk, cirkulær økonomi, hvor vi både varetager en vigtig samfundsopgave og samtidig producerer ren energi til de forbrugere, som leverede spildevandet. Det er ingen overdrivelse at kalde udviklingen et stort gennembrud, siger adm. direktør John Buur Christiansen.

Energibalance på 224% på renseanlæg Lynetten

Figur 1 viser fordelingen af BIOFOS’ energiforbrug og -salg. Det er særligt salget af biogas, der har taget fart og tippet vægtskålene i plus. Biogassen produceres ved at overføre slam fra spildevandet til rådnetanke, hvor det under iltfri forhold nedbrydes af bakterier.

Det er især Renseanlæg Lynetten, der producerer store mængder af biogas, som afsættes direkte til bygasnettet i København og på Frederiksberg. Det har den fordel, at biogassen ikke behøver at blive konverteret til fjernvarme eller andre energiformer, så energitab helt kan undgås. Isoleret set har Renseanlæg Lynetten en energibalance på hele 224 %, hvilket sandsynligvis gør det til verdens mest energieffektive af sin slags.

– På Lynetten har vi indtil nu haft tre rådnetanke – hver med et rumfang på 6.000 m3. Men det er ikke nok til at udnytte den fulde mængde af slam, så i 2015 måtte en del ledes uden om tankene. Alligevel nåede vi op på 4,4 millioner Nm3 gas. Nu bygger vi to rådnetanke mere af samme størrelse, og når de går i drift, kan vi bioforgasse al den slam, vi modtager. Så forventer vi at nå en årlig produktion på cirka 9,5 millioner Nm3, siger Carsten Thirsing, procesingeniør i BIOFOS.

Energihøsten fortsætter

Bioforgasningen reducerer slammængden med 30 til 40 %, men det indeholder stadig meget energi. Derfor bliver slammet bagefter afvandet ved centrifugering, dernæst tørret og brændt i de to ovne på renseanlæggene på Lynetten og i Avedøre. Ved at nedkøle røggasserne fra forbrændingen kan energien konverteres til fjernvarme. I 2015 nåede BIOFOS’ samlede fjernvarmeproduktion op på 41.380 MWh.

På Renseanlæg Avedøre og Damhusåen er der allerede tankkapacitet til fuld bioforgasning, og her anvendes gassen blandt andet til at producere el og fjernvarme ved hjælp af gasmotorer. Samtidig er Renseanlæg Damhusåen udstyret med et af landets største solcelleanlæg. Begge renseanlæg producerer selv omkring halvdelen af deres elforbrug.

Optimering sparer millioner af kWh

Besparelser gennem anlægsoptimering er et andet vigtigt bidrag til BIOFOS’ positive energibalance.

Overalt på de tre renseanlæg ledes der med lys og lygte efter forbedringsmuligheder. For eksempel ved at effektivisere styringen af slamtørreanlæg og forbrændingsovne.

En anden stor besparelse blev realiseret ved at skifte fra rotor- til bundbeluftning på Renseanlæg Avedøre. Alene denne ændring vil udløse en elbesparelse på cirka 2 millioner kWh om året. Når BIOFOS har samlet tilstrækkelig driftserfaring, forventes Renseanlæg Lynetten og Damhusåen også at blive konverteret til bundbeluftning med lignende resultater til følge.

Systemtænkning og afsætning

Man skulle måske tro, der ligger nye, ukendte teknologier bag BIOFOS’ opsigtsvækkende resultat. Men ifølge John Buur Christiansen handler det i højere grad om, at kendte teknikker er blevet kombineret på nye måder med henblik på afsætning af energi og lavenergi.

– Vores resultater skyldes først og fremmest, at vi begyndte at tænke vores systemer anderledes. Spildevandsrensning er naturligvis vores kerneydelse, men nu er energiproduktion og energibesparelser også dybt integreret i vores udviklingsprocesser. Vi oplever stor interesse fra både ind- og udland, og vi deler gerne vores viden. Nogle investeringer kan dog kun gøres rentable i større anlæg som vores, og så har vi jo den fordel, at vi kan afsætte biogas til det store bygasnet lige uden for vores dør, siger John Buur Christiansen.

Stærk virksomhedskultur skaber drivkraft

Han understreger, at æren for den positive energibalance tilfalder alle medarbejdere i virksomheden. Helt fra begyndelsen er ambitionen om at skabe en positiv energibalance blevet kommunikeret ud i alle hjørner af virksomheden.

– Vi gør rigtig meget ud af at forklare alle, hvad vi vil opnå med vores energibalance og hvorfor. Det skaber et fælles fokus og en idérigdom, som ikke kan undervurderes. Vores fusion i 2014 var også et godt udgangspunkt for at tænke mere ud af boksen og få god inspiration af, hvordan man gjorde tingene på de andre anlæg. Der er simpelthen gået sport i at optimere driften. På udviklingssiden måler vi nu alle nye investeringer ud fra deres betydning for vores energibalance. Hvis en løsning ikke flytter os i den rigtige retning, ser vi os om efter andre muligheder – også dem der måske er lidt dyrere, hvis de til gengæld passer bedre til vores målsætninger, siger John Buur Christiansen.

Han tilføjer, at den positive energibalance også spiller en væsentlig rolle i forhold til at bevare arbejdspladser, da BIOFOS i disse år er underlagt relativt store sparekrav på linje med resten af vandsektoren.

Der skal ikke hviles på laurbærrene

Målet for 2016 er, at BIOFOS skal afsætte 60 % mere energi, end der indkøbes – altså en forbedring på 10 %-point i forhold til 2015. Selvom der allerede er blevet skruet på mange knapper, findes der stadig et stort spare- og produktionspotentiale. For eksempel skal en større del af biogasproduktionen på Renseanlæg Avedøre fremover renses for CO2 og svovlbrinte, så det bliver til naturgas, der kan sælges til naturgasnettet. Det kan bedre betale sig end at producere el og fjernvarme med gasmotorer.

– Vi har stadig masser af muligheder for at optimere og skal blandt andet i gang med at kigge på ventilation og pumper. Hvis vi samtidig konverterer til bundbeluftning på Lynetten og Damhusåen efter samme skabelon som på Avedøre, kan vi også der se frem til markante fald i vores elforbrug. I forhold til referenceårene 2005 og 2007 er vores nettoudledning af CO2 nu sænket med over 80 %. Der er ingen tvivl om, at vi inden for en årrække kan nå fuld CO2-neutralitet, siger procesingeniør Carsten Thirsing.