Tilbagestrømning fra kunders installationer i ledningsnettet har i flere tilfælde forårsaget drikkevandsforurening.

Risikoen for tilbagestrømning bør vurderes i forbindelse med drikkevandsselskabets implementering af DDS, og den bør tages med i betragtning, når der igangsættes kildesporing ved mistanke om eller konstatering af drikkevandsforurening.

Drikkevandsselskabets krav til installationer

Den vigtigste indsats er naturligvis at forebygge, at tilbagestrømning fra installationer til ledningsnettet kan ske.

Drikkevandsselskabet kan præcisere, at vandinstallationers tilbagestrømningssikring skal udføres i henhold til DS/EN 1717 med mindre andet er specifikt aftalt. Ved kildesporing kan nedenstående liste over risici for tilbagestrømning anvendes som inspiration.

Vejledningsmateriale om tilbagestrømningssikring

Erhvervs- og byggestyrelsen har publiceret Rørcenteranvisning 015: Tilbagestrømningssikring af vandforsyningssystemer http://www.ebst.dk/publikationer/byggeri/Tilbagestroemningssikring_af_vandforsyningssystemer/index.htm 


Ifølge anvisningen er de mest almindelige risici for forurening af drikkevand:

  • Manglende tilbagestrømningssikring ved regnvandsanlæg, laboratorie- og industrianlæg.
  • Fast forbindelse mellem drikkevands- og regnvandsledninger.
  • Blødgøringsanlæg, filtre og lignende uden kontrollerbar kontraventil, vakuumventil eller tilsvarende sikring mod tilbageløb.
  • Nye installationer uden særskilt tilbagestrømningssikring.
  • Diverse komponenter, der ikke opfylder kravene i BR08 vedrørende tilbagestrømningssikring.
  • Armaturer til drikkevand monteret med gummislanger.
  • Varmtvands drikkeautomater, isterningmaskiner mv. monteret med gummislanger.
  • Topbetjente vaskemaskiner, der kobles på køkkenvandhanen, uden at det er kontrolleret, om der er kontraventil på koldt- og varmtvandstilgangen, og om køkkenhanens svingtud kan tåle at stå under vandtryk.
  • Nyinstallering uden tilbagestrømningssikring ved stikkets indføring i bygning.
  • Fejlinstallation ved spulearrangementer til spildevand.
  • Løse vandslanger på byggepladser uden monteret tilbagestrømningssikring.
  • Installationer ved dyrehold uden tilbagestrømningssikring.
  • Fejlinstallationer i industri og landbrug med risici for forurening af drikkevandet.
  • Manglende tilbagestrømningssikring ved trykforøgeranlæg/vaskehaller mv.

 

Anvisningen indeholder også information om, hvad tilsyn og vedligeholdelse bør indeholde for de forskellige typer af tilbagestrømningssikring.

Anvisningen opsummerer følgende relevante forhold om lovgivningen:

  • En forsyning har, jævnfør normalregulativet, mulighed for at pålægge ejerne at lade foretage de foranstaltninger, som vandforsyningen finder ønskelige af hensyn til vandinstallationens forsvarlige funktion – herunder pålægge ejeren at etablere og dokumentere kontrol af tilbagestrømningssikring. Det gælder både i forbindelse med nyanlæg og i forbindelse med eksisterende anlæg
  • En autoriseret installatør har pligt til at underrette ejeren, hvis han opdager forhold, der kan medføre fare for mennesker eller skade på ledningsanlæg
  • En autoriseret installatør skal udføre anlæggene, så funktionskravene i Bygningsreglementet og kravene i Vandforsyningslovgivningen er opfyldt. Desuden skal krav opstillet af forsyningen opfyldes
  • Ved fare/uheld har kommune/forsyning mulighed for at påbyde brug af tilbagestrømningssikringer i eksisterende anlæg
  • Bestemmelser i byggelovgivningen, som varetager sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn, skal være opfyldt gennem hele bygningens levetid. Der er således krav om vedligeholdelse.
  • En forsyning har hjemmel til at påbyde at tilbagestrømningssikringer vedligeholdes og også hjemmel til at kræve kontrol af, om denne vedligeholdelse finder sted.