COLOURBOX17574594
COLOURBOX.DK / Vichaya Kiatying-Angsulee

De skotske vandkunder sidder med ved forhandlingsbordet, når strategi og økonomisk ramme forhandles for vandsektoren, og det har givet resultater. Men vil en sådan model kunne fungere i Danmark?

Rundt omkring i de danske forsyningsselskaber er der nok mange, som har overvejet, om den måde, rammerne udstikkes på for forsyningsselskaberne, er den rette. Der tales meget om at “skabe værdi for kunderne”, når man bladrer gennem årsrapporter og oplæg til budgetter. Men måden, de økonomiske rammer og servicekrav udstikkes på, er af kritiske røster også blevet kaldt “bagudskuende” og ”ufleksible”.

I Skotland har man såkaldt aftalebaseret re-gulering, hvor man er gået skridtet videre i for-hold til at inddrage kunderne. Førhen foregik forhandlingerne med regulator ved forhandlingsbordet (sådan er det ikke i Danmark), men den plads er nu overtaget af kunderepræsentanter. I stedet er regulators rolle, dvs. den skotske pendant til Forsyningssekretariatet, at understøtte kundegruppen med informationer, undersøgelser etc. I praksis betyder det blandt andet, at den økonomiske ramme ikke er bundet så hårdt op på, hvordan økono-mien så ud sidste år.

Den model er de rigtig godt tilfredse med, og selv kalder Scottish Water modellen for “fremadskuende”.

“Det er den, fordi det altid handler om at skabe værdi for forbrugerne. De er nu direkte repræsenteret, og vi skal hele tiden kunne redegøre for, hvordan vi bruger pengene, og hvorfor det er en god idé. Hvis man ikke kan det, har man et gevaldigt problem, og den øvelse finder jeg rigtig god,” siger Alan Sutherland. Han er adm. direktør i Water Industry Commission for Scotland, som er den økonomiske tilsynsmyndighed for vand- og spildevandsindustrien i Skotland.

Hos DANVA har man også bemærket den skotske model, og fagleder hos DANVA med speciale i økonomisk regulering Bertel Ifversen siger, at “man bestemt kan se mod andre lande, og her er Skotland et af dem, man kan lade sig inspirere af”.

KUNDERNES STEMME VED FORHANDLINGSBORDET

Customer Forum blev oprettet efter af-tale mellem Water Industry Commission for Scotland, Scottish Water og Consu-mer Futures Unit under Citizens Advice Scotland – som hver spillede en unik rolle i prisfastsættelsesprocessen.Udpegning af medlemmer til Customer Forum:
• Medlemmerne er udpeget af Water Industry Commission for Scotland, dvs. regulator.
• Formanden vælges efter konsensus mellem vandsektorens parter efter indstilling fra Water Industry Commis-sion for Scotland.
• Arbejdet er lønnet med en daglig sats efter aftale mellem Water Com-mission, Citizens Advice Scotland og Scottish Water.

Hvad er den skotske model?

I Skotland er der kun ét vandselskab, Scottish Water. Når strategi og den økonomiske ramme er til forhandling, sker det mellem vandselskabet og repræsentanter for kunderne, som er or-ganiseret i “Customer Forum” under Water In-dustry Commission for Scotland, den skotske regulator og dermed pendant til Forsynings-sekretariatet.

Det har vist sig, at de “almindelige borgere”, som er udpeget til Customer Forum, er kommet med nogle andre ønsker end dem, som Scottish Water havde forventet. Det har nemlig langtfra handlet om at få lave priser.

“Det har fra dag ét handlet om at skabe værdi for kunderne. Nu har vi f.eks. som et primært mål at arbejde for en nettoudledning af CO2 på nul. Det er ikke en flygtig vision, men noget vi arbejder benhårdt for at opnå,” siger Alan Sutherland.

En anden topprioritet er hele tiden at arbejde tæt sammen med lokalsamfund for at kende deres behov for klimatilpasningsprojekter og lignende.

