Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, MAD2020.136.

Spørgsmål

Kan et vandselskab tilpligtes at udlevere dokumenter vedrørende finansiering af projekter, som kun har været udvekslet med vandselskabets holdingselskab?

Svar

Ja, det følger af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse (MAD2020.136), hvor en aktindsigtsanmodning skulle behandles efter miljøoplysningsloven, med den konsekvens, at der ikke kunne meddeles afslag.

Uddybende svar

MAD2020.136 vedrører en sag, hvor et spildevandsselskab modtog en aktindsigtsanmodning, som den meddelte afslag på. Aktindsigtsanmodningen angik nogle dokumenter om selskabets finansiering af renovering af renseanlæg. Spildevandsselskabet begrundede sit afslag i flere forhold: dokumenternes interne karakter, væsentlig økonomisk betydning for udbudsprocessen og det pågældende spildevandsselskab, fortrolige informationer omfattet af tavshedspligten samt en potentiel sagsbehandlingsbyrde som følge af aktindsigtsanmodninger. Alle disse forhold blev afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet. 

Miljøoplysningsloven (LBK nr. 980 af 16/08/2017) regulerer aktindsigt i miljøoplysninger og gælder for alle myndigheder m.v., der er omfattet af § 1 i offentlighedsloven fra 1985, men også for organer, der har offentligt ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet, og som er underlagt offentlig kontrol. Dette følger af miljøoplysningslovens § 1. Da spildevandsselskabet er ejet af et holdingselskab, som er 100 % ejet af kommunen og varetager funktioner, der kan have indflydelse på miljøet, finder miljøoplysningslovens anvendelse i den konkrete sag. Miljøoplysningslovens bestemmelser henviser i vidt omfang til offentlighedsloven fra 1985 (LOV nr. 572 af 19/12/1985), hvorfor denne ældre udgave af offentlighedsloven stadig er relevant ved afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger.

Ifølge 1985-offentlighedslovens § 7, nr. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Det afgørende for, om dokumenter kan anses for ”interne” er, om de er udvekslet med udenforstående. Spildevandsselskabet har gjort dokumenterne tilgængelige for sit holdingselskab, og Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer derfor, at de har mistet deres karakter af at være interne. Det forhold, at holdingselskabet via direkte eller indirekte ejerskab har bestemmende indflydelse over spildevandsselskabets virksomhed, kan ifølge nævnet, ikke føre til et andet resultat. Dokumenter, der udveksles mellem selskaber inden for samme koncern, anses således ikke for at være interne.

Derudover afviser nævnet, at afslag på aktindsigt kan begrundes med, at man herved undgår økonomisk skadevirkning for de bydende selskaber i udbudsprocessen. Dette skyldtes konkret, at de undtagne oplysninger alene angik spildevandsselskabets forhold og ikke de bydende selskaber.

Der kan meddeles afslag på aktindsigt med henvisning til at afværge skade på spildevandsselskabets egen virksomhed, jf. 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5; væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser”. Denne bestemmelse skal dog fortolkes i overensstemmelse med miljøoplysningsdirektivets art. 4, stk. 2, hvorefter de grunde, der kan føre til afslag, skal fortolkes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde. Denne EU-retlige regel fører ifølge nævnet til, at oplysningerne ikke kan undtages aktindsigt. Nævnet lægger blandt andet vægt på, at spildevandsselskabet ikke har konkretiseret, hvordan udleveringen af dokumenterne kan have økonomisk skadevirkning. 

Sagen illustrerer således den forholdsvis restriktive fortolkning, som Miljø- og Fødevareklagenævnet anlægger i sager om afslag på aktindsigt, der vedrører miljøoplysninger omfattet af miljøoplysningsloven.