Drikkevandsselskabernes kontrolprogram udgøres af den lovpligtige kontrol med baggrund i Drikkevandsbekendtgørelsen samt driftskontrol.

Den lovpligtige kontrol, særligt kontrollen af de mikrobiologiske parametre, kan ikke stå alene. Der er behov for at drikkevandsselskaberne har en driftskontrol af mikrobiologisk vandkvalitet.

Det er vigtigt, at det er veldefineret, hvornår og hvordan der skal reageres på analyseresultater. Dette uanset om der er tale om resultater af den lovpligtige kontrol eller driftskontrol. Se forslag til aktionsskema "Krav til mikrobiologisk vandkvalitet" i mediebibliotek. Et sådant skema skal altid drøftes med drikkevandsselskabets myndighed inden ibrugtagning.

Lovpligtig kontrol

For vandværker, der producerer eller distribuerer mere end 3000 m3 drikkevand, er hyppigheden af kontrolanalyserne anført i Drikkevandsbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal foretages hyppigere analyser, hvis tidligere undersøgelser viser anlæggets sårbarhed overfor forurening, eller andre forhold taler for det.

Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte, at kontrollen på ledningsnet og kontrol med uorganiske sporstoffer og organiske mikroforureninger på vandværkerne nedsættes, hvis tidligere analyser viser ensartede og væsentligt lavere værdier end kvalitetskravene.

DANVA anbefaler ikke, at der søges om nedsat kontrolhyppighed.

Driftskontrol

Driftskontrollen omfatter mange forskellige typer af kontrolforanstaltninger fra visuelt tilsyn, inspektioner til mikrobiologiske og kemiske analyser.

Drikkevandsselskabernes driftskontrol skal fastlægges med udgangspunkt i forsyningsstrukturen og på baggrund af vurdering af risiko efter principperne i DDS.

Antallet af driftskontrolanalyser skal fastlægges ud fra en vurdering af, hvor lang tid man er villig til at acceptere, at der har været en overskridelse af bekendtgørelsens krav om vandkvalitet, uden at man har opdaget det.

Både ved de traditionelle analyser og ved anvendelse af hurtigmetoder som supplement til de traditionelle analyser, kan det anbefales, at man under normal drift udarbejder en serie af resultater, som viser normalt niveau (baseline) på de enkelte prøvesteder. Herved bliver et eventuelt skred i kvaliteten synligt.

Det er vigtigt, at drikkevandsselskabet har en klar aftale i kontrakten med analyselaboratoriet om priser og bemanding under beredskabshændelser. Kontrakten skal sikre, at laboratoriet kan håndtere beredskabshændelser.

Se også DANVAs vejledning nr. 87: ”Vejledning i planlægning af drikkevandskontrol” i mediebiblioteket. Vejledningen giver anbefalinger til drikkevandsselskaber om god praksis for kontrol af vandkvalitet.

Analyser under beredskab

For mange af de rutinemæssigt anvendte analyser – særligt til fastlæggelse af mikrobiologisk vandkvalitet – tager det lang tid fra prøven udtages til resultatet foreligger. Tag derfor alternative analysemetoder i brug, herunder også on-line måling, og se nærmere på, hvilke andre kvalitetsparametre, der kan bidrage til information om forureningens udbredelse.

Type og omfang af analyser, der skal sættes i gang afhænger af forureningens karakter. Det er vigtigt at overveje hurtige alternative metoder som supplement til de traditionelle analyser.

Analyseomfang

De hyppigste forureningshændelser handler om mikrobiologisk forurening. Kvalitetskravene for de mikrobiologiske parametre fremgår af drikkevandsbekendtgørelsen.  

Der arbejdes i en lang række udviklingsprojekter på at skabe muligheder for egentlig on-line overvågning af vandforsyning. Se mediebiobliotek for litteratur om anvendelse af alternative analysemetoder.

Prøveudtagningssteder

Som led i analysestrategien for den almindelige driftskontrol bør mulige ekstra prøveudtagningssteder, der kan anvendes i forbindelse med evt. forureningshændelser, identificeres. Sørg for at have adgang til stederne uanset ugedag og klokkeslæt. Evt. kan drikkevandsselskabet også opsætte egne haner.

Sålænge kilden til forureningen endnu ikke er identificeret, er det vigtigt at få udtaget prøver fra alle dele af forsyningsnettet fra kilde til kunde, for at lokalisere problemet. Man skal ikke afvente resultater af f.eks. prøver af råvandet, inden der udtages prøver i behandlingsdelen, fra rentvandstanke mv.

Flere samtidige prøver forskellige steder i systemet giver bedre mulighed for at få belyst situationen. Generelt kan det ikke betale sig at spare på mikrobiologiske analyser i et sådant tilfælde. En hurtig identifikation af problemet opvejer altid disse ekstra udgifter.