Der er generelt ikke noget behov for, at indtægterne i et enkelt år skal bruges for at fastholde indtægtsrammen.

Der er generelt ikke noget behov for, at indtægterne i et enkelt år skal bruges for at fastholde indtægtsrammen.

Hører I til de mest effektive i Forsyningssekretariatets benchmarking?

Der er dog en vigtig undtagelse, hvis man er blandt de mest effektive i Forsyningssekretariatets benchmarking. Konkret kan et selskab forvente højere effektiviseringskrav, hvis dets omkostninger falder til under det omkostningsniveau Forsyningssekretariatet normalt beregner selskabet ville have, hvis det blev drevet fuldt effektivt. Ud fra Forsyningssekretariatets eksisterende praksis må man forvente, at der kun bliver tale om hensyntagen til ekstraordinært faldende omkostninger, hvis der er tale om et markant fald. Mindre fald i omkostningerne må altså alt andet lige forventes at føre til højere effektiviseringskrav for fuldt effektive selskaber.

Flere selskaber forventer stigende omkostninger

DANVA har bemærket, at flere selskaber forventer stigende omkostninger pga. Covid-19, så det er lige nu uklart hvor omfattende ovenstående problemstilling er.

Man skal i denne forbindelse huske at anlægsprojekter, der går i stå kun indregnes med afskrivningen og ikke udlægget til investeringen, mens driftsomkostninger indregnes fuldt i året. Har man anlægsprojekter, der går i stå, men stigende driftsomkostninger til Covid-19 tiltag, kræver det en individuel vurdering i det enkelte selskab.

Vi hører derfor meget gerne fra selskaber, der forventer at løbe ind i denne problemstilling, så vi fra DANVAs side kan indgå i en dialog med Forsyningssekretariatet for at afklare, om de har til hensigt/mulighed for at imødegå, at selskaber med faldende omkostninger pga. Covid-19, bliver straffet med højere effektiviseringskrav.

Uddybning

Indtægtsrammen er et loft over jeres indtægter, og der er som udgangspunkt ikke noget behov for at have omkostninger af en given størrelse for at opretholde indtægtsrammen. Det er med Vandsektorlov II blevet muligt at henlægge opkrævet men ikke brugte indtægter til egenkapitalen, så længe det sker i overensstemmelse med hvile-i-sig-selv-princippet. Det er klart, at rammen vil blive påvirket, hvis I har udsving i ikke-påvirkelige omkostninger, der justeres med 2 års forsinkelse efter de aktuelle omkostninger, men dette er alene en likviditetsforskydning.

Tilsvarende kan forsinkelse af tillægsgivende projekter betyde senere ibrugtagen og aktivering, således at der går længere tid, før man får tillægget og dermed potentielt har et udlæg i længere tid.

Endelig kommer der fra 2023/24 fleksible indtægtsrammer, hvor rammerne sandsynligvis bliver tilpasset de faktiske omkostninger i 4 forudgående år. Et år med ikke repræsentativt lave omkostninger kan få en vis betydning her, hvis ikke der korrigeres for det ved beregningen af den nye indtægtsramme. Et udsving har dog ikke betydning, hvis man indhenter forsinkelsen i et af de andre år, Forsyningssekretariatet kommer til at tage udgangspunkt i. Det vil forventeligt sige, hvis I indhenter det udsatte i 2021 (vand) eller 2021/2022 (spildevand). Generelt er der således ikke grund til at bekymre sig i forhold til, at man skal have brugt indtægterne i et enkelt år.

Hvis man er blandt de mest effektive selskaber i Forsyningssekretariatets benchmarking kan faldende omkostninger i et enkelt år derimod potentielt have stor betydning.

Forsyningssekretariatet udregner selskabernes effektiviseringspotentiale ved først at måle det såkaldte efficiensniveau ud fra de faktiske omkostninger. Har man eksempelvis faktiske omkostninger på 100 mio. kr. og er 90% effektiv, beregner Forsyningssekretariatet, at selskabet, hvis det var fuldt effektivt, ville have brugt 100 mio. kr. x 90% = 90 mio. kr. Hvis selskabet har en indtægtsramme på fx 98 mio. kr. bliver effektiviseringspotentialet i selskabet opgjort til 98 mio. kr. – 90 mio. kr. = 8 mio. kr.

Lad os sige, at selskabet som følge af Covid-19, nu kun bruger 90 mio. kr. – ja så vurderer Forsyningssekretariatet, at selskabet er  100 % effektivt. Indtægtsrammen har fortsat et effektiviseringspotentiale på 98 mio. kr. – 90 mio. kr. = 8 mio. kr. Dette effektiviseringspotentiale divideres med 8, når sekretariatet udmønter årlige individuelle effektiviseringskrav – selskabet får altså krav på 8 mio. kr. / 8 = 1 mio. kr. det første år.

Problemerne ved faldende omkostninger opstår, hvis selskabets omkostninger falder til under det ”normale” beregnede effektive niveau. Hvis selskabets omkostninger i eksemplet ovenfor falder til 80 mio. kr. i stedet for til 90 mio. kr., ja så vurderer Forsyningssekretariatet, at selskabets effektive niveau nu er 80 mio. kr. – altså 10 mio. kr. lavere end i en normal situation.

Det betyder, at selskabets effektiviseringspotentiale nu opgøres til 98 mio. kr. – 80 mio. kr. = 18 mio. kr. Effektiviseringskravet det første år stiger dermed til 18 mio. kr./8 = 2,25 mio. kr.

Normalt beregnes det effektive niveau i et selskab ved at sammenligne dets faktiske omkostninger med de faktiske omkostninger hos de såkaldte frontselskaber. Frontselskaber er de selskaber, Forsyningssekretariatet vurderer som værende de mest effektive. Der er skærpede krav til, at omkostninger i frontselskaber skal være repræsentative. Når Forsyningssekretariatet skal vurdere effektive omkostninger i det enkelte selskab, tager de imidlertid ikke nødvendigvis udgangspunkt i frontselskaberne. Hvis et selskabs omkostninger ligger foran fronten, tager Forsyningssekretariatet ikke udgangspunkt i de beregnede effektive omkostninger i benchmarkingen, men i selskabets egne omkostninger i det pågældende år.

Det betyder, at nedadgående udsving i omkostningerne for selskaber tæt på fronten alt andet lige fører til øgede effektiviseringskrav. Selskaber kan forvente et ekstra krav det første år svarende 1/8 af det ekstraordinære fald i omkostningerne.

DANVA biintervenerede i en klagesag herom for Frederiksberg Forsyning og Kalundborg Forsyning i indtægtsrammen for 2019-2020.

DANVA vil være ekstra opmærksomme på usædvanlige fald i omkostningerne, når Forsyningssekretariatet fastlægger frontselskaber, baseret på omkostninger fra 2020 (forventeligt BM for indtægtsrammen 2022-23 for spildevand og 2023-26 for vand). Ellers risikerer hele branchen ekstra effektiviseringskrav.