“Der er ingen tvivl om, at vores kunder for-står at prioritere. Når man analyserer fakta i fællesskab, kommer vi meget ofte frem til helt samme konklusion om, hvad vi skal gøre,” siger Alan Sutherland.

Man kan tale om, at der er et “skævt” forhold i informationsniveau, da eksperterne uden tvivl befinder sig i bl.a. Scottish Water, men for at “udligne” dette forhold, servicerer også Water Industry Commission kundernes repræsentanter med information. Den opgave er ikke lille, men Alan Sutherland vurderer, at “det måske nok gav en udfordring i starten”, men at det i stedet har givet en mere jævn arbejdsmængde hen over året. Tidligere var den slags information placeret i pukler, mest om-kring årsrapporter og lignende.

Ændrede metoder

På intet tidspunkt har nogen forlangt eller forventet, at de udvalgte borgere skulle være repræsentative for befolkningssammensætningen. I stedet er de udpeget, fordi de kommer med erfaring og kompetencer, som kan være forbrugerne til gavn. Det har betydet, at der er en overvægt af akademikere. Men et af kardinalpunkterne for Customer Forum er at arbejde for at lave forbrugerundersøgelser, som for alvor går i dybden og på den måde sikre, at beslutningsgrundlaget er så nuance-ret som muligt.

Og det har været en øjenåbner for den skotske regulator, the Water Industry Commission.

“Vi har førhen nok været for gode til at stille kunderne spørgsmål, som vi allerede kendte svaret på, så vi hørte det, vi gerne ville høre. Det er lavet om nu,” siger han.

Med kun ét vandselskab betyder det, at vandprisen er ens over hele landet. Man betaler det samme, hvad end man bor i Portree, Isle of Skye, med 2.000 indbyggere, eller man bor i Glasgow, Skotlands største by.

Til sammenligning er der i Danmark store forskelle på, hvad taksterne er for vand og spildevand.

“Forbrugerne giver udtryk for, at det er langt mere socialt inklude-rende på den måde. For det første, fordi de små samfund er meget aktive og gode til at give tilbagemeldinger. Anderledes sværere er det at få lo-kalsamfundet med i de større byer, hvor der bor flere mennesker, og befolkningssammensætningen er mere kompleks,” siger Alan Sutherland.

Figur 1: Reguleringsmodel med aftalte mål for service, kvalitet og pris.

Hvorfor bagudskuende?

Der har været debat i forskellige medier i Danmark om den model, vi har for regulering af vandsektoren. Ordet “bagudskuende” bruges mange steder, når man taler med forskellige aktører. Og hvorfor så det?

I Danmark har vi indtægtsrammeregulering og hvile-i-sig-selv-princippet. Sidstnævnte betyder, at selskaber kun må opkræve indtægter, så de balancerer med udgifterne over en årrække. Derfor er det ikke kommercielt interessant for firmaer at engagere sig i vandbranchen.

Vi har haft indtægtsrammeregulering siden 2010, hvor man adskilte forsyningsselskaber fra kommunerne for at øge effektiviteten i vandsektoren, der som bekendt er en monopolsektor.

Forsyningssekretariatet udstikker nu en økonomisk ramme for, hvad vandselskaberne maksimalt må opkræve for vand og spildevand hos kunderne. Den udstukne ramme for indtægterne er baseret på tidligere års rammer samt en korrektion for inflation, effektiviseringskrav og eventuelle tillæg. Og inden for denne ramme afgør vandselskabet selv, hvad taksten skal være.

En udfordring i dette system er, at forbrugere og politikere ofte vil have bedre miljø, eksempelvis skal overløb reduceres kraftigt, og kravene til rensning og klimasikring stiger. Læg dertil, at drikkevandet skal have fødevarestandard. Øgede krav til kvalitet og service har betydet, at man har lavet et tillægssystem, så selskaberne kan få ekstra penge, hvis de har et konkret projekt, og på den måde er der en vis tilpasning af systemet til den ændrede virkelighed.

