CarstenNystrup.jpg
-

Behovet for store investeringer i nye anlæg gør lånefinansiering til et nødvendigt værktøj, der i stigende grad bruges af vandselskaberne. Men ikke alle ser lige positivt på udviklingen.

Når vandselskaberne investerer i nye anlæg eller infrastruktur, sker det stadig oftere med lånefinansiering frem for kontantfinansiering over taksten. Ifølge en opgørelse fra DANVA stiger sektorens lån årligt med op til to mia. kr. og nærmer sig i dag 17 mia. kr.
Et af de selskaber, der bidrager til udviklingen, er Novafos i Birkerød. Selskabets årlige anlægsbudget er på 800 mio. kr., og heraf bliver 600 mio. kr. hentet hos KommuneKredit som lån, fortæller adm. direktør Carsten Nystrup.
“Vi har en generel politik om videst muligt at udnytte den fulde økonomiske ramme, vi får meddelt fra Forsyningssekretariatet, men rammen kan typisk ikke rumme behovet for investeringer. Vi slås, som andre, med et efterslæb på vedligehold af kloaksystemerne i hovedstadsområdet samt et akut behov for klimasikring,” siger Carsten Nystrup.
Han peger blandt andet på, at Novafos i dele af forsyningsområdet er ved at gennemføre vejvands-separering med mulighed for tilkobling af tagvand etc., så regnvand adskilles fra kloakvand i et selvstændigt afledningssystem.

Vi ønsker ikke, at den nuværende generation over deres vandpris skal betale for en fornyelse af anlæggene, der holder de næste to-tre generationer. Det ville ikke være fair.

God måde til at sprede byrden

Novafos’ villighed til at optage lån er ikke ny. I det tidligere Nordvand med ejerkommunerne Gentofte og Gladsaxe blev vandtaksten i 2011 reduceret med 25 % som en konsekvens af reguleringen ved Forsyningssekretariatet. Derfor var det nødvendigt at optage lån til planlagte investeringer, fortæller Carsten Nystrup:
“Vores aktiver er af en sådan alder, at de årlige afskrivninger ikke giver rum til at gennemføre de nødvendige investeringer inden for den økonomiske ramme.”

Før 2007, da alle vandselskaber var en del af den kommunale forvaltning, blev investeringer gennemført som kontantfinansiering over vandtaksten. Med delvis lånefinansiering fordeles udgifterne derimod over en længere årrække og flere generationer. Eksempelvis vil aktiver som ledningsnet til spildevand blive fordelt over den tekniske levetid på 75 år.
“Vi ønsker ikke, at den nuværende generation over deres vandpris skal betale for en fornyelse af anlæggene, der holder de næste to-tre generationer. Det ville ikke være fair. Lånefinansiering er en god måde til at sprede byrden, samtidig med at vi holder taksten nede,” siger Carsten Nystrup.

Der er en bagside ved at låne

Dette argument genkender man hos Lolland Forsyning i Nakskov. Ifølge adm. direktør Mette Obel Jepsen traf selskabets bestyrelse for nogle år siden beslutning om at anvende lånefinansiering, selvom selskabet har luft op til loftet af sin økonomiske ramme. Men modsat Novafos vil Mette Obel Jepsen holde lånefinansiering på et absolut minimum, fordi der er en bagside ved lånene, mener hun.
“Med større lån får vi højere finansielle omkostninger, som vi på denne måde overlader til eftertiden. Derfor ønsker vi at lånefinansiere så lidt som overhovedet muligt. Det giver de laveste takster på sigt,” siger Mette Obel Jepsen og peger på, at effektiviseringskrav også vil påvirke selskabets udgifter til finansiering som følge af ændrede grundvilkår i reguleringen.
“Det interessante er jo, at vi som forsyningsselskab også skal effektivisere på vores finansielle omkostninger, hvilket jo i sig selv er svært, når man har fastforrentede lån. Og jo højere gæld, desto større effektiviseringskrav. Dette er endnu en grund til at reducere lånefinansieringen mest muligt,” konstaterer Mette Obel Jepsen.

Vi ønsker at lånefinansiere så lidt som overhovedet muligt. Det giver de laveste takster på sigt.

Lægger an til mindre låntagning

Lolland Forsyning har dog optaget lån for ganske store beløb. Men hvor Novafos står med investeringsprojekter over hele produktpaletten, er investeringerne på Lolland langt overvejende målrettet spildevandsområdet.

I 2017 udgjorde selskabets langfristede gæld godt 386 mio. kr. Dette skyldes dels meget store investeringer efter kommunesammenlægningen, hvor selskabet pludselig stod med 67 renseanlæg, det største antal i Danmark, dels store udgifter forbundet med kloakering i åbent land og over store arealer. En strukturplan lagde grunden til betydelige effektiviseringer, hvor Lolland Forsyning arbejder på at centralisere rensningen af spildevandet til kun syv renseanlæg. I dag er man nede på 47 renseanlæg, fortæller direktøren.
“Bestyrelsen ønsker at holde vandtaksten så lav som mulig, og derfor måtte vi lånefinansiere i stort omfang for at kunne realisere de nødvendige projekter. Det ville desuden have været betydeligt dyrere, hvis vi havde valgt at reinvestere i de mange, gamle anlæg,” siger Mette Obel Jepsen.

Hovedparten af strukturplanen vil være gennemført i løbet af 2019. Herefter vil selskabets brug af lånefinansiering falde markant, forventer hun. I skrivende stund forbereder Mette Obel Jepsen derfor et budget- og strate gioplæg til bestyrelsen med minimal brug af lånefinansiering.
“Vi lægger an til at låne så lidt som muligt. Men jeg anerkender også, at det stadig kan være nødvendigt at låneoptage, især til nyinvesteringer,” siger hun.

Kræver sikre rammer

Hos Novafos forventer Carsten Nystrup at fortsætte den betydelige lånefinansiering. Selskabets budgetmodel rækker 30 år frem, og ikke meget tyder på, at det nuværende investeringsbehov falder, vurderer han.

Dette kræver dog, at Forsyningssekretariatet sikrer tilstrækkelige økonomiske rammer, så Novafos og andre vandselskaber kan honorere afdrag og forrentning af lånene, påpeger han. Men siden sektorens økonomi kom under regulering, har der været disharmoni mellem perioden, som lånene afvikles over, og afskrivningsperioden på de aktiver, der investeres. Eksempelvis skulle lån optaget hos KommuneKredit først afvikles over 25 år, siden over 40 år, mens afskrivningen på aktiver typisk sker over 75 år. Det giver usikkerhed om fremtidens udgifter til forrentning og afdrag på lån, mener Nystrup:
“Dette kan vi ikke leve med. Man bør sikre, at vi fortsat kan afvikle lånene i regi af KommuneKredit, der har den laveste rentefod. Ellers vil det gå ud over investeringsniveauet og i sidste ende muligheden for at kunne håndtere klimaudfordringer. Så står vi med et samfundsproblem.” 

Disclaimer

DANVAs vurderinger af de juridiske problemstillinger er tænkt som sparring/vejledning, som kan anvendes i forsyningernes egen sagsbehandling. Vurderingerne er foretaget med afsæt i gældende lovgivning og praksis på tidspunktet for vurderingen, og der tages således forbehold for eventuelle, senere lovændringer og/eller ændring af rets- og administrativ praksis. DANVA påtager sig herefter intet ansvar for eventuelle tab eller skader som følge af det publicerede materiale under ”Spørgsmål & Svar” eller tredjemands brug heraf, hvad enten dette skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i eller manglende opdatering af materialet eller andre årsager.