Vandsektoren udfører klimatilpasning, energiproduktion og andre samfundsmæssige opgaver ud over at løse kerneopgaven. Men udkastet til ny regulering afspejler ikke denne økonomiske virkelighed. Effektiviseringskravet står stadig centralt.
En ny regulering skal løsne spændetrøjen om selskaberne og i stedet understøtte grøn omstilling og sektorkobling. Selskaberne vil gerne, men mange oplever, at de ikke får lov at bidrage med det, de kan.
I stedet for at vise mistillid over en bred kam, burde myndighederne koncentrere sig om at få de selskaber, der faktisk har udfordringer, på højkant. Sådan lyder det fra Helle Korsgaard, der er adm. direktør i Thisted Vand.
DANVA underkender principper i oplægget til en ændret lov, mens flere vandselskaber beskriver konkrete problemer med at gennemføre produktion af grøn energi og andre klima- og miljøaktiviteter.
DANVA og Danske Vandværker vil undersøge de berostillede skattesager. Undersøgelserne skal give indsigt i problemstillingerne, rejst i sagerne hos Landsskatteretten, ligesom et indblik i ”hele sagskomplekset” skal indgå i drøftelserne mellem DANVA, Danske Vandværker og Skatteministeriet om et retsligt forlig og dets rækkevidde.
Som bekendt har DANVA siden 2009 italesat reguleringen, der angår vandselskabernes mulighed for at få restancer i hus. Bestyrelen og sekretariatet er opmærksomme på, at emnet har stor bevågenhed blandt medlemmerne, hvilket bemærkninger fra salen i forbindelse med foreningens generalforsamling maj 2016 også vidnede om.
DANVA har tidligere orienteret om Energitilsynets interesse for at skaffe sig et overblik over el-produktionen hos spildevandsselskaberne. Den potentielle risiko var, at Indenrigsministeriet efter tilsynets afrapportering ville beslutte, at der skulle ske en reduktion i kommunernes bloktilskud. Begrundelsen skulle i givet fald være, at der var sket en overførsel af midler fra kommunernes el-virksomhed til deres spildevandsaktivitet.
Som bekendt er et af elementerne i Vandreformen af 2009, at vandselskaberne skal overgå til at være skatteobjekter. I den forbindelse skal der laves selvangivelser for 2010. For selskaber som overgik til skattepligt den 1. januar 2010 skal dette ske med afsæt i Selskabsskattelovens § 5D.
Reglerne om inddrivelse, fortrinsret og lukkemuligheder er undergået forandringer på grund af dels Vandreformen (lov nr. 469/2009)) dels Inddrivelsesreformen (lov nr. 1333/2008).
Fokus på ledelse af vandselskaber, organisatoriske udfordringer, ejerskab og selskabsgørelsens konsekvenser.
Adskillige forsyninger har restancer, som forfaldt før 2010 – og som selskaberne gerne vil anvende fortrinsretten i forhold til. Fortrinsretten angår retten til at få opfyldt sine krav forud for andre kreditorer – men fortrinsretten blev ophævet 01.01.2011 i forbindelse med Vandreformen, se lov nr. 460/2009.
Selvom takstfastsættelsen er overordentlig væsentlig for vandselskabernes økonomiske overlevelsesevne, findes der dog også andre måder at forbedre likviditeten på. En af disse måder er at forbedre styringen af vandselskabets skyldnere. At skabe faste og enkle procedurer for behandlingen af restancer kan spare både tid og ressourcer til administration.
Et element i Vandreformen af 2009 var, at vandselskaberne skulle overgå til at være skatteobjekter. I den forbindelse bliver det relevant at fastsætte den skattemæssige indgangsværdi – og det skal ske med afsæt i Selskabsskattelovens §5 D.
I den nye vandsektorlov (§ 2 stk. 4) er der indført pligt for de vand- og spildevandsforsyninger og vandselskaber, som er omfattet af loven, om at indberette til Forsyningssekretariatet.