Som bekendt har DANVA siden 2009 italesat reguleringen, der angår vandselskabernes mulighed for at få restancer i hus. Bestyrelen og sekretariatet er opmærksomme på, at emnet har stor bevågenhed blandt medlemmerne, hvilket bemærkninger fra salen i forbindelse med foreningens generalforsamling maj 2016 også vidnede om.
DANVA har tidligere orienteret om Energitilsynets interesse for at skaffe sig et overblik over el-produktionen hos spildevandsselskaberne. Den potentielle risiko var, at Indenrigsministeriet efter tilsynets afrapportering ville beslutte, at der skulle ske en reduktion i kommunernes bloktilskud. Begrundelsen skulle i givet fald være, at der var sket en overførsel af midler fra kommunernes el-virksomhed til deres spildevandsaktivitet.
Energitilsynet kontakter i øjeblikket flere spildevandsselskaber mhp. at danne sig et overblik over el-produktion i den branche.