En opgørelse af en gennemsnitshusstands udgift til vand siden 1985 vi ser, at udgiften har været konstant stigende, dog har den været konstant for de seneste år. For drikkevand har udgiften til drikkevandsselskaberne næsten været konstant omregnet til 2017-priser i hele perioden. Der kommer dog et spring i perioden fra 1994 til 1998, hvor afgiften på ledningsført vand på 5 kr. pr. m3 blev indført. Priserne på drikkevand er selvfølgelig steget i perioden, men stigningen modsvares af et fald i vandforbruget, hvilket betyder, at den samlede udgift til drikkevand ligger på et konstant niveau for en gennemsnitlig husstand. For spildevand har der været en kraftig stigning i husstandens udgift fra midten af firserne og 10 år frem, hvor spildevandsselskaberne har udbygget renseanlægs kapaciteten og effektiviteten som resultat af kravene i Vandmiljøplan I.

De seneste år har selskaberne været nødt til at hæve taksterne yderligere for at imødekomme investeringerne i klimatiltag, der skal sikre, at de øgede regnmængder kan håndteres bedst muligt.

Fælles for både drikkevands- og spildevandsselskaberne gælder, at taksterne vil stige, når vandforbruget falder, da en stor del af selskabernes driftsudgifter er faste udgifter, som ikke er afhængige af, hvor meget vand, der leveres til kunderne, eller hvor meget spildevand, der renses. Som tommelfingerregel anses cirka 50 % af et drikkevandsselskabs driftsomkostninger for at være faste. For spildevandsselskaberne er andelen cirka 70 %.

Se uddybende forklaring om regler, nationale planer og reformer, der har haft indflydelse på pris og vandforbrug her.