Men der er mange forskellige drikkevandsselskaber i Danmark, som alle er vidt forskellige målt på serviceniveau, forsyningssikkerhed og investering i rørsystemer.

“Det vil sige, at den økonomiske ramme grundlæggende beregnes ud fra sidste år – altså bagudskuende. Vil man have lov til at opkræve ekstra penge, må man søge om lov og skal opfylde en række betingelser. Det er en ret mekanisk model, hvor selskaberne kan blive udfordret, når de hidtidige rammer ikke dækker de fremadrettede behov.

Eksempelvis oplever mange udfordringer, når de eksisterende produktionsanlæg skal udskiftes med nye anlæg, der skal leve op til langt højere standarder og derfor er dyrere end de gamle,” siger fagleder i DANVA Bertel Ifversen.

Alan Sutherland, adm. direktør i Water Industry Commission for Scotland. Foto: Water Industry Commission for Scotland.

Vil det virke i Danmark?

I Danmark er der ifølge Miljøstyrelsen omtrent 2.600 almene vandforsyningsselskaber, heraf er knap 90 kommunalt ejede. I alt cirka 2.599 mere end i Skotland, og forskellene i størrelse er voldsom. Men derfor er det langtfra udelukket, at den skotske model kan bruges i Danmark. Det vurderer Bertel Ifversen.

“Det er ikke noget, vi har forholdt os konkret til, men ud fra tidligere dialog med Alan Sutherland fra Water Industry Commission, kunne en model, hvor selskaberne forhandler direkte med kunderne, potentielt gøre, at mindre selskaber end ellers vil kunne få adgang til aftalebaseret regulering, da kunderne overtager en væsentligt del af den opgave, der ellers skal løses af en central regulator, der har begrænset kendskab til de lokale forhold.”

Konsulentfirmaet Copenhagen Economics har tidligere set på aftalebaseret regulering i Danmark og har i den sammenhæng skitseret en model med en fall-back-mekanisme, der træder i kraft, såfremt kunder og selskaber ikke kan blive enige. En fall-back-mekanisme kunne f.eks. være en indtægtsrammeregulering, som i det nuværende system.

Sådan er det også i Skotland, men for Alan Sutherland er det ”på ingen måde” en reel mulighed, og man har til dato aldrig haft brug for den.

“Det er simpelthen ikke en mulighed. Det ville stille alle parter i ekstremt dårligt lys og være så stort et prestigetab, at jeg ikke har fantasi til at forestille mig, det kan ske,” siger Alan
Sutherland.

En indbygget mekanisme for, at enighed kan opnås, er også, at formanden for Customer Forum er udpeget ved konsensus mellem alle de involverede parter. Kan man ikke blive enige, må man starte en ny proces med at finde en formandskandidat. Dette er også med til at sikre et fornuftigt arbejdsklima organisationerne imellem.

I Danmark er vandselskaberne kommunalt-ejede, forbrugerejede eller under andre ejerformer, hvor kunderne har direkte eller indirekte indflydelse på bestyrelsens sammensætning, ligesom der er forbrugerrepræsentanter i bestyrelserne.

Et retorisk spørgsmål kunne derfor være, om kunderne på den måde ikke allerede er sikret en stemme i den danske model?

“Det kan man sige, og vi har ikke forholdt os til, hvordan inspiration fra den skotske model mere konkret kan bruges i Danmark. Jeg har dog noteret mig, at baggrunden for at have kunderne som en direkte forhandlingspart i Skotland var, at man ville trække kunderne tættere på forsyningsselskabet,” siger Bertel Ifversen.

Den udlægning bekræfter Alan Sutherland.

”Det viser vores kundeundersøgelser til fulde. Vi er blevet bedre til at lave dem og bedre til at lytte til de svar, som vi måske ikke havde forventet at få